Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2918554_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
09-10-2024
J nr.
2024 - 3462
Akt-id
516344
Svar på KEF alm. del – spm. 498
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 498, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål 498
Vil ministeren kommentere henvendelse fra Erhvervshus Nord og repræsentan-
ter fra det nordjyske erhvervsliv om deres bekymring over Energinets langsig-
tede udviklingsplan (LUP24) i det nordlige Vendsyssel, jf. KEF alm. del – bilag
398?
Svar
Energinets udbygning af eltransmissionsnettet sker med udgangspunkt i en
sammenhængende og helhedsorienteret planlægning og i takt med, at behovet
opstår.
Af Energinets seneste langsigtede udviklingsplan fra 2024 (LUP 24) fremgår en
række ”mulige projekter” i Nordjylland. Baggrunden for kategoriseringen er, at
Energinet i deres Behovsanalyse for eltransmission 2023 først forudser et behov
for de konkrete projekter på længere sigt (efter 2030) grundet store usikkerhe-
der omkring bl.a. VE-udbygningen. Behovsanalysen er udarbejdet på baggrund
af bidrag fra relevante aktører. Energinet meddeler, at de har været i dialog med
en række nordjyske kommuner og erhvervsorganisationer omkring behovet for
udbygning og forstærkning af elnettet i Nordjylland. Kategoriseringen som ”mu-
ligt projekt” betyder, at der endnu ikke er sikkerhed for, at en netkunde reelt vil
aftage forbrug eller levere højere produktion til nettet.
Når en netkunde har behov for at blive koblet til elnettet, skal kunden først og
fremmest gå i dialog med det lokale netselskab. Hvis netkunden vurderes at
skulle tilsluttes i transmissionsnettet, overdrages netkunden til Energinet. Deref-
ter oprettes kunden i Energinets portal for tilslutning. Herefter følger en scree-
ning- og modningsproces – før eventuel indgåelse af nettilslutningsaftale. ”Mu-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om kommentar til henvendelse fra Erhvervshus Nord og repræsentanter fra det nordjyske erhvervsliv om deres bekymring over Energinets langsigtede udviklingsplan (LUP24) i det nordlige Vendsyssel
2918554_0002.png
lige projekter” er således bl.a. udtryk for projekter, der er på et tidligt stadie i pro-
cessen. I planlægningen søger Energinet også at tage højde for, at en akkumu-
leret efterspørgsel på nyt forbrug og/eller produktion i distributionsnettet kan føre
til udbygninger af transmissionsnettet og være udslagsgivende for, at det kon-
krete arbejde med en netudbygning igangsættes.
For så vidt angår store elforbrugere i Nordjylland, skal jeg henvise til svar på
KEF alm. del – spm. 481 om, at Energinet og netvirksomhederne skal sikre, at
alle der ønsker en nettilslutning, kan blive tilsluttet til nettet mod betaling. Det
omfatter også producenter og forbrugere i Nordjylland.
For så vidt angår elnettet og udviklingen i Nordjylland, skal jeg henvise til svar
på KEF alm. del – spm. 480 om Energinets seneste langsigtede udviklingsplan
fra 2024, foreslåede større anlægsprojekter i Nordjylland og min behandling af
Energinets ansøgning om elinfrastrukturprojektet Ny netstruktur i Nordjylland.
For så vidt angår geografisk differentierede forbrugstariffer, skal jeg henvise til
svar på KEF alm. del – spm. 480 om geografisk differentierede forbrugstariffer.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2