KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 492: MFU spm. om oversendelse af konsulentanalyse ift. de besparelser, der blev nævnt på ministerens tekniske gennemgang af regeringens forslag til finanslov for 2025 på møde i udvalget 4/9-24

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Budgetanalyse af

KEFM og ENS

Sammenfatning

Maj 2024

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 492: MFU spm. om oversendelse af konsulentanalyse ift. de besparelser, der blev nævnt på ministerens tekniske gennemgang af regeringens forslag til finanslov for 2025 på møde i udvalget 4/9-24

Indhold

1. Introduktion og hovedresultater

2. Strategisk opgaveprioritering

3. Effektivisering

4. Gebyrer og øvrige indtægter

5. Bevillingsanalyse

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Introduktion og hovedresultater

Budgetanalysen fokuserer på opgaveprioritering, effektiviseringer, gebyrer mv. samt balancen mellem opgaver og bevilling fremadrettet

INTRODUKTION

BAGGRUND

. Bevillingsprofilen på finansloven for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

ANALYSENS HOVEDRESULTATER

PROVENU

. Resultatet af analysen fremgår af tabel 2. I opgaveprioriteringen er der anvist 173

(KEFM) og Energistyrelsen (ENS) viser et fald i de kommende år. For KEFM falder netto-

bevillingen fra 193,8 mio. kroner i 2024 til 148,2 mio. kroner i 2027 (beløbene er inkl. EU-

midler, jf. noten til tabel 1). For ENS falder bevillingen i samme periode med næsten 400 mio.

kroner, jf. tabel 1.

Bevillingsfaldet skyldes primært udløb af en række politiske aftaler, herunder

Klimaaftale for grøn strøm om varme 2022.

Ved udløb af aftaler må der forventes et vist

opgavebortfald, om end ikke alle tilførte opgaver vil bortfalde med bevillingsudløbet. Der

igangsættes derfor en budgetanalyse af KEFM og ENS. Budgetanalysen gennemføres med

henblik på at finde en løsning, hvor der er bedre overensstemmelse mellem omkostninger og

bevilling i KEFM’s departement og ENS' økonomi, jf. opgavebeskrivelsen. Analysen skal

identificere et effektiviseringspotentiale på 45 mio. kr. årligt (analysens måltal).

Tabel 1. Bevillingsprofil 2024-2027. Mio. kroner 2024-priser.

2023

Departementet

Energistyrelsen

Nettobevilling i alt

Heraf midlertidige bevillinger

Energiaftale 2018

Klimaaftale for energi og industri 2020

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Finanslove

Øvrige

75,4

48,6

185,7

67,1

58,8

69,1

50,7

164,1

77,0

43,2

9,8

15,9

136,7

64,1

24,3

9,8

15,3

62,1

33,9

14,0

31,8

3,6

9,8

15,0

196,2

608,9

805,1

prioriteringsvalg, som modsvarer et nettoprovenu på 91,1 mio. kroner ved fuld indfasning –

såfremt de alle kunne realiseres. KEFM’s og ENS’ vurdering er, at en stor del af

prioriteringsvalgene rummer væsentlige politiske eller faglige udfordringer og derfor vil være

vanskelige at gennemføre. Omvendt er der i alt 71 prioriteringsvalg, som vurderes at kunne

gennemføres uden, at det har uacceptable konsekvenser for opgavevaretagelsen. Disse mod-

svarer et provenu på 34,8 mio. kroner fuldt indfaset og inkl. afledt overhead, jf. tabel 2. Heri

indgår et provenu på 7,2 mio. kroner, hvor prioriteringsvalgene forudsætter politisk godkendelse.

Analysen anviser herudover en række effektiviseringsforslag med et estimeret nettoprovenu på

10,2 mio. kroner ved fuld indfasning. Endelig er der i gebyrsporet identificeret et provenu på

31,9 mio. kroner ved fuld indfasning. En del af de bagvedliggende løsningsforslag vil kræve, at

der etableres et hjemmelsgrundlag, som ikke findes i dag. Det må skønnes, at en (stor) del af

forslagene forudsætter politisk godkendelse, men der indgår også ordninger, hvor provenuet

kan realiseres administrativt, fx gennem ændringer i registrerings- og styringspraksis. Det

samlede provenu er i 2028 inkl. gebyrer og indtægter estimeret til 76,9 mio. kroner. Heri indgår

kun de prioriteringsvalg, som direktionerne i KEFM og ENS vurderer, kan gennemføres uden

uacceptable konsekvenser – disse indgår under overskriften ”lav / basis” i tabel 2. En del af

forslagene vil kræve politisk godkendelse og/eller have forberedelses- og implementeringstid.

Gennemslaget af provenueffekterne er derfor begrænset på kort sigt, og slår først for alvor

igennem fra 2026.

Tabel 2. Provenuoversigt. Inkl. afledte effekter på overhead.

2024

4,7

-0,1

4,6

-1,0

3,6

Lav / basis

2025

2026

16,0

26,9

-2,2

13,8

10,8

24,6

2,5

29,4

30,2

59,6

2024

193,8

623,9

817,7

2025

177,2

429,2

606,4

2026

169,4

304,7

474,1

2027

148,3

222,0

370,3

Opgaveprioritering

Effektivisering

2027

32,9

9,3

42,2

30,5

72,7

2028

34,8

10,2

45,0

31,9

76,9

Høj

Ved fuld indfasning

91,1

10,2

101,3

31,9

133,2

Note: Nettoudgiftsbevilling for §29.11.01 og 29.21.01 tillagt RePower midler og genopretningsmidler fra EU.

BUDGETANALYSENS HOVEDSPOR

. Budgetanalysen omfatter KEFM’s og ENS’ samlede virksom-

Nettoprovenuvirkning i alt

Gebyrer og indtægter

Nettoprovenuvirkning inkl.

gebyrer og indtægter- i alt

hed. Det samlede analyseprogram er blevet besluttet af styregruppen og har haft fire

hovedspor, nemlig (i) strategisk opgaveprioritering, (ii) effektivisering, (iii) gebyrer og øvrige

indtægter samt (iv) bevillingsanalyse.

(i) Strategisk opgaveprioritering. Dette spor afdækker muligheder for helt eller delvist bortfald af

opgaver eller reduktion af service- og kvalitetsniveauet. De to organisationers direktioner har

foretaget en vurdering af muligheder og forudsætninger for at realisere de prioriteringsvalg,

som kontorer og enheder har spillet ind i processen. Konklusionerne herfra er bragt med ind i

budgetanalysen med henblik på at kunne indgå i den efterfølgende beslutningsproces.

(ii) Effektivisering. Der er i dette spor gennemført analyser af (a) muligheder for (proces)-

standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange og (b) effektiviseringspotentialer ved

at implementere mere effektive arbejdsformer.

(iii) Gebyrer og øvrige indtægter. Det primære fokus i dette spor har været at vurdere, om flere

opgaver kan gebyrfinansieres eller om opgørelsesbasen for eksisterende gebyrer kan udvides.

(iv) Bevillingsanalyse. Dette analysespor afdækker, om der i KEFM’s og ENS’ opgaveportefølje

kan forventes et bortfald af opgaver i de kommende år, som modsvarer bevillingsprofilen.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Forskellen mellem ”Lav / basis” og ”høj” er, at førstnævnte kun omfatter de prioriteringsvalg, hvor

direktionerne i KEFM og ENS har vurderet, at de kan gennemføres uden uacceptable konsekvenser,

mens sidstnævnte omfatter alle prioriteringsvalg, som har indgået i den strategiske opgaveprioritering.

2) Provenueffekterne er angivet som punktestimater og er ens for ”lav/basis” og for ”høj”. Særligt for gebyrer

og indtægter indgår en række elementer, som forudsætte politisk godkendelse

(U)BALANCE MELLEM OPGAVER OG BEVILLING

. Bevillingsanalysen viser, at

udgiftsprofilen for de

fortsættende opgaver ikke falder i samme takt som bevillingerne. Uanset den usikkerhed, der

knytter sig til opgørelser af ressourcebehovet, er der en ubalance i økonomien, som vokser over

tid. Der er efter Implements vurdering ingen mulighed for, at den givne opgaveportefølje frem-

adrettet kan varetages inden for den gældende bevilling. Bevillingsanalysens tilrettelæggelse og

resultater er uddybet bagest i sammenfatningen.

Strategisk opgaveprioritering (1/2)

Bruttokataloget omfatter godt 173 prioriteringsvalg, som modsvarer 15 procent af timerne i baseline

OVERLAP.

Provenuet fra effektiviseringsforslagene er estimeret, så det så vidt muligt ikke

overlapper med provenuet fra prioriteringsvalgene. Dermed er der ikke noget provenu, der

tælles med dobbelt i disse to hovedspor. Der er imidlertid (små) overlap mellem provenuet fra

gebyr- og indtægtsforslagene og provenuet fra prioriteringsvalgene samt mulighederne for

standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange. Da provenuet fra gebyr- og

indtægtsforslagene ikke tæller med i opfyldelsen af budgetanalysens mål, er der dog ikke

foretaget nogen korrektion heraf. Med hensyn til bevillingsanalysen er der korrigeret for overlap

mellem ressourcebehovet fremadrettet og provenuet fra prioriteringsvalgene og gebyr- og

indtægtsforslagene. Konkret er det gjort ved at nedjustere fremskrivningen af

ressourcebehovene, således at de ikke omfatter opgaver, der fremadrettet forventes

bortprioriteret eller finansieret af gebyrer eller lignende.

årsværk. Provenuet modsvarer ca. 75,5 mio. kroner ekskl. afledt overhead, hvis alle

prioriteringsvalg (hypotetisk) kunne gennemføres - og 91,1 mio. kroner inkl. overhead. Som det

sidste trin i analysen har direktionerne i de to organisationer vurderet mulighederne og

forudsætningerne for at realisere prioriteringsvalgene. Der er foretaget en sortering af

prioriteringsvalgene i fire grupper. Nogle af de valg, som indgår i bruttokataloget vurderes ikke at

være forenelige med planlagte eller aftalte (politiske) initiativer. De vil derfor være vanskelige at

gennemføre, og det vil under alle omstændigheder kun kunne ske med politisk accept. Der er

omvendt en række prioriteringsvalg, som vurderes at kunne gennemføres uden uacceptable

konsekvenser (kategori 1+2).

PROVENU.

Tabel 3 sammenfatter provenuet ved strategisk opgaveprioritering, idet KEFM’s og

ENS’ vurdering af realiserbarheden er lagt til grund.

•

Kategori 1.

Tabellen indikerer, at prioriteringsvalg modsvarende 54.925 effektive timer kan

gennemføres uden uacceptable konsekvenser, om end det naturligvis vil betyde reduceret

kapacitet for de administrative og faglige opgaver, som berøres. Provenuet ved fuld

indfasning svarer til 27,6 mio. kroner (inkl. overhead) – det skønnes, at ca. 11,3 mio. kroner

kan realiseres i 2025. Det skal understreges, at en del af prioriteringsvalgene i kategori 1

forudsætter lovændringer og/eller gennemførelse af konkrete implementeringsopgaver.

•

Kategori 2.

De 15 prioriteringsvalg i kategori 2 har samme vurdering som i kategori 1 men

kan kun realiseres, hvis der er politisk accept. Det vedrører blandt andet en række opgaver i

relation til Klimaprogrammet samt opgaver på varme- og affaldsområdet. Disse

prioriteringsvalg repræsenterer et provenu på 7,2 mio. kroner (inkl. overhead) fuldt indfaset.

•

Kategori 3 og 4:

De prioriteringsvalg, som er vurderet at give mærkbare eller væsentlige

udfordringer, svarer til ca. 111.400 timer. Ved realisering af prioriteringsvalgene, ville

provenuet udgøre 56,2 mio. kroner (inkl. overhead)

Tabel 3. Kategorisering af prioriteringsvalgene efter vurderet realiserbarhed. KEFM’s og

ENS’ vurdering

Provenu (mio. kroner)

Kat.

Prioriteringsvalg, som ...

1 …

kan implementeres uden uacceptable

konsekvenser

2 …

kan implementeres uden uacceptable

konsekvenser,

hvis der opnås politisk accept

3 …

giver mærkbare udfordringer

4 …

indebærer væsentlige faglige eller politiske

udfordringer

I alt

Antal

173

Effektive

timer

54.925

15.963

2.650

111.403

184.941

Uden

overhead

22,9

1,1

45,5

75,5

Med

overhead

27,6

7,2

1,3

54,9

91,1

TILRETTELÆGGELSE

MÅLTAL OG PROCES

. I prioriteringsanalysen har alle kontorer i KEFM og enheder i ENS haft til

opgave at anvise mulige prioriteringsvalg, som modsvarer 15 procent af enhedernes tid. Det

procentvise måltal har været det samme for alle enheder, og der er således ikke på forhånd

foretaget en differentiering. Prioriteringsvalgene er blevet dokumenteret i en fælles skabelon.

Foruden en beskrivelse af hver af de opgaver, som indstilles at indgå i bruttokataloget, omfatter

dokumentationen også en række øvrige forhold, herunder (i) beskrivelse af krav og bindinger til

opgavens gennemførelse, (ii) vurdering af den faglige værdiskabelse, der vil bortfalde, hvis

prioriteringsvalget gennemføres samt (iii) kontorernes og enhedernes vurdering af de afledte

konsekvenser f.eks. i form af øget risikotagning, lavere kvalitet og realisering af politiske mål og

beslutninger. Arbejdet med at identificere og dokumentere prioriteringsvalgene er afviklet i to

runder. Efter første runde er der gennemført en review proces med indholdsmæssig feedback

fra blandt andet vicedirektører og afdelingschefer. Intentionen har været at løfte kvaliteten af

materialet. Desuden har Implement givet sparring samt mere teknisk feedback og

kvalitetssikring. KEFM’s og ENS’ direktioner har haft en aktiv rolle igennem forløbet og har

afslutningsvist foretaget en vurdering af muligheder og forudsætninger for at realisere

prioriteringsvalgene, jf. punkt #8.

RETNINGSLINJER

. Der har i ovenstående proces været opstillet nogle få retningslinjer, som

fremgår nedenfor. Inden for disse retningslinjer har kontorerne og enhederne haft rimelig åben

adgang til at pege på de prioriteringsvalg, som de anser for bedst egnede til prioritering.

•

Cheferne er blevet bedt om i størst muligt omfang at anvise muligheder for (større)

opgavebortfald frem for nedskalering. Det skyldes, at sikkerheden for ”gevinstrealisering” er

størst ved opgavebortfald.

•

Derudover er (fag)enhederne anmodet om at prioritere opgaver, hvor gevinsten ift klima-,

energi og forsyning ud fra en faglig vurdering er forholdsmæssigt lav(ere).

•

Endelig har det været en præmis, at prioriteringsvalgene (i) ikke måtte have en karakter, så

en opgave reelt blot blev flyttet blevet over på kollegaer samt (ii) ikke måtte vedrøre opgaver

med øremærket finansiering. .

RESULTATER

KEFM’S OG ENS’ VURDERING AF PRIORITERINGSVALGENE.

På tværs af KEFM og ENS er der i alt

anvist 173 konkrete prioriteringsvalg, som modsvarer ca. 185.000 (effektive) timer eller godt 130

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Note: Provenuet er angivet ved fuld indfasning. Provenuet er beregnet med udgangspunkt i en gennemsnitlig

årsværkspris for medarbejdere i KEFM på 0,56 mio. kr. og 0,54 mio. kr. for medarbejdere i ENS. De

gennemsnitlige effektive årsværk er hhv. 1.602 timer i KEFM og 1.208 timer i ENS. Provenuestimaterne skal

tillægges en afledt overheadeffekt. Overheadsatsen er beregnet til 20,7 pct. Et forslag i kategori 2 omhandler

NEKST’s aktiviteter. NEKST’s bevilling udløber ved udgangen af 2024, hvorfor prioriteringsvalget i

udgangspunktet ikke giver et varigt provenu på 0,6 mio. kr. inkl. overhead. Valget har dog indflydelse på

prioriteringen af NEKST-sekretariatets opgaver i 2024, hvorfor timetallet er taget med men uden provenu.

Strategisk opgaveprioritering (2/2)

Prioriteringsvalg i kategori 1 vedrører i høj grad adm. støttefunktioner, energieffektivisering samt internationale opgaver og funktioner

BORT- OG NEDPRIORITEREDE OPGAVER.

Figur 1 illustrerer det samlede antal timer i

10. DE STØRSTE PRIORITERINGSVALG I KATEGORI 1.

I tabel 4 fremgår prioriteringsvalg i kategori 1

bruttokataloget for Energistyrelsen fordelt på de faglige centre, samt hvordan timerne fordeler

sig mellem de fire prioriteringskategorier. Der kan blandt andet fremhæves følgende

observationer:

•

Kategori 1.

Prioriteringsvalgene i kategori 1 vedrører især centrene

Systemanalyse og

Innovation

samt

Organisation og Strategi

med ca. 18.000 timer eller 13 årsværk. I de tre

centre (i)

Elektrificering

(ii)

Erhverv og Tværgående EU

samt (iii)

Ressourcer og Jura

er der

også en del prioriteringsvalg i kategori svarende til 14.000 timer eller 10 årsværk.

Kategori 2.

Direktionerne har vurderet, at en række af Energistyrelsens prioriteringsvalg

godt vil kunne realiseres under forudsætning af, at der kan opnås politisk accept. Det

vedrører fortrinsvist

Center for Grøn Forsyning.

Det drejer sig især om prioriterings-

muligheder inden for varme- og affaldsområdet, fx forenklet prisregulering og opgivelse af at

selskabsgøre affaldsindsamlingen.

Kategori (3 og) 4.

Prioriteringsvalgene i kategori 4 er i overvægt i de fleste centre, men ikke

alle. Det ses, at direktionerne har placeret alle prioriteringsvalg, som er blevet spillet ind fra

centrene (i)

Undergrund,

(ii)

Grøn Strøm

og (iii)

Beredskab

i kategori 4.

med 1.000 timer eller mere (ved fuld indfasning). De to største prioriteringsvalg vedrører

Global

Afrapportering

Fremskrivning af forbrugsbaseret klimaaftryk

samt

Reduktion af

informationsindsats om energieffektivisering

begge med ca. 6.000 timer.

Det ses, at en stor del af prioriteringsvalgene vedrører (i) administrative støttefunktioner, (ii)

energieffektivisering samt (iii) internationale opgaver og funktioner. For de faglige kerneopgaver

er det alene inden for forsyningsområdet, at der er større prioriteringsvalg i kategori 1.

•

Det ”mindste af de store” prioriteringsvalg vedrører sparet tidsforbrug som følge af

nedlæggelsen af Grønt Udvalg (GU) i den tidligere form – det samlede tidsforbrug på opgaver

relateret til GU udgør i kortlægningen +12.000 timer

Tabel 4. Prioriteringsvalg i kategori 1 med +1.000 timer ved fuld indfasning.

Titel

Global Afrapportering og forbrugsbaseret klimaaftryk

Reduktion af informationsindsats om energieffektivisering

Ingen udsendt national ekspert fra KEFM-DEP

Færre KEFM-årsværk (attaché) på EU-repræsentationen

Nedprioritering af dele af varmesektoren med høj

regulatorisk modenhed

Nedprioritering af fagområdet ”genanvendeligt affald”

Reduktion af sekretærbistand

Centralisering af aktindsigtsbehandlingen i jura

Reduceret indsats vedr. energieffektivisering i erhvervene

Reduktion af strategisk interessevaretagelse i EU

Timer KEFM / ENS

6.400 ENS

6.000 ENS

2.400 KEFM

1.602 KEFM

1.600 KEFM

1.530 ENS

1.300 ENS

Emne

Systemanalyse

Energieffektivisering

Internationalt arbejde

Varme

Affald

Adm. støttefunktioner

Energieffektivisering

Internationalt arbejde

•

For departementet og Energistyrelsen tilsammen udgør prioriteringsvalgene i kategori 1 og 2

tilsammen lige under 40 procent af de timer, der indgår i bruttokataloget. I sammenligning med

andre organisationer, hvor Implement har faciliteret en tilsvarende proces er det en forholdsvis

høj andel.

Figur 1. Prioriteringsvalg (timer) i ENS per enhed fordelt på kategori 1, 2, 3 og 4.

Center

Undergrund

Systemanalyse og innovation

Ressourcer & Jura

Organisation & Strategi

Grøn Strøm

Grøn forsyning

Rådgivning og sparring med projektledere – lavere kapacitet

Reduktion af projektlederkapacitet

Reduktion af RPA kapacitet

Den centrale koordination af tilskudsområdet afskaffes

Afskaffelse af hjemtagningsordningen for viden fra udlandet

Reduktion af faglig understøttelse af energisparekampagner

Reduktion af HR's bistand til rekruttering

Nedprioritering af borge- og virksomhedsdialog (el-området)

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 20.000

1.250 ENS

1.208 ENS

1.200 ENS

Adm. støttefunktioner

Internationalt arbejde

Energieffektivisering

Adm. støttefunktioner

Global Rådgivning

Erhverv og Tværgående EU

Energiadministration

Elektrificering

Beredskab

Fjernelse af GU

I alt

1.000 KEFM

36.418

Politisk betjening

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Effektivisering (1/3)

Der er en række ydre forhold, som aktuelt eller strukturelt giver vanskelige(re) rammer for effektivisering

RAMMER OG KARAKTERISTIKA MED BETYDNING FOR EFFEKTIVISERING

11. YDRE OG STRUKTURELLE KARAKTERISTIKA

. Analysen har også afsøgt muligheder for at

Tabel 5. Antal sager og skønnet tidsforbrug (timer) for udvalgte policyopgaver, 2018/19-2023.

KEFM og ENS i alt

2019

Antal

Samråd

Spørgsmål fra folketinget

Regeringssager

Lovforslag

Ovenstående i alt

562

Tids-

forbrug

4.716

13.420

40.518

38.391

97.045

Antal

889

2023

Tids-

forbrug

5.226

21.229

64.094

52.787

143.336

Timer

per sag

127

866

4.799

2019-2023

Tidsforbrug

510

7.809

23.576

14.396

46.291

effektivisere opgavevaretagelsen i departementet og Energistyrelsen. Med afsæt i et bredere

katalog af mulige analysetemaer har projektets styregruppe prioriteret at fokusere på tre

konkrete temaer, jf. nedenfor. Indledningsvist er der dog grund til at fremhæve en række

eksterne forhold, som både strukturelt og i den aktuelle situation påvirker potentialet ved at

anvende gængse greb til effektivisering, fx digitalisering, automatisering, procesoptimering eller

organisering efter specialiserings- og skalafordele.

•

For det første er opgaveporteføljen på klima-, energi- og forsyningsområdet opdelt i ganske

mange forvaltningsområder, hvor regulering, interessenter og processer er forskellige, og

hvor omkostningsbaserne hver for sig er relativt små. Der er forholdsmæssigt færre store

driftsområder med mulighed for fx standardisering og automatisering.

For det andet vedrører opgaverne i høj grad politikudvikling og regulering på et område med

et højt politisk aktivitetsniveau og hvor EU-regulering også spiller en stor og stigende rolle.

Det medfører et driftsmiljø, som er præget af forholdsvis stor omskiftelighed og mange

”forstyrrelser”. Der er forholdsmæssigt færre opgaver, som har karakter af standardiseret

drift og som er lette at forudse og planlægge. Tabel 5 giver en indikation af niveauet for – og

udviklingen i – aktivitetsomfanget for en række af de opgaver, som er nært knyttet til de

politiske og lovgivningsmæssige processer. Fra (folketingsåret) 2018/19 til (kalenderåret)

2023 se en ret betydelig stigning i ressourceforbruget på sådanne opgaver.

For det tredje har den aktuelle situation med en reduktion af Energistyrelsens bevilling på 60

procent frem til 2027 en selvstændig betydning. Den betyder rent teknisk, at omkostnings-

basen for effektiviseringsinitiativer, der iværksættes nu, falder kraftigt i den periode, hvor de

skal implementeres. En så stor tilpasning af omkostningerne kan under alle omstændig-

heder kun ske ved et meget stort bortfald af opgaver herunder formentlig opgaver, som har

en høj lovbinding eller følger af politiske aftaler. Det er vanskeligt at forudse hvilke opgaver,

der vil skulle bortfalde, fordi det formentlig kræver politisk beslutning. Størrelsen af den

påkrævede tilpasning kan derfor let stå i vejen for gennemførelse af større effektiviseringer.

•

Note:

Spørgsmål fra folketinget omfatter både §20 spørgsmål og udvalgsspørgsmål.

Tidsforbrug er baseret på data fra den kortlægning af tidsanvendelsen i 2023, der er gennemført som en

del af budgetanalysen. Tidsforbruget på regeringssager er summen af tid anvendt til betjening af GU, ØU

og KU, Tidsforbrug vedrørende lovforslag omfatter kun kategorien ”lovproces” (kategori 3.1 i

kortlægningsrammen).

Aktivitetsdata er oplyst af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, dog er antallet af regeringssager i 2019

et skøn. Timer per sag er opgjort som tidsforbrug i 2023 divideret med sagsantal i 2023. Tidsforbrug i alt i

2019 er beregnet som antal sager i 2019 x timer per sag i 2023.

13. NYE OG ENDNU UMODNE FORVALTNINGSOMRÅDER.

Hvor der for nogle af de klassiske forsynings-

områder er et element af ”regulatorisk gæld”, så er der til gengæld en række andre forvaltningsområder, som

endnu er umodne og under udvikling. Det gælder både for havvind, VE på land samt brint og CCS, at det er

områder, hvor reguleringen og den administrative praksis endnu er under dannelse. I takt med, at områderne

modnes og bevæger sig fra udvikling over imod drift, bør der være opmærksomhed omkring at få udformet

driftsmodeller, der er så optimale som muligt. Det kan fx omfatte en større grad af funktionel specialisering af

nogle opgaver, fx tilsyn med VE-virksomheders finansielle kapacitet eller behandling af miljøvurderingssager.

Det er dog ikke temaer, som vil kunne bidrage til effektiviseringsgevinster på kort(ere) sigt.

•

STANDARDISERING OG DIGITALISERING AF ARBEJDSGANGE.

14. RATIONALE.

Som ét af tre effektiviseringstemaer er der gennemført en analyse af mulighederne for

standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange i Energistyrelsen. Baggrunden herfor er, at styrelsen

ikke – eller kun i begrænset omfang – har en digital workflowunderstøttelse af sagsbehandlingsprocesser, og

at de muligheder herfor, som findes i ESDH-systemet, ikke bliver udnyttet. Analysen belyser potentialet ved

standardiseret automatisering af sagstrin i alle større sagsprocesser, der omhandler afgørelser vedr.

ansøgninger, godkendelser, tilladelser, tilsyn, klager, eller lignende.

Der er gennemført en bred kortlægning af de relevante processer og udarbejdet en businesscase med

kvantificering af gevinster og implementeringsomkostninger. Businesscasen har støtte i erfaringer fra

Miljøstyrelsen, som har gennemført et tilsvarende udviklingsforløb. Med afsæt heri foreslås Energistyrelsen

henover perioden 2025-2027 at gennemføre et program med henblik på øget digitalisering af op til 38

grupperede sagsprocesser. Det omfatter udvalgte ansøgningsafgørelsessager, tilsyns- og kontrolsager,

udbudssager, registreringssager, klagesager samt aktindsigtssager. Implementeringen foreslås afviklet i to

bølger, hvor den første omfatter havvind, CCS og VVM-sager samt udvikling af den konfigureringsmotor, som

skal benyttes til den efterfølgende digitalisering af de resterende processer.

12. DETAILREGULERING KOSTER EFFEKTIVITET

. I fortsættelse af forrige punkt kan der peges på

yderligere et par forhold, som på kort sigt kan være en barriere for effektivisering – men som

derfor også kan rumme et større og mere langsigtet potentiale. Det er således karakteristisk, at

reguleringen inden for klima-, energi- og forsyningsområdet er ganske detaljeret –

varmeforsyningsloven er et eksempel herpå. Det gælder både i det materielle indhold og ved, at

der er mange bestemmelser, som har hjemmel direkte i lovene frem for i bekendtgørelser – det

gælder fx for en del gebyrsatser. Dette kan delvist føres tilbage til EU-regulering. Men det

afspejler formentlig primært en national reguleringstradition på dette forvaltningsområde, som

udspringer af et ønske om tæt politisk involvering ikke kun i stort men også i småt. Det har

imidlertid også en omkostning og er medvirkende til, at brede dele af reguleringen af

fagpersoner opfattes at være mere omfattende og kompleks end nødvendigt. Det er sandsynligt,

at en bevægelse i retning af mere rammelovgivning og regelforenkling rummer et ret stort

effektiviseringspotentiale på langt sigt. Men det er ikke spor, som realistisk set kan bidrage til

løsninger inden for den tidshorisont, som er relevant for budgetanalysen.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Effektivisering (2/3)

Behovet for model- og analysekapacitet er objektivt set steget, men der er ikke i fællesskab taget stilling til den rette dimensionering

15. PROVENU

. Businesscasens hovedtal fremgår af tabel 6 nedenfor. Den varige årlige nettogevinst

er estimeret til 3,8 mio. kroner årligt. På kort sigt er provenuet væsentligt mindre, fordi der må

påregnes ret betydelige implementeringsomkostninger både i form af intern udviklingskapacitet

og –tid samt ekstern køb af serviceydelser hos ESDH-leverandøren. I de første to år af

udviklingsforløbet forventes derfor en negativ provenuvirkning, jf. tabel 6. Resultatet af analysen

er således, at der i et tidsperspektiv på 5-10 år er en solid positiv businesscase for at digitalisere

sagsprocesserne, men at der ikke inden for de første tre til fire år kan forventes en hjælpende

hånd i forhold til at skabe økonomisk balance.

Tabel 6. Estimeret brutto- og nettoprovenu ved digital workflow-understøttelse af 38 sags-

processer. Mio. kroner, 2024-p/l

Varigt

2025

Bruttoprovenu

Implementeringsomkostninger

Nettoprovenu

1,0

4,2

-3,2

2026

3,6

4,1

-0,5

2027

5,1

2,1

3,0

2028

5,1

1,3

3,8

Inkl. OH

5,1

1,3

3,8

Ekskl. OH

3,4

0,9

2,5

betydelig reduktion af kapaciteten i Systemanalyse ifm flytning af opgaver til departementet

og et generelt ansættelsesstop i styrelsen.

•

Kapacitetsstigningen kan især henføres til to faktorer. Den ene er politiske aftaler, herunder

især Klimaloven, der indeholder krav om en række nye produkter som fx Global

Afrapportering, Klimafremskrivningen og Klimaprogrammet. Den anden er, at det

øgede

fokus på klimapolitikken og opfyldelsen af klimamålene har medført et behov for at styrke

kapacitet og faglige metoder til samfundsøkonomiske effekt- og konsekvensberegninger.

Indtil etableringen af CSA har der ikke været et samlet fagligt miljø med specialiseret fokus

og kompetencer ift. sådanne beregninger på klimaområdet. Nogle opgaver har været

varetaget af SYS men primært på de områder, som har tæt sammenhæng med

energisystemet. På andre områder har opgaven principielt ligget hos andre ministerier,

herunder Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet – det følger af det

generelle sektoransvarsprincip. Den overordnede konklusion er dog, at der ikke tidligere har

været et samlet fagligt miljø med kapacitet, kompetencer og analyseværktøjer, som

modsvarer de behov, der opleves at være i ”den nye virkelighed” for at kunne regne mere,

bedre og hurtigere.

Samlet set viser analysen, at der ikke er væsentlige overlap eller dobbeltfunktioner mellem

de tre analysemiljøer, og analysen har ikke afdækket effektiviseringspotentialer. Der er (dog)

en række kapaciteter og kompetencer, som har en funktion ift. opgaveporteføljen både i

SYS, CSA og KF. Det gælder særligt i forhold til forbrugs- og forsynings-modellerne, som er

placeret i SYS. Disse modeller har flere forskellige anvendelsesformål herunder formål, som

i højere grad vedrører energi end klima. Det kan anses for at være en dobbeltfunktion, at

CSA har opbygget kapacitet på områder, hvor ansvaret for effekt- og

konsekvensberegninger formelt set ligger hos andre ministerier. Omvendt er etableringen af

et samlet fagmiljø i CSA formentlig en forudsætning for konsistens og kvalitet i varetagelsen

af disse opgaver.

•

Note:

Provenuopgørelsen er inkl. afledte overheadeffekter. Der er taget højde for, at en række af sags-

processerne er delvist gebyrfinansierede, så gevinsterne ikke slår fuldt igennem på Energistyrelsens

økonomi.

•

ANALYSE- OG MODELKAPACITET

16. BAGGRUND

. Der er foretaget en kortlægning og analyse af de primære funktioner i KEFM og

ENS, som beskæftiger sig med opgaver vedr. (i) udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af

modeller til brug for fremskrivninger og konsekvensberegninger samt (ii) faste og lejlighedsvise

analyseopgaver. Nogle af disse opgaver varetages i to enheder i departementet, nemlig

kontoret for klimafremskrivning

(KF) og

center for samfundsøkonomisk analyse

(CSA) –

sidstnævnte har ansvar for samfundsmæssige effekt- og konsekvensberegninger i forhold til

særligt klimamålene. Både CSA og KF er nyetablerede inden for de seneste 1-2 år. I

Energistyrelsen udgør

Center for systemanalyse

(SYS) et fælles kompetencecenter og fagmiljø i

forhold til analyse- og modelopgaver samt data- og statistikopgaver. Der er dog også mindre

model- og analysefunktioner andre steder, primært på el-området. Der er inden for det seneste

års tid flyttet en række opgaver fra Energistyrelsen til departementet, herunder ansvaret for den

årlige Klimafremskrivning, men også visse opgaver i forhold til effekt- og konsekvens-

beregninger. Analysen er igangsat med baggrund i, at analysemiljøerne samlet set er vokset ret

betydeligt og ud fra en forhåndshypotese om, at der kunne være risiko for opgaveoverlap og

dobbeltfunktioner i det nuværende set-up.

17. RESULTATER

. De væsentligste resultater fra analysen er sammenfattet i punkterne nedenfor.

18. KONCERNMODEL FOR (SAM)ARBEJDET PÅ MODEL- OG ANALYSEOMRÅDET.

Behovet for analyser,

fremskrivninger og effekt- og konsekvensberegninger er øget væsentligt i takt med den grønne

omstilling og den rolle, klimapolitikken har fået. Uanset evt. prioriteringsmuligheder er det ret

oplagt, at de behov, som er i dag, ikke har kunnet varetages inden for de rammer, der har

eksisteret tidligere. Der ligger i dette også et øget behov for konsistens samt tværgående

koordinering af fokus, metoder og forudsætningsgrundlag på tværs af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets koncern.

•

Der er sket en samlet stigning analyse- og modelkapaciteten de seneste fem år, og de tre

fagmiljøer omfatter tilsammen ca. 100 årsværk i 2024. I Energistyrelsen er der dog sket en

…

Analysen viser, at der ikke hidtil har været etableret en fælles ramme omkring model- og

analyseopgaverne, som modsvarer den betydning, området har fået. Implement anbefaler

derfor, at der tages initiativ til at etablere en koncernfælles samarbejds- og governancemodel på

model- og analyseområdet. Vi har ikke udarbejdet et konkret forslag til form og fokus heri. Det

centrale er, at der i en koncernfælles struktur bliver taget stilling til hvilke elementer, der kræver

koordinering og etableret en samarbejdsmodel og –form, som bedst muligt understøtter dette

koordineringsbehov.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Effektivisering (3/3)

Vækst i både ressortområdet samt departementet og Energistyrelsen har haft betydning for muligheden for at arbejde effektivt

EFFEKTIVE ARBEJDSFORMER

19. BAGGRUND.

Ministeriets ressortområde har været i kraftig udvikling de seneste år med langt

større politisk fokus generelt og især på klimapolitikken. Der er tilført flere helt nye

forvaltningsområder, Energistyrelsens organisation er vokset markant og berøringsfladerne i

samarbejdet mellem departement og styrelse er både blevet tættere og flere. Det er naturligt, at

denne udvikling kan kræve andre – og i nogle sammenhænge mere styrede - arbejdsformer end

tidligere. Den indledende opgavekortlægning viste, at der blandt mange ledere og medarbejdere

var en oplevelse af arbejdsgange arbejdsformer, som kan forenkles og forbedres. Der er derfor

gennemført en analyse med fokus på, om der internt i Energistyrelsen og i samspillet med

departementet er arbejdsformer, som kan effektiviseres. Analysesporet vedrører således

organisationernes vaner og arbejdsmåder – men ikke design, opsætning og værktøjs-

understøttelse af arbejdsprocesser.

20. TILTAG

DER KAN UNDERSTØTTE EFFEKTIVE ARBEJDSFORMER

. I analyseforløbet er det tilstræbt

Eksempler på bevægelsesretninger, der kan understøtte mere effektive arbejdsformer

internt i ENS og i samspillet mellem ENS og KEFM.

Fra

Til

FAGLIG

ONBOARDING

Lokal

og ad hoc

Fælles

og planlagt

............................................................................................

MEDARBEJDER

FEEDBACK PÅ

ARBEJDSFORMER

Begrænset og

usystematisk

Månedlig

puls

............................................................................................

STYRINGS-

PRODUKTER

OG PROCESSER

at identificere eksempler på konkrete greb, der kan understøtte en bevægelse i retning af mere

effektive arbejdsformer. Det er også forsøgt at operationalisere nogle af disse greb i form af

prototyper på udvalgte løsningsdesign. Illustrationen til højre skitserer et antal eksempler på en

bevægelsesretning, som efter Implements vurdering rummer et potentiale for at bevæge sig i en

ønsket og hensigtsmæssig retning. De enkelte temaer knytter an til problemstillinger, som er

kommet frem i processen. De underliggende spørgsmål kan fx være:

”Hvordan kan vi bevæge

os (lidt) væk fra, at beslutninger træffes i formelle processer og på baggrund af højere

skriftlighed end nødvendigt”?

Eller:

Hvordan understøtter vi den faglige onboarding af nye

medarbejdere, så de hurtigst muligt får løftet deres individuelle produktivitet”?

Eller: ”Hvordan

sikrer vi, at opgaver, som har topprioritet og går på tværs af organisationen, er effektivt

bemandet og styret”?.

Osv.

De viste eksempler er ikke udtømmende, og det er ikke sikkert, at de alle vil blive opfattet som

(lige) væsentlige og relevante. Det afgørende er imidlertid ikke de enkelte eksempler men den

samlede retning. Det er også væsentligt at understrege, at der ikke er tale om enten-eller, men

illustrationen skitserer en bevægelsesretning, som kan være værd at forfølge.

19. POTENTIALE OG PROVENU

. Det er Implements vurdering, at ”afkastet” af en investering i mere

Håndholdt, årlig

og med lav værdi

Digitaliseret og i

rullende kvartaler

............................................................................................

STAFFING AF

”MUST WIN BATTLES”

”Bor” i linjen”

(organisationen forrest)

Porteføljestyring

(opgaven i front)

............................................................................................

BESLUTNINGS-

PROCESSER

Formelle og

skriftlige

Uformelle og

dialogbaserede

............................................................................................

CHEFERS

TILGÆNGELIGHED

Mød mig i F2

Kom forbi

mit kontor

............................................................................................

DRIFT OG

PROJEKTER

Sammenblandet

Adskilt

............................................................................................

VÆRKTØJER OG

SKABELONER

effektive arbejdsformer kan være betydeligt ikke kun i økonomiske termer, men i høj grad også i

form af bedre trivsel samt mere rolige og forudsigelige driftsmiljøer. Vi ved, at usikkerhed om fx

(i) roller og ansvar, (ii) prioritering af tid og opgaver samt (iii) forventninger til kvalitet er faktorer,

som både giver risiko for spild (i LEAN-forstand) og for tab af arbejdsglæde. Det er også klart, at

det kræver en investering både i tid og i ændring af organisationskultur for at flytte en

organisations vaner og måder at arbejde på. Der er i provenuoversigten i tabel forudsat en

økonomisk besparelse på 6,4 mio. kroner ved fuld indfasning. Det baserer sig ikke på en

konkret beregning, fordi det i sagens natur ikke er muligt. Provenuforudsætningen er et – efter

Implements vurdering – underkantsskøn for, hvad der vil kunne opnås i løbet af to-tre år henset

til, at det er det samlede tidsforbrug, som er i spil her.

Tabel 7, Estimeret indfasningsprofil (mio. kr.)

Nettoprovenu

2024

0,0

2025

1,0

2026

3,0

2027

6,4

2028

6,4

Fuld indfasning

6,4

Lokale og

selvudviklede

Standardiserede

og aftalte

............................................................................................

KVALITET OG

TIDSFORBRUG PÅ

ENKELTSAGER

Bestemmes de facto af

sagsbehandleren

Kategoristyring af

bestillinger

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Gebyrer og øvrige indtægter

Gebyrindtægterne kan øges betydeligt, hvis der er politisk accept. Gebyrområderne rummer også en fremadrettet budgetrisiko

22. BAGGRUND.

Styregruppen for budgetanalysen har ønsket en analyse af mulighederne for at øge

indtægterne fra gebyrer eller andre finansieringskilder. Der er derfor foretaget et eftersyn af

praksis for opkrævning og administration af gebyrer på tværs af Energistyrelsen, herunder med

fokus på de områder, hvor styrelsen selv havde en forhåndsforventning om et muligt provenu.

Departementet har indgået i analysen i kraft af opgaven med de såkaldte

§4-godkendelser

Energinets og Evidas ansøgninger om udbygninger af el- og gastransmissionsnettene.

23. PROVENU

. Analysen har identificeret ni forskellige områder, hvor der vurderes at kunne være et

Tabel 8. Estimeret

brutto- og nettoprovenu ved øget indtægtsfinansiering i ENS og KEFM.

Mio. kroner, 2024-p/l

2024

Bruttoprovenu

1. Tilsyn m. selskaber i el- og gassektoren

2. Tilsyn med olielagerberedskabet

3. Sikkerhedsgodkendelser

4. Sagsbehandling vedr. undergrund

5. Tilsyn med Energinet

6. Adm. af energimærkningsordningen

7. Tilskudsfinansierede aktiviteter i GR

8. Analyseforudsætninger til Energinet

9. §4-godkendelser – KEFM

Implementerings- og driftsomkostninger

Nettoprovenu

Nettoprovenu ift. 2023-omkostningsniveau

1,3

6,5

2025

12,5

1,7

1,6

1,4

2026

30,9

1,7

1,6

1,4

6,1

5,0

7,4

2,4

4,1

1,3

2027

31,2

1,7

1,6

1,4

6,1

5,0

5,8

4,8

4,1

0,7

2028

32,6

1,7

1,6

1,4

6,1

5,0

4,8

7,2

4,1

0,7

Adm

Lov/Politik

potentiale for øgede indtægter. For de fleste vedkommende er der tale om gebyrordninger –

undtagelsen vedrører den tilskudsfinansierede globale rådgivning (GR), jf. #7 på listen.

Herudover fremgår administrationen af energimærkningsordningen (#6) på finansloven som

indtægtsdækket virksomhed, men den forvaltes i praksis som en gebyrordning. Der er opgjort et

nettoprovenu i 2025 på godt 10 mio. kroner, som derefter stiger til 30-32 mio. kroner i de

efterfølgende år, jf. tabel 8. Det er Implements vurdering, at provenuestimaterne er opgjort med

en ret høj præcision. Der er naturligvis en vis usikkerhed om den præcise indfasningsprofil, men

væsentligste usikkerheder vedrører hjemmelsgrundlaget, jf. næste punkt.

Fraregnet Global Rådgivning udgør provenuet ved fuld indfasning 24,7 mio. kroner. For at sætte

det i perspektiv, så udgør de nuværende indtægter ca. 70-80 mio. kroner årligt. Hvis det

samlede provenu realiseres svarer det således skønsmæssigt til en forøgelse af indtægterne

med ca. en tredjedel.

24. IMPLEMENTERING OG BUDGETRISIKO.

Implementeringen kan inden for nogle af områderne ske

1,0

-1,0

1,7

10,8

9,8

0,7

30,2

24,2

0,7

30,5

26,4

0,7

31,9

28,9

administrativt (fx gennem mindre ændringer i opgørelses- eller tidsregistreringspraksissen), jf.

næste punkt. Inden for andre kan implementeringen imidlertid forudsætte politisk accept eller

egentlige lovændringer. Det vil bl.a. afhænge af en konkret fortolkning af hjemmelsgrundlaget

inden for hvert område. Af skalaen yderst til højre i tabellen fremgår Implements skøn over, i

hvor høj grad implementeringen kan ske administrativt eller kræver politisk accept/lovændringer.

I forlængelse heraf bemærkes det, at der på nogle områder allerede er en proces i gang for

implementeringen. Det gælder eksempelvis områderne på beredskabsområdet (#1, #2 og #3),

som forventes at indgå i den kommende lov om styrket beredskab i energisektoren. For disse

områder vil implementeringen kunne ske allerede fra 2025.

Det bemærkes endvidere, at i alt tre af forslagene vedrører Energinet (#5, #8 og #9), og

provenuet for disse udgør ca. 10 mio. kroner årligt ved fuld indfasning. Ud over spørgsmålet om

hjemmelsgrundlag er det vigtigt at være opmærksom på, at Energinets indtægtsramme skal

kunne forhøjes tilsvarende, hvis ikke virksomhedens økonomi skal blive belastet.

Endelig bemærkes det, at det for en række af de gebyrbelagte opgaver gælder, at aktiviteten

må påregnes at stige fremover – herunder også på områder, hvor gebyrerne ikke i dag giver fuld

omkostningsdækning. For Energistyrelsen indebærer det en risiko for opdrift i udgifterne og

dermed en fremadrettet budgetrisiko. Det kan være et selvstændigt argument for at søge

opbakning til, at gebyrerne generelt bliver omkostningsægte på de områder, hvor dette må

antages at være den underliggende intention. Eksempler på områder med forventet

aktivitetsstigning omfatter (i) beredskab, (ii) undergrund (ifm. nedlukning af produktionsfaciliteter

frem imod 2050) samt (iii) områder som VE på land og vand samt CO

-fangst, hvor fremtidige

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Note:

Implementeringsomkostningerne (i ENS) vedrører bl.a. udvikling af en ny omkostningsfordelingsmodel

og ny registreringsramme samt evt. juridiske afklaringer. Driftsomkostninger vedrører tættere fremad-

rettet økonomistyring med indtægtsordninger og tættere opfølgning på tidsregistrering. Nettoprovenuet

er både opgjort med og uden forventede udvidelser af opgaverne (og dermed omkostningerne) i

forhold til niveauet i 2023. Skalaen yderst til højre indikerer i hvor høj grad realisering af provenuet

skønnes at kunne ske administrativt (A) fx gennem mindre ændringer i opgørelses- eller

registreringspraksis henholdsvis kræver lovændring og/eller politisk godkendelse (LP). Vurderingen er

skønsmæssig og foretaget af Implement. Tallene er afrundede til første decimal.

opstillere, anlægsejere og koncessionshavere kommer til at blive underlagt en række tilsyns- og

godkendelsesordninger.

25. ADMINISTRATIV PRAKSIS

. Analysen har afdækket mange eksempler på, at aktiviteter af

tværgående karakter ikke indregnes i opgørelsesgrundlaget, selv om de er knyttet til gebyr-

ordningens formål – og ikke har andre formål. Det drejer sig fx om udarbejdelse af

administrationsgrundlag og vejledningsopgaver m.v. Baggrunden herfor er, at Energistyrelsen

hidtil har anlagt en forholdsvis stram fortolkning af gebyrreglerne, herunder reglerne for hvilke

aktiviteter der kan indgå i gebyropkrævningen.

Som en del af analysen er der foretaget en sammenligning med fem andre styrelser, og det kan

på den baggrund konkluderes, at Energistyrelsens praksis adskiller sig ved at være mere

forsigtig. Det anbefales, at Energistyrelsen inden for de gældende hjemmelsgrundlag etablerer

en administrativ praksis, der sikrer bedre dækning for de faktisk afholdte omkostninger. Det

forudsætter en tættere opfølgning og økonomistyringspraksis.

Bevillingsanalyse (1/4)

Midlertidige bevillinger udgør aktuelt en større andel af det samlede bevillingsniveau end tidligere

26. BAGGRUND.

Bevillingsanalysen fokuserer på balancen de kommende år mellem opgaver og

Tabel 8. Midlertidige bevillinger i KEFM+ENS opgjort efter aftalegrundlag. Mio. kr. 2024-p/l

Aftaleår

Finanslove

Energiaftale

2018-23

2018

2023

2020

2022

2023

2020-23

2023

96,8

75,8

11,7

106,1

185,7

37,9

15,0

14,8

8,8

9,6

562,1

435,7

2024

109,4

69,4

4,4

110,1

164,1

12,4

14,8

10,4

4,5

6,0

505,4

404,1

1,1

294,4

250,8

168,7

135,1

3,6

73,3

60,2

3,6

45,0

31,9

2025

82,2

9,8

2,1

35,6

136,7

13,5

13,4

28,4

62,1

11,2

8,5

28,1

27,9

2026

48,7

9,8

2027

31,8

9,8

2028

13,4

Ændring år-til-år

2025 2026 2027

-27,2

-59,6

-2,3

-74,5

-27,4

1,1

-1,4

-10,4

-4,5

-4,8

-33,5

0,0

-2,1

-7,2

-74,5

-2,3

-4,9

0,0

-1,1

-16,9

0,0

-0,2

-62,1

-11,2

-8,5

0,0

3,6

-95,4

-74,9

aktivitet på den ene side og bevillingerne på den anden side. Baggrunden for bevillingsanalysen

er i opgavebeskrivelsen for budgetanalysen beskrevet som angivet i boksen nedenfor.

Uddrag fra opgavebeskrivelsen

KEFM ser i de kommende år ind i et bevillingsfald, hvilket alt andet lige øger udfordringen med

at skabe balance mellem bevilling og omkostninger. Bevillingsfaldet skyldes primært udløb af en

række politiske aftaler, herunder Energiaftalen 2018, Klimaaftalen for energi og industri mv af 2020 og

senest Klimaaftale for grøn strøm om varme 2022. Ved udløb af aftaler må der forventes et vist

opgavebortfald, om end ikke alle tilførte opgaver vil bortfalde med bevillingsudløbet. Der kan eksempelvis

være aktiviteter, der følger af national lovgivning, indsatser som bidrager til at opfylde EU-krav, politiske

forventninger mv., som er finansieret af de politiske aftaler, men fortsætter efter aftaleperiodens udløb.

Budgetanalysen gennemføres mhp. at bidrage til langsigtet balance mellem opgaver og bevilling – særligt

set i lyset af den aktuelle forskel mellem budgetterede aktivitet og bevilling.

Inflationshjælp

Klimaaftale for energi og

industri

Klimaaftale om grøn

strøm og varme

Målrettet varmecheck og

udfasning af sort varme

Udv. og fremme af brint

og grønne brændstoffer

Vinterhjælp

Fordeling af

forskningsreserven

Øvrige

I alt

- Ekskl. puljeadministration

BEVILLINGSPROFIL OG MIDLERTIDIGE BEVILLINGER

27. MIDLERTIDIGE BEVILLINGER UDGØR 400 MIO. KRONER I 2024.

KEFM og ENS har siden 2018 fået

tilført betydelige bevillingsforøgelser til finansiering af nye opgaver, som oftest er aftalt i

særskilte klima- og energiaftaler eller ifm. de årlige finanslove. En stor del af bevillingerne er

tidsmæssigt afgrænsede. De midlertidige bevillinger udgør således 404,1 mio. kroner i 2024 for

KEFM og ENS tilsammen (ekskl. puljeadministration), jf. tabel 8. Frem imod 2027 reduceres de

til 60,2 mio. kroner, dvs. et fald på 353,9 mio. kroner.

Af specifikationen ses, at en meget stor andel heraf har ophæng i

Klimaaftale for energi og

industri fra 2020

(110,1 mio. kroner) og

Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022

(164,1

mio. kroner). Også

Energiaftalen fra 2018

samt de løbende finanslovsaftaler igennem perioden

”bærer” ret store midlertidige bevillinger – 178,8 mio. kroner tilsammen.

Profilen er sådan, at bevillingsniveauet allerede i 2025 falder med godt 200 mio. kroner. Det er

bevillingerne fra

Energiaftale 2018

som (stort set) bortfalder, lige som store dele af midlerne fra

Klimaaftale for energi og industri bortfalder. I 2026 reduceres en række aftaleelementer fra

diverse finanslove og finansieringen fra

Klimaaftale om grøn strøm og varme

reduceres fra 137

til 62 mio. kroner. Sidstnævnte aftale bortfalder helt i 2027 sammen med aftalerne om

Målrettet

varmecheck […]

samt

Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(PtX-strategien).

Samtidigt udløber yderligere en række elementer fra finanslove, jf. tabel 8.

28. STEJLERE BEVILLINGSSKRÆNT.

midlertidige bevillinger udgør aktuelt en væsentlig større

-211,1 -125,6

-153,3 -115,7

Note:

Der er et mindre antal aftaleelementer fra Energiaftale 2018 og Klimaaftalen for Energi og Industri, hvor

bevillingsperioden efterfølgende er blevet forlænget ifm. senere finanslovsaftaler. Disse er medregnet

under ”finanslove”. Posten ”øvrige” omfatter blandt andet de politiske aftaler om ”grøn omstilling af

vejtransporten”, ”grøn skattereform” samt ”klimaaftale om affald”

Kilde:

De bagvedliggende bevillingsdata er oplyst af KEFM og ENS

Tabel 9. Bevillingsprofil for ENS på FL2016, FL2020 og FL2024. Mio. kroner, 2024-p/l

Finanslovsår

2016

2020

2024

Finansår

360,4

483,9

623,9

BO1

332,9

443,7

429,2

BO2

314,8

426,2

305

BO3

309,1

396,2

222

Indeks BO3

(Finansår =100)

85,8

81,9

35,6

andel af det samlede bevillingsniveau i Energistyrelsen, end det har gjort tidligere, og

bevillingsskrænten er således blevet stejlere. Målt i 2024-p/l er det samlede bevillingsniveau

noget højere på FL2024 end på både FL2016 og FL2020. Til gengæld er faldet i

bevillingsniveauet i budgetoverslagsårene også væsentligt større. På FL2024 falder

bevillingsniveauet til indeks 36 i BO3 (2027) – eller indeks 41 hvis der ses bort fra ReRower-

midlerne. Det kan sammenholdes med, at det tilsvarende indeks for BO3 på FL2016 og FL2020

var på henholdsvis 82 og 86., jf. tabel 9.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Note:

Der er ikke korrigeret for forskydninger i opgaveporteføljen igennem perioden, fx flytningen af teleområdet

fra Energistyrelsen til Erhvervsstyrelsen. Bevillingsprofilen for FL2024 er korrigeret, så EU-RePower midler

og genopretningsmidler er tillagt bevillingen. Beløbene er 72,6 mio. kr. i 2024, 42,7 mio. kr. i 2025 og 18,7

mio. kr. i 2026

Til sammenligning udviser den samlede nettobevilling (se tabel 1 på side 1) et fald i samme periode på

361,9 mio. kroner. Der er således en lille difference mellem de to opgørelser, men den er begrænset og har

ikke nogen betydning for den overordnede vurdering. Opgørelsen i tabel 9 er baseret på data, som er

oplyst af KEFM og ENS.

Bevillingsanalyse (2/4)

De fremadrettede ressourcebehovsestimater er udarbejdet med afsæt i en række konkrete forudsætninger og afgrænsninger

29. STEJLERE BEVILLINGSSKRÆNT

Analysen tilstræber at give det bedst mulige overslag over det

ressourcebehov, som fremadrettet knytter sig til de nye (og væsentligt udvidede) opgaver siden

2018, som er fortsættende. Overslag-ene er udtryk for Implements bedste faglige vurdering ud

fra det foreliggende materiale. Fremskrivningen bygger på en række præmisser (se nedenfor),

som er vigtige for fortolkningen. Overslagene er uden bias, men selvfølgelig ikke uden

usikkerhed. Der er tale om en bottom-up tilgang, hvor nye opgaver inden for de fleste større

domæner er afdækket og vurderet særskilt. Det betyder, at usikkerheden må vurderes at være

større for de specifikke enkeltopgaver og mindre for den samlede portefølje af nye opgaver.

Der er samtidig foretaget en opgørelse af den samlede kapacitetsudvikling fra 2018 til 2023,

som sikrer, at den del af de nye opgaver, der har kunnet finansieres gennem intern

omprioritering er indregnet.

Oversigten neden for viser, hvordan de forskellige fagområder har indgået i analysen. Det kan

bemærkes, at stort set alle midlertidige bevillinger vedrører de to første kategorier i oversigten

(foruden stabsfunktioner, som indgår indirekte via den måde, de nye opgaver prissættes).

Tabel 10. Oversigt over fagområdernes inddragelse i bevillingsanalysen

Fagområde

Brint og grønne brændstoffer

Gas og biogas

CCS

Varme og affald

VE på land

Havvind inkl. energiøer

Beredskab

Energieffektivisering og data

For disse fagområder indgår den samlede opgaveportefølje.

Der er foretaget en detailgennemgang af nye og væsentligt

udvidede opgaver siden 2018 og ressourceforbruget til

fortsættende opgaver er fremskrevet. Ift opgørelse af

finansieringsbehov er der taget højde for den samlede

kapacitetsudvikling siden 2018 og muligheder for finansiering

gennem intern omprioritering.

Inddragelse i analyse

på et senere tidspunkt. Omvendt stiger usikkerheden formentlig med tidshorisonten, og det er

næppe meningsfuldt at udarbejde estimater, der rækker væsentligt længere frem i tiden end 2030.

•

Besluttet regulering og politik.

Ressourcebehovsestimaterne vedrører kun forhold, som er

besluttede eller som er indtruffet. Ny regulering og politik, som endnu ikke er besluttet, indgår

således ikke i opgørelserne. Økonomien vedrørende fremtidige opgaver forudsættes derved

drøftet særskilt og i et andet regi. I nogle tilfælde kan der være ny regulering – fx fra EU – som

er besluttet, men hvor der endnu ikke er taget stilling til de budget- og bevillingsmæssige

konsekvenser for departementet og ENS – disse indgår ikke i analysen. Den kommende lov om

et styrket beredskab er et eksempel på et opgavekompleks, som ikke indgår i

bevillingsanalysen.

Uændret effektivitet.

Ressourcebehovsestimaterne er udarbejdet under forudsætning af

uændret effektivitet i opgavevaretagelsen. Det er vores vurdering, at der i et lidt længere

perspektiv er en række effektiviseringsmuligheder, som ikke – eller kun delvist – er indregnet i

budgetanalysen. Der kan især peges på to forhold. For det første udestår der for en række af

de nye forvaltningsområder en modning og konsolidering af den administrative praksis,

herunder optimering af fx systemunderstøttelse, dataflows og processer mv. Dette forhold er

delvist adresseret i det analysespor, som vedrører standardisering og digitalisering af

arbejdsgange. For det andet fremstår reguleringen på forsyningsområdet at have en højere

detaljeringsgrad end på mange andre lovområder. Hvis detailregulering i større omfang kunne

flyttes fra love til bekendtgørelser kunne der formentlig frigøres et effektviseringspotentiale.

Dette forhold er ikke specifikt for de nye opgaver. Det vil være hensigtsmæssigt at forfølge

muligheder for lov- og regelforenkling, men det ligger uden for rammerne af nærværende

analyse at vurdere potentialet og forudsætningerne herfor.

•

Erhverv og tværgående EU

Systemanalyse

Opgaver vedr. energieffektivisering samt klimalov og

klimaaftryk er behandlet på samme måde som for kategori 1,

mens øvrige opgaver er behandlet som i kategori 3.

Den samlede kapacitetsudvikling fra 2018 til 2023 er

estimeret og sidstnævnte er fremskrevet mekanisk. Evt. nye

opgaver er ikke analyseret nærmere

Stabsfunktioner indgår ikke direkte i analysen, men der tages

højde for afledte omkostninger ved anvendelse af en

årsværkspris, som er inkl. over-head.

Undergrund

Vand

Stabsfunktioner

Global rådgivning

Energiadministration

Uændret scope og serviceniveau.

Det aktuelle ressourceforbrug afspejler det scope og

”serviceniveau”, som er blevet etableret for de respektive opgaver. På en række områder er det

ikke éntydigt ud fra forudsætningsgrundlaget, hvordan de nye opgaver konkret har skullet

udformes og dimensioneres. Det gælder fx for flere af de produkter, der udspringer af

Klimaloven. I ressourcebehovsestimaterne er det forudsætningsvist lagt til grund, at

opgavernes nuværende scope og design som udgangspunkt forudsætter uændret – dog

naturligvis ikke for midlertidige opgaver med naturligt udløb. Forudsætningen betyder, at

fremskrivningen antager en ”uændret videreførelse” af de fortsættende opgaver. I

gennemgangen af de enkelte opgaveområder foretages dog en konkret vurdering af det

”udfaldsrum”, som forudsætningsgrundlaget giver i forhold til opgavernes scope og design.

Disse opgaver indgår som udgangspunkt ikke.

De væsentligste afgrænsninger og præmisser for vurderingerne fremgår af punkterne nedenfor.

•

Tidshorisont.

Ressourcebehovene er søgt vurderet frem til 2030, men ikke længere. I

nogle tilfælde kan de nye opgaver have en længere tidshorisont, hvilket i så fald vil skulle

revurderes

...

Særligt den sidstnævnte præmis er vigtig at have for øje ved fortolkning af de fremskrevne

ressourcebehovsestimater og finansieringsbehov, som præsenteres på de næste sider. Det er

naturligvis ikke givet, at scope og kvalitets-/serviceniveau skal være uændret, selv om opgaverne

er fortsættende. Implement har blot ikke noget analytisk grundlag for andre antagelser. Det

forudsættes derfor, at der i ministeriernes videre anvendelse af resultaterne kan indgå overvejelser

om ændret scope for (nogle af) de fortsættende opgaver.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Bevillingsanalyse (3/4)

Ressourcebehovet til nye, fortsættende opgaver estimeres til ca. 390 mio. kr. i 2024 med et fald på ca. 30 pct. frem imod 2027

30. FREMSKRIVNING AF RESSOURCEBEHOV FOR NYE OPGAVER TIL 2030.

Et hovedformål med

bevillingsanalysen har været

at give det bedst mulige overslag over det ressourcebehov, som

fremadrettet knytter sig til en uændret videreførelse af de nye og væsentligt udvidede opgaver

siden 2018. Overslagene er udtryk for Implements bedste faglige vurdering baseret på det

foreliggende materiale og en række præmisser. Overslagene er uden bias, men selvfølgelig ikke

uden usikkerhed. Der henvises til den underliggende analyse for en nærmere beskrivelse af den

praktisk og metodiske ramme for analysen.

Tabel 11 giver en oversigt over de opgjorte nettodriftsudgifter i 2023 og 2024 for de opgaver,

som er i scope for analysen samt en oversigt og de fremskrevne / estimerede ressourcebehov

frem til 2030. Grafikken til venstre i tabellen illustrerer den usikkerhed, der vurderes at knytte sig

til opgørelsen af baselineudgifterne for de nye og væsentligt udvidede opgaver. Grafikken til

højre indikerer tilsvarende vores vurdering af den usikkerhed, som knytter sig til overslagene

over de fremadrettede ressourcebehov.

Samlet set er ressourceforbruget for de nye og væsentligt øgede udgifter opgjort til 390 mio.

kroner i 2024 mio. Dette skønnes at falde til 353 mio. kroner i 2025, jf. tabel 10, dvs. en

nedgang på 37 mio. kroner. Igennem perioden er der en række opgaver, som ophører eller

reduceres i omfang, så det estimerede ressourcebehov falder. I 2027 er behovet estimeret til

279 mio. kroner og i 2030 til 258 mio. kroner. Sammenlignet med indeværende år anslås

således et fald i udgiftsbehovet på ca. 35 procent frem til 2027. Det er fortrinsvist en række

tidsafgrænsede policy-, implementerings- og analyseopgaver, som forventes at falde bort. Hertil

kommer et bortfald af udgifter til energieffektivisering i 2025.

Der er omvendt en række områder, hvor det er vurderingen, at ressourcebehovet til varetagelse

af den nuværende opgaveportefølje i en periode vil være større – eller på et fortsat højt niveau -

hvis politiske prioriterede indsatser skal gennemføres rettidigt. Det gælder særligt på

teknologiområder, som er nye, eller hvor der er politiske beslutninger om en kraftig udbygning.

Det samme er tilfældet på beredskabsområdet.

31. GRÅZONEOPGAVER

Opgørelsen og fremskrivningen af de estimerede ressourcebehov omfatter

Tabel 11. Nettodriftsudgifter til nye opgaver. Baseline (2023-2024) og fremskrevet ressource-

behov. Mio. kroner, 2024 pl.

Usikkerhed

Lille

Brint/PtX

Stor

Baseline

2023

2024

Fremskrivning

2025

2027

2030

Usikkerhed

Lille

Stor

-fangst

Havvind

VE på land

Gas og biogas

Varme og affald

Undergrund

Klimalov mv.

Energieffektivisering

Beredskab

Ufordelt

I alt

Gråzoneopgaver

371

35-40

331-336

390

40-45

345-350

353

48-53

279

37-42

258

32-37

I alt ekskl. gråzoneopgaver

300-305 237-242 221-226

Note:

Baselineopgørelserne bygger blandt andet på tidsregistreringer og regnskabsdata for 2023 samt arbejds-

programmer for 2024, og er udtryk for omkostninger i 2023-2024, som vedrører opgaver, der er nye eller

væsentligt ændrede siden 2018. De fremskrevne udgiftsbehov er Implements vurdering baseret på

interviewdata og det skriftlige materiale, som har været til rådighed for analysen.

Ift angivelserne af usikkerhed kan der anføres følgende. I baseline er opgørelsen ret sikker særligt for de

nye teknologiområder (første fire rækker), fordi der ikke eller kun i meget begrænset omfang var en

tilsvarende aktivitet i 2018. På andre områder – fx el – er det vanskeligere at skelne nye og fortsættende

opgaver fra hinanden. Samtidigt er der tekniske forhold omkring tidsregistrering og budgetteringspraksis,

som betyder, at entydig identifikation ikke altid er muligt. Der er dog indlagt sumkontroller som sikrer, at

den usikkerhed ikke fører til en over- eller underestimering af finansieringsbehov.

Usikkerhedsangivelserne vedr. de fremskrevne ressourcebehov vedrører 2027 (+/-). For de nye

teknologiområder er indikationen af usikkerhed primært en illustration af, at det er svært at forudse både

forvaltningsmæssige opgaver og markedsudvikling på disse helt nye domæner. For klimalov og

energieffektivisering afspejler usikkerhedsangivelsen primært, at det er ret åbent, hvordan opgaverne kan

scopes og dimensioneres – udfaldsrummet er ret stort. Begge områder indgår i opgørelsen af

gråzoneopgaver, jf. næste side.

et mindre antal opgaver, som i mangel af bedre ord her benævnes ”gråzoneopgaver”.

Benævnelsen refererer alene til, at det er mindre éntydigt end for de øvrige opgaver, hvordan de

skal håndteres i den aktuelle sammenhæng henset til formålet med bevillingsanalysen. De er

medtaget, fordi det anses (af Implement) for at være det mest retvisende ud fra de opstillede

kriterier. Der er tre konkrete opgavetyper, som det er fundet relevante at fremhæve i denne

sammenhæng fremgår. Det drejer sig om opgaver på elområdet, som alternativt kunne

varetages af Forsyningstilsynet, samt en række opgaver ift klimaloven mv. og

energieffektivisering. Der henvises til bevillingsanalysen for en nærmere beskrivelse.

Gråzoneopgaverne har et samlet udgiftsniveau, som varierer omkring 40 mio. kroner årligt, jf.

tabel 10.

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen

Bevillingsanalyse (4/4)

Det estimerede ressourcebehov til fortsættende opgaver falder ikke i samme takt som de midlertidige bevillinger udløber

32. FINANSIERINGSBEHOV

. I figur 2 er tidsprofilen for de midlertidige bevillinger i Energistyrelsen

Figur 2. Udgifter og finansiering til nye og væsentligt udvidede opgaver i ENS, 2023-2030

500

sammenholdt med de estimerede og fremskrevne ressourcebehov. Der ses at være en

betydelig og stigende difference. I 2024 er ressourcebehovet 59 mio. kr. større end de

midlertidige bevillinger. Allerede i 2025 øges forskellen til 151 mio. kroner, og den vokser frem

til 2027 til 221 mio. kroner. Forskellen mellem bevillinger og ressourceforbrug er ikke synonymt

med finansieringsbehovet. Det er nødvendigt at tage højde for, at der typisk også har været et

bortfald af opgaver mellem 2018 og 2023, som kan medgå til finansieringen. Det aggregerede

finansieringsbehov for Energistyrelsen er opgjort til 104,6 mio. kroner i 2025, 193,1 mio. kroner

i 2026 og 185,9 mio. kroner i 2027, jf. tabel 12. Der gøres opmærksom på, at der i denne

opgørelse ikke er taget højde for virkningen af omprioriteringsbidraget.

Finansieringsbehovene er udtryk for en grundlæggende ubalance i Energistyrelsens

fremadrettede økonomi. På baggrund af analysen er der efter Implements vurdering ingen

mulighed for, at styrelsen fremadrettet kan varetage den givne opgaveportefølje inden for den

gældende bevilling. Det afspejler også, at en forholdsvis stor del af den samlede portefølje af

tilkomne opgaver må forventes at fortsætte i hvert fald frem imod 2030, og at der dermed ikke

er et udløb af opgaver i samme takt, som svarer til bevillingsprofilen. Det er blandt andet

havvindsudbygningen, CCS, brint og beredskab, som har højre fortsættende udgiftsniveauer.

Bevillingsanalysen giver ikke et svar på, hvordan den fremadrettede balance skal genetableres,

men den nuværende opgaveportefølje kan ikke varetages med uændret service-

/kvalitetsniveau inden for den gældende bevillingsprofil.

400

300

356 371

390

331

353

333

279

202

Bevillinger til nye/udvidede opgaver

Udgifter til nye/udvidede opgaver

274

260

258

200

100

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Note:

Opgørelsen omfatter de opgaveområder, som fremgår af oversigten i tabel 10.

Tabel 12. Estimeret samlet finansieringsbehov for ENS, 2024-2030. Mio. kroner

2024

Nye teknologier

Forsyning

Øvrige

-38,9

-1,8

53,7

2025

17,9

22,2

64,5

2026

91,0

35,0

67,1

2027

91,2

27,6

67,1

2028

92,7

28,5

76,7

2029

81,5

28,2

74,0

2030

80,3

27,3

74,0

Figur 3 viser profilen for ENS’ nuværende bevilling (grøn) samt hvordan profilen ville se ud med

tillæg af de opgjorte finansieringsbehov. Der er heri ikke er modregnet for de provenueffekter,

som følger af de forslag til prioriteringer, effektiviseringer og indtægter, som der er arbejdet

med i de øvrige dele af budgetanalysen. Der indgår omvendt heller ikke, at evt. nye opgaver,

som måtte blive besluttet i de kommende år, vil kunne kræve ny særskilt finansiering.

33. AKTUEL UBALANCE I KEFM’S ØKONOMI.

Problemstillingen i KEFM’s økonomi er en anden end

I alt

13,0

104,6

193,1

185,9

197,9

183,8

181,6

Note:

”Øvrige” omfatter Energieffektivisering, klimalov og-aftryk samt beredskab

for Energistyrelsen, nemlig at der allerede i 2024 er en stor ubalance. Den skyldes, at KEFM

har øget dimensioneringen på en række opgaveområder, herunder kapaciteten til samfunds-

økonomiske effekt- og konsekvensberegninger og til Klimafremskrivningen – for sidstnævnte er

der sket en modgående reduktion i ENS. Det er udtryk for en ledelsesmæssig vurdering af

kapacitetsbehovet i lyset af opgavemængden, men det er ikke foreneligt med det gældende

bevillingsniveau. Der var i 2023 et merforbrug på ca. 37 mio. kroner og den aktuelle dimen-

sionering vil betyde et endnu større merforbrug i 2024. Ubalancen skærpes yderligere i takt

med udløb af midlertidige bevillinger, men den initiale ubalance er klart den største udfordring.

Det er svært at tilføre ny analytisk baseret viden, som kan oplyse eller kvalificere dette

yderligere. Det er i bund og grund et spørgsmål om, hvilken kapacitet, der anses for at være

nødvendig. Tabel 5 på side 4 illustrerer dog den aktivitetsstigning, der har været de senere år i

en række sagstyper relateret til minister- og folketingsbetjening. Herudover er der ikke tvivl om,

at behovet for at kunne regne mere, hurtigere og bedre på klimaeffekter er et andet i dag end

tidligere. Det er blandt andet baggrunden for, at KEFM også har styrket regnekapaciteten på

områder, som egentlig hører til andre ministerområder, fx fødevarer og transport.

Figur 3. Estimat for Energistyrelsens bevillingsbehov ved videreførelse af nye fortsættende

opgaver. 2024-2030, Mio. kroner, 2024 pl.

700

600

500

400

300

200

100

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Note:

Tallene i figuren omfatter alle ENS’ opgaver og nettoudgifter, og er således højere end i figur 2. Frem-

skrivningen er udtryk for Implements vurdering af det nødvendige bevillingsniveau i ENS, hvis alle

fortsættende (ikke-midlertidige) opgaver skal videreføres uændret. Det er beregningsteknisk forudsat, at

det nuværende bevillingsniveau og finansieringsbehovet er det samme i 2024.

546 546

Nuværende bevilling

Bevilling korrigeret for finansieringsbehov

491

387

286

479

408

404

389

387

222

206

Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen