Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2910605_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26-09-24
J nr.
2023-5691
Akt-id
511404
Svar på KEF alm. del – spm. 488
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 488, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål 488
Det fremgår af »Faktaark« af 30. august på fm.dk, at Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet skal nedlægge 42 årsværk. Samtidig fremgår det, at den sam-
lede lønsumsramme udgør 871,2 mio. kr. i 2025, hvilket vil sige, at rammen for-
højes med 48,6 mio. kr. i forhold til 2024, jf. § 29 i det fremsatte forslag til fi-
nanslov for 2025. Vil ministeren redegøre for, hvordan der både kan nedlægges
årsværk og samtidig ske en forhøjelse af lønsumsrammen? I besvarelsen be-
des ministeren oplyse, hvordan billedet ser ud, når begge dele er gennemført,
det vil sige, hvor mange ansatte vil der være på ministeriets område i forhold til i
dag? Begge tal bedes oplyst i besvarelsen.
Svar
Oplægget til politisk prioriteret opgavebortfald svarer fsva. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet til 42 årsværk, der fordeler sig på departementet og flere
af ministeriets institutioner (Energistyrelsen, Forsyningstilsynet, DMI, GEUS og
Klimadatastyrelsen), heraf udgør 24 årsværk opgavebortfald som følge af en
budgetanalyse af departementet og Energistyrelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lønsumsramme udgøres til sammen-
ligning alene af departementet, Energistyrelsen, Klimarådet og DMI, idet GEUS,
Geodatastyrelsen og Klimadatastyrelsen som statsvirksomheder ikke er under-
lagt lønsumsrammen, hvilket Forsyningstilsynet, som primært er gebyrfinansie-
ret, heller ikke er. Opgørelsen over opgavebortfaldet på 42 årsværk og lønsums-
rammen kan derfor ikke sammenholdes nøjagtigt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om, hvordan der både kan nedlægges årsværk og samtidig ske en forhøjelse af lønsumsrammen
2910605_0002.png
Lønsumsrammen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgør 822,6 mio. kr.
i 2024 og 871,2 mio. kr. i 2025, hvilket er en stigning på 48,6 mio. kr. Lønsums-
stigningen skyldes hovedsageligt udviklingen i lønsum i departementet og i
Energistyrelsen,
jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Lønsumsramme på FFL25, mio. kr.
Hovedkonto
§ 29.11.01. Departementet
§ 29.21.01. Energistyrelsen
§ 29.21.07. Klimarådet
§ 29.31.01. Danmarks Meteorolo-
giske Institut
I alt
B 2024
181,1
453,3
19,2
169,0
822,6
F 2025
227,8
475,7
22,3
145,4
871,2
Udviklingen skyldes en række modsatrettede bevægelser. De væsentligste for-
klaringer er dog, at bevillinger på tværs af 2024 og 2025 ikke er direkte sam-
menlignelige, fordi bevillingerne er opført i forskellige prisniveauer (hhv. 2024-
og 2025-priser). Lønsummen for 2024 indeholder derudover ikke nye bevillinger
besluttet efter arbejdet med finansloven for 2024 var tilendebragt, som derfor
opføres på tillægsbevillingsloven i 2024, men som er indbudgetteret på forslag
til finansloven for 2025. Det gælder f.eks. indbudgettering af Aftale om en ambi-
tiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling af februar 2024. Dertil
kan fremhæves, at særligt departementet i 2024 budgetterer med træk på op-
sparingen, hvorfor bevillingsniveauet i 2024 ikke afspejler det forventede ud-
giftsniveau i departementet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement budgetterer på nuvæ-
rende tidspunkt med at være ca. 225 årsværk i 2025. Til sammenligning udgør
departementet i dag ca. 253 årsværk
1
. Energistyrelsen budgetterer samlet set
med ca. 782 årsværk i 2025, mens Energistyrelsen i dag udgør ca. 807 års-
værk
1
. Antallet af årsværk i Energistyrelsen fordeler sig både inden for og uden
for lønsumsrammen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
1
Antal årsværk for 2024 er opgjort i ISOLA efter 2. kvartal 2024. Antallet af årsværk er
efter denne opgørelsesmetode beregnet ud fra de lønbærende timer, der er udbetalt løn
for i perioden ift. en fuldtidsnorm på 1.924 timer. For 2025 er der tale om budgettal.
Side 2/2