Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. november 2024
J nr.
2023 - 78
Svar på KEF alm. del – spm. 477
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 477, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 477
Hvad er ministerens holdning til, at man laver lovgivning, hvor oplysninger ind-
hentes fra et register, som man godt ved har mange fejl – såsom BBR?
Svar
Det var i forbindelse med tilblivelse af lov om varmecheck en politisk prioritering
at vægte hastighed højt, fordi danskerne var ramt af akutte prisstigninger, også
selvom Folketinget var klar over, at det benyttede datagrundlag rummede fejlkil-
der. Det fremgår således af indledningen til lovforslaget, at
” (…) Der vil derfor
både være tilfælde, hvor personer, som ikke er i den tiltænkte målgruppe, får
engangstilskud, og tilfælde, hvor personer, som er i den tiltænkte målgruppe,
ikke får engangstilskud.”
Derudover bemærkes det, at såfremt en ansøger i øvrigt var berettiget til varme-
check og kunne dokumentere dette, og en manglende udsøgning i den automa-
tiske udbetaling skyldtes fejlagtige oplysninger i BBR, som ikke kan henføres til
husstanden selv, men fx skyldtes, at en udlejer ikke havde opdateret BBR, ville
vedkommende have kunnet søge om varmecheck i den opfølgende ansøg-
ningsrunde.
Jeg betragter varmechecken som en afsluttet sag, da det var en engangs-
ydelse, og der ikke længere kan ansøges om varmecheck. Endvidere har Rigs-
revisionen undersøgt sagen og vurderet, at sagen kan afsluttes.
Der henvises herudover til svar på KEF alm. del – spm. 474.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1