Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2804310_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2023
J nr.
2023 - 4118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 47 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 47
Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Dansk
Fjernvarme i forbindelse med foretræde den 9. november 2023 vedrørende proble-
mer med at få etableret overskudsvarmeprojekter, jf. KEF alm. del - bilag 411
(20222) og bilag 58.
Svar
Prisreguleringen af overskudsvarme blev indført med
Opfølgende aftale ifm. Klima-
aftale for energi og industri af 7. september 2021
(V, LA, K, DF, S, RV, EL, A og
SF) og trådte i kraft 1. januar 2022. Aftalen fra 2021 fulgte op på en række aftaler
om overskudsvarme fra 2018, 2019 og 2020.
Jeg har forelagt Energistyrelsen de konkrete udfordringer, som Dansk Fjernvarme
påpeger i deres foretrædemateriale af 9. november 2023. Energistyrelsen har op-
lyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Nedenfor kommenteres på Dansk Fjernvarmes materiale under de fem overskrif-
ter, som fremgår af slide 6 i Dansk Fjernvarmes præsentation. Dertil en sjette over-
skrift vedr. betydningen af elpriser:
”Dispensationsmulighed giver ikke øget sikkerhed”
Det antages, at Dansk Fjernvarme med dispensationsmulighed henviser til prislof-
tets fleksibilitetsmekanismer, herunder muligheden for, at Forsyningstilsynet under
visse betingelser kan godkende et individuelt prisloft, muligheden for at fastlåse
prisloftet i en nærmere aftalt periode og muligheden for, at nye anlæg kan få god-
kendt at forhøje prisloftet i op til tre år mod tilsvarende nedsættelse i efterfølgende
år.
Det er rigtigt, at prisloftet og fleksibilitetsmekanismerne ikke fjerner fjernvarmesel-
skabernes risiko ved overskudsvarmeprojekter. Prisloftet er ikke et loft over betalin-
gen mellem fjernvarmeselskab og overskudsvarmeleverandør, men et loft over de
samlede omkostninger, som fjernvarmeselskabet må indregne i sine varmepriser
og dermed viderefakturere til sine kunder. Det betyder, at det vil være fjernvarme-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde den 9/11-23 om problemer med at få etableret overskudsvarmeprojekter
2804310_0002.png
selskabet, der med prisloftreguleringen bærer ansvaret for og risikoen ift. at identifi-
cere og håndtere de tekniske, økonomiske, finansielle mv. risici, der vil være for
fjernvarmeselskabet og i sidste ende fjernvarmeforbrugerne ved overskudsvarme-
projekter. Prisloftet stiller derfor øgede krav til, at fjernvarmeselskabet vurderer, om
det samlet set er mere hensigtsmæssigt at investere i en anden, alternativ grøn
produktionskilde end overskudsvarmen, samt til at forhandle lave priser og risikode-
ling i deres privatretlige kontrakter med leverandøren.
Med de politisk aftalte fleksibilitetsmuligheder er der dog indbygget nogle friheds-
grader i reguleringen, herunder til at fjernvarmeselskaberne og overskudsvarmele-
verandørerne kan indgå aftaler, der så vidt muligt mindsker risikoen for parterne.
Det drejer sig om muligheden for at fastlåse prisloftet på ubestemt tid, som kan give
øget sikkerhed for, at man ikke senere skal indrette sig efter et lavere prisloft.
Hertil kommer muligheden for at få fastsat et individuelt prisloft efter forudgående
ansøgning til Forsyningstilsynet. Det kan fx være, hvis det landsdækkende prisloft
ikke repræsenterer et realistisk alternativ for fjernvarmeselskabet lokalt, eller hvis
en virksomhed rammes atypisk hårdt af prisloftet. I situationer, hvor et forretnings-
behov for fx overskudsvarmeleverandøren nødvendiggør hurtigere afskrivning i
starten af projektets periode, fx for at reducere overskudsvarmeleverandørens ri-
siko, er der mulighed for at opnå et forhøjet prisloft i op til tre år.
”Variabelt loft øger usikkerhed markant”
Det er i indretningen af prisloftet søgt at gøre prisloftet så aktuelt som muligt ift.
rente, elpriser, inflationsforventninger og priseftervisninger. Det er samtidig også
hensigten, at prisloftet skal rumme en vis stabilitet og forudsigelighed. Det har væ-
ret vurderingen, at en årlig udmelding af prisloftet bedst balancerer disse hensyn.
Derudover kan der jf. ovenfor henvises til muligheden for, at overskudsvarmeleve-
randøren og fjernvarmeselskabet i et hvilket som helst år frit kan aftale at fastlåse
det gældende prisloft og dermed reelt kan gardere sig mod i fremtiden at skulle ef-
terleve et lavere prisloft. Fastlåsningsmuligheden gælder også for overskudsleve-
rancer med et godkendt individuelt prisloft.
”Tvivlsspørgsmål som ved spildevand er lig ingen investering i udnyttelse”
Der henvises til berigtigelsen af svar på KEF alm. del spm. 430 af 1. december
2023 for så vidt angår varme fra spildevand.
”Loftet er ikke designet til at øge udnyttelsen – tværtimod”
Det er hensigten, at prisreguleringen skal balancere flere hensyn. Der skal være et
rimeligt økonomisk incitament for virksomheden til at udnytte overskudsvarmen.
Dernæst skal prisreguleringen understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig
varme. Endelig skal prisreguleringen fungere som et værn mod egentlig produktion
af varme, såkaldt afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.
Side
2/4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde den 9/11-23 om problemer med at få etableret overskudsvarmeprojekter
2804310_0003.png
Indførelsen af et prisloft skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer på
overskudsvarmeområdet de senere år, herunder afgiftslempelser, og lettelse af ad-
ministrative byrder og risici for overskudsvarmeleverandører, hvor hensigten samlet
er at øge udnyttelsen af overskudsvarme, der hvor det giver økonomisk mening for
varmeforbrugerne. Prisloftet giver også friere rammer for, at overskudsleverandø-
ren kan opnå et overskud, og dermed få øget incitament til, at overskudsvarmen
udnyttes.
”Varmeforbrugerne er allerede beskyttet gennem eksisterende love og regler”
Som det fremgår af ministerens svar på KEF alm. del spørgsmål 460 af 25. oktober
2023, er det korrekt, at den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarme, fort-
sat er omfattet af den almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på fjern-
varme, herunder den såkaldte substitutionspris. Det betyder bl.a., at fjernvarmevirk-
somheden ikke kan indregne omkostninger til overskudsvarme, der overstiger den
laveste af enten prisloftet eller substitutionsprisen, i varmepriserne. Endvidere skal
overskudsvarmeprojekter godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen, her-
under leve op til samfundsøkonomikravet.
På trods af den øvrige prisregulering af fjernvarme, vurderes det, at der - i fravær af
prisloftet – kan være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller køber og
udnytter overskudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for fjernvar-
meselskabet ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til ulempe for
de lokale varmeforbrugere.
Det kan fx være i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen
kan være høj. Substitutionsprisen er fastsat ud fra omkostninger ved eksisterende,
lokale anlæg, mens prisloftet fastsættes ud fra de forventede investerings- og drifts-
omkostninger samt faktiske priseftervisninger ved et nyt VE-anlæg.
Godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen forudsætter, at det er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Sigtet med en godkendelse efter
projektbekendtgørelsen er således et andet end det forbrugerøkonomiske hensyn,
som dog også kan indgå i en godkendelse efter projektbekendtgørelsen.
Uanset, om et projekt vedrører overskudsvarme eller anden produktionsform, er en
godkendelse efter projektbekendtgørelsen kun baseret på fjernvarmeselskabets
forventninger til økonomien i projektet, og de reelle omkostninger kan derfor efter-
følgende vise sig at fravige disse omkostninger. Endvidere fører Forsyningstilsynet
ikke tilsyn med projektgodkendelser. En godkendelse efter projektbekendtgørelsen
sætter derfor ikke et loft over prisen og vurderes kun at indeholde en begrænset
forbrugerbeskyttelse.
Betydningen af elpriser:
Elomkostninger kan udgøre en væsentlig del af de samlede omkostninger ved
overskudsvarmeprojekter, når temperaturen på overskudsvarmen skal hæves via
Side
3/4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde den 9/11-23 om problemer med at få etableret overskudsvarmeprojekter
2804310_0004.png
en varmepumpe, før varmen kan udnyttes i fjernvarmenettet. Hvis temperaturen
skal hæves meget, og hvis der samtidig er store investeringsomkostninger til fjern-
varmenet, kan den samlede omkostning for at udnytte overskudsvarmen endvidere
blive høj og gøre andre grønne alternativer mere økonomisk hensigtsmæssige.
Det har været hensigten, at de elomkostninger, som indgår i prisloftet, i så høj grad
som muligt skal afspejle de reelle omkostninger til el, der måtte være ved alternativ
produktion af varme fra en varmepumpe. Det er gjort ved, at der i beregningen af
det årlige prisloft, medtages de forudgående 24 måneders spotpriser på el kombi-
neret med elmarkedets forventede priser for det år, hvor prisloftet skal gælde. I
hvor høj grad denne beregning i det enkelte år er retvisende for det enkelte selskab
vil variere og afhænge af, hvordan selskabet fremskaffer sin el. Fx om det købes på
spotmarkedet, eller om selskabet har købt el på flerårige kontrakter. Således vil
muligheden for udsving i elprisen være en risiko ved både overskudsvarmeprojek-
ter og andre elbaserede varmeproduktionsformer, der skal vurderes og håndteres
på lige fod med andre risici. Ligesom elpriserne for det enkelte selskab i det enkelte
år kan overstige forudsætninger i beregningen af prisloftet, kan det omvendte også
være tilfældet.”
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi skal have de rigtige rammer for udnyt-
telse af overskudsvarme i Danmark. Jeg lytter derfor også til den kritik, som bl.a.
Dansk Fjernvarme har rettet mod prisloftet.
Mit ministerium har igangsat en branchedialog mhp. at få uddybet, hvilke barrierer
branchen ser. Derudover vil jeg drøfte hensyn bag prisloftet og mulige løsninger
med aftalepartierne bag
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri
mv.
snarest.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
4/4