Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2877986_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 31. maj vedr. vedr. dialog med
Nordsøselskaber om øget gasproduktion
Center
CUVA
Kontor
Undergrund og forskning
Dato
31. maj 2024
J nr.
2024-1902
/ thojn
Samrådsspørgsmål V, W, X, Y
I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Søren
Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT) stillet
KEFM’en og UGKM’en følgende fire samrådsspørgsmål V,
W, X, Y:
Samrådsspørgsmål V
[UGKMeren]:
”Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringens interne
arbejde om »at accelerere og maksimere produktionen [af
olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og
gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en
aktindsigt til Greenpeace, hænger sammen med Danmarks
internationale klimaforpligtelser, Danmarks rolle som grønt
foregangsland og Danmarks arbejde i Beyond Oil & Gas
Alliance (BOGA)? Der henvises til pressemeddelelsen
»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk
dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,
www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen
»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om
uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”
Samrådsspørgsmål W
[KEFMeren]:
”Arbejder regeringen på »at accelerere og maksimere
produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie-
og gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en
aktindsigt til Greenpeace? Der henvises til
pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen
spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,
www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen
»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om
uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”
Side 1/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0002.png
Samrådsspørgsmål X
[KEFMeren]:
”Har regeringen aktivt presset olie- og gasbranchen til at
søge nye licenser og øge produktionen af olie og gas frem
mod 2050? Der henvises til pressemeddelelsen
»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk
dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,
www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen
»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om
uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”
Samrådsspørgsmål Y
[KEFMeren]:
”Vil ministrene redegøre for, om Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets opsøgende dialog vedrørende nye
licenser på olie- og gasområdet er forenelig med
Nordsøaftalen, herunder specifikt for forløbet med
Nordsøens Elly Luke-felt, hvor ministeriet har beskrevet det
som en uopfordret ansøgning, men hvor aktindsigter viser,
at ministeriet selv har taget initiativ og presset på for, at
selskaberne skulle udvide deres produktion af olie- og gas i
Nordsøen? Der henvises til pressemeddelelsen
»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk
dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,
www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen
»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om
uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”
Side 2/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0003.png
Ministerens svartale:
[Intro]
Jeg vil gerne starte med at takke for de fire
spørgsmål, som vi på bedste vis vil forsøge at
besvare i det følgende.
Jeg har aftalt med ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik, at jeg
indleder med en besvarelse af spørgsmål W, X og
Y. Herefter besvarer ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik
spørgsmål V.
Vi er også i den lidt specielle situation, at både jeg
som nuværende og den daværende klima-, energi-
og forsyningsminister begge er tilstede i dag. I den
forbindelse vil vi også gerne ridse spillepladen op,
så udvalget ved, hvordan vi tilgår
samrådsspørgsmålene, der er stillet os.
Det er sådan, at spørgsmål normalt rettes til og
besvares af den minister, der har ressortansvaret
for det område, spørgsmålet vedrører. Det er i
overensstemmelse med ministerialsystemet.
Den praksis agter vi at fortsætte på det her samråd.
Og det er baggrunden for, at vi har fordelt
spørgsmålene imellem os. Det håber jeg, at
udvalgets medlemmer har forståelse og respekt for.
Ud fra spørgernes formulering er det uklart, om der
spørges ind til den daværende eller nuværende
regering. Jeg har derfor taget en gul og en blå tale
med.
Side 3/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0004.png
Hvis jeg holder mig til den gule, som handler om
den nuværende regering, så bliver den tale meget
kort. For jeg kan slå helst fast, at den nuværende
regering ikke hverken ønsker eller arbejder på:
1. At accelerere og maksimere produktionen af
olie og gas frem mod 2050.
2. At presse olie- og gasbranchen til at søge om
nye licenser.
Tværtimod er alt det, regeringen foretager sig på
det her område, i fuld overensstemmelse med
Nordsøaftalen fra 2020, som er indgået af et bredt
flertal i Folketinget.
Regeringen følger aftalen og i øvrigt
undergrundsloven, hvori aftalen er implementeret.
Energistyrelsen sagsbehandler derfor også efter
gældende regler i undergrundsloven, som er
vedtaget bredt i Folketinget.
Der skal derfor ikke finde statsligt initierede
udbudsrunder af nye licenser sted. Det er op til
branchen at foretage de investeringer, de måtte
finde hensigtsmæssige i forhold til at varetage
deres portefølje ude i Nordsøen.
Der skal heller ikke finde olie- og gasproduktion
sted i Danmark efter 2050. Det er lovfæstet.
Og dermed har jeg vel besvaret de stillede
spørgsmål, hvis spørger alene henviser til den
nuværende regering.
Side 4/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0005.png
Den blå tale, derimod, beskriver hele forløbet af
møder, der har været med branchen under den
tidligere regering. Møderne blev afholdt i løbet af
2022 og frem til, at BlueNord uventet sendte en
ansøgning til en ny licens.
Jeg gætter på, at det i højere grad er den blå tale,
som er efterspurgt – så derfor vil jeg være
serviceminded og holde mig til den.
Jeg skal dog sige, at fordi forløbet er sket før jeg
tiltrådte som minister, så beror den blå tale på de
oplysninger som ministeriet har givet mig om
forløbet. Det er derfor de oplysninger, der ligger til
grund for min besvarelse af de bagudrettede
forhold.
Derudover så ønsker jeg at besvare spørgsmål W,
X og Y samlet, da jeg på den måde mener, vi får
den bedste forståelse af det forløb, der er foregået.
Jeg har valgt at dele talen op i fire faser, som
forløbet kan inddeles i.
[Fase 1. Invasion og politisk reaktion]
Fase 1 fra den 24. februar til 6. marts 2022
omhandler forløbet fra Ruslands invasion af Ukraine
og frem til tilblivelsen af Nationalt kompromis for
dansk sikkerhedspolitik.
Tidligt om morgenen den 24. februar invaderede
Rusland Ukraine. Det fik priserne på gas til at stige
massivt, hvilket skete efter at gaspriserne over
vinteren allerede var tårnhøje.
Side 5/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0006.png
Medierne var fyldt med historier om, at familier
kunne risikere at få ekstraregninger på titusindvis af
kroner, hvis energipriserne forblev på rekordhøje
niveauer. Der var endda økonomer ude at sige i
blandt andet DR og Politiken, at de tårnhøje priser
kunne tvinge folk fra hus og hjem.
KEF-udvalget fik den første skriftlige orientering om
energiforsyningssikkerhed den 8. marts 2022.
Sidenhen er de tilkommet udvalget i en lind strøm.
Men af orienteringen fra marts 2022 fremgår blandt
andet og nu læser jeg udvalgte tekstbidder op:
”I et worst case scenarie, hvor Danmark slet ikke
modtager noget gas fra Tyskland, vil
gasforsyningen til alle danske gaskunder med de
nuværende vejrprognoser og lagerfyldning kunne
opretholdes godt en måned.
EU-Kommissionen undersøger på nuværende
tidspunkt mulighederne for at øge importen af
flydende gas til EU, som erstatning for russisk gas.
Priserne for gas, el og olie er på nuværende
tidspunkt usædvanligt høje. De øjeblikkelige
markedspriser er meget svingende, bl.a. pga.
betydelig usikkerhed ifm. den sikkerhedspolitiske
situation i Ukraine.”
Budskabet er vist klart. Danmark og resten af
Europa stod på det tidspunkt på tærsklen til en
potentiel massiv energikrise.
Side 6/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0007.png
Vi var ikke sikre på, hvordan forsyningssituationen
ville se ud den efterfølgende vinter, eller vinteren
efter den og i øvrigt, om energisituationen på lang
sigt ville ændre sig strukturelt.
I Bruxelles var man også klar over alvoren. Blot fire
dage efter – den 28. februar 2022 - blev Europas
energiministre enige om, at krisen var et
vendepunkt for energipolitikken Europa. Nu var
energi også sikkerhedspolitik.
Godt en uge senere – den 6. marts 2022 – indgik
den daværende regering sammen med Venstre,
SF, Radikale Venstre og Konservative
Nationalt
Kompromis for dansk sikkerhedspolitik.
Af aftalen
stod det klart, at man ville gøre sig uafhængige af
energi fra Rusland. Det betød også, at der kom
fokus på Nordsøen.
I aftalen stod – og nu citerer jeg:
”Det skal endvidere i 2022 undersøges, hvad
mulighederne er for midlertidigt at øge
gasindvinding i Nordsøen”
Det var det, der startede det, som vi kommer til at
tale om på samrådet i dag. Nemlig dialogen med
olie- og gasselskaberne i Nordsøen. En dialog, som
ministeriet i øvrigt var åbne om, og som jeg kan se
også blev omtalt i pressen dengang.
[Fase 2: Dialog med selskaberne pba. nationalt
kompromis]
Side 7/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0008.png
Det leder mig videre til fase 2 fra den 6. marts 2022
til 26. april 2022. Fasen omhandler ministeriets
dialog med selskaberne som opfølgning på
det
nationale kompromis.
Ministeriet har oplyst, at der i marts og april 2022 i
alt blev afholdt 6 højniveaumøder.
Ét med Nordsøfonden
Ét med Ineos
Ét med Noreco – som i dag hedder BlueNord
Ét med Danoil
Ét med Total
Ét med Dana Petroleum.
Det var faktisk den dialog, der var.
Der bliver i samrådsspørgsmålene henvist til nogle
interne notater, hvor Energistyrelsen har skrevet
nogle budskaber og
mulige
spørgsmål til en
afdelingschef i ministeriet, som blev anvendt på
møder i foråret 2022 med selskaber aktive i
Nordsøen. Notaterne har - som oplyst af ministeriet
- ikke været udleveret til selskaberne. Og
selskaberne er ikke blevet bedt om at tage stilling til
indholdet i de interne papirer.
Jeg var som nævnt ikke minister på det tidspunkt,
så ministeriet har oplyst mig om de bagvedliggende
overvejelser bag den formulering, som der drages
frem i spørgsmål W. De var som følger:
Møderne havde fokus på at levere på den politiske
ambition om øget produktion midlertidigt – uden at
det klart fremgår af
det nationale kompromis,
hvad
der menes hermed.
Side 8/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0009.png
Der findes derfor ikke en politisk definition på
midlertidighed i denne sammenhæng.
Kigger man fagligt på det, vil selv midlertidig øget
produktion have en lang produktionshorisont
grundet forholdene i Nordsøen. Det vender jeg
tilbage til senere.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at forud
for møderækken havde EU Kommissionen uformelt
henvendt sig den 16. marts 2022 til Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet for at høre om Danmarks
muligheder for at øge gasproduktionen inden for 3-5
år.
Konkret har ministeriet oplyst, at ministeriet på
møderne i marts og april 2022 spurgte til
muligheden for, at selskaberne fremrykkede
konkrete projekter inden for eksisterende licenser,
og eventuelt optimerede produktionen fra
eksisterende projekter for at øge gasproduktionen
midlertidigt.
Det var således på konkrete og eksisterende
projekter, at fokus fra ministeriets side blev lagt.
Dette er efter min opfattelse helt i tråd med
det
nationale kompromis.
Derudover oplyser ministeriet, at de også spurgte
ind til interessen for nye felter. Det viser de papirer,
som er blevet offentlige, også. Her skal man forstå,
at der allerede kørte en offentlig politisk debat og
interesse for aktivt at bruge Nordsøen til at sikre
uafhængighed af russisk gas.
Side 9/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0010.png
Pressen var fyldt med historier om mulige store fund
af gas, som kunne hjælpe Europa ud af russisk gas.
Mange partier var ude med ønsker om at udnytte
mulighederne. DF nævnte konkret at åbne
Nordsøaftalen, andre mente, at vi skulle investere i
meget store kendte gasfund som Svane og Xana.
Ministeriet havde derfor behov for viden om
virksomhedernes planer og synspunkter i forhold til
at kunne besvare spørgsmål fra Folketinget og
rådgive og oplyse regeringen fyldestgørende om
mulige politiske handlinger.
Det er blevet mig oplyst, at ministeriet derfor brugte
møderne til at afdække selskabernes syn på, om
der overhovedet var interesse for nye felter, hvis
forsyningssituationen gjorde udvikling af disse
nødvendig. Embedsværket vurderede, at der var
behov for at vide dette, for at kunne oplyse det
politiske niveau fyldestgørende.
Sagen viser, at ministeriet på baggrund af
markedsdialogen konkluderede, at der ikke var
interesse for nye felter.
Den 19. april 2022 kom den daværende regerings
udspil –
Danmark kan mere 2
– som ministeriet
aktivt bidrog til. Her gentog daværende regering, at
øget produktion skal være midlertidig. Samtidig
tilføjes, at det skal ske på allerede licensbelagte
felter.
Jeg tror, det er et godt tidspunkt at lave en lille
opsummering.
Side 10/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0011.png
Når der med henvisning til føromtalte møderække i
spørgsmål W og spørgsmål X spørges til, om
daværende eller nuværende regering arbejder for et
accelererer og maksimere olie- og gasproduktionen,
eller om daværende eller nuværende regering aktivt
har presset selskaber til at søge nye licenser. Så er
svaret nej.
[Fase 3: Danmark kan mere II og politisk
afrapportering]
Den 19. april 2022 – som nævnt - lancerer den
daværende regering deres udspil –
Danmark kan
mere 2.
Den markerer starten på fase 3 i forløbet,
der går fra den 20. april til 28. september 2022.
I den her fase har ministeriet oplyst, at de var
optagede af at følge op på Totals meldinger om at
booste gasproduktion fra eksisterende aktiver. Det
kunne bidrage med lidt ekstra gas på den helt korte
bane. Derudover afrapporterede ministeriet
resultaterne fra markedsdialogen til det politiske
niveau.
I forhandlingerne om
Danmark kan mere 2
blev der
spurgt til, hvor længe den daværende minister
forventede den midlertidige gasproduktion ville
foregå. I et skriftligt svar sendt til partierne –
heriblandt Enhedslisten, den 16. maj 2022 fremgik
følgende – og nu læser jeg op:
”investeringer i Nordsøen generelt er langvarige og
omkostningstunge, at selskaberne generelt træffer
investeringsbeslutninger ud fra en 15-30-årige
periode.
Side 11/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0012.png
Derfor er forventningen, at evt. ny produktion inden
for de eksisterende licenser vil pågå frem mod
udløbet af licenserne i 2040’erne for at kunne
bidrage med gas til det europæiske gasmarked”
Der var derfor ingen konkrete forventninger om et
quick fix. Og derudover, at selv midlertidig øget
produktion ville have en lang produktionshorisont,
det blev altså oplyst til alle partierne, der indgik i
Danmark kan Mere 2-forhandlingerne.
Heriblandt
Enhedslisten.
Derudover blev der efterfølgende i september 2022
afholdt et møde mellem den daværende minister og
Totals CEO, som handlede om Tyra og øget
produktion på kort sigt, men også CCS og
energiøer.
Den 28.september 2022 afrapporterer Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet til politisk niveau,
at markedsdialogen har vist, TotalEnergies
potentielt kan fremrykke mindre licensbelagte felter,
og at de vil se på at booste gasproduktion fra
eksisterende aktiver. Begge dele vil øge
gasproduktion midlertidigt.
Der nævnes intet om eventuelle forventninger til
ansøgninger om nye felter. Og det er med den
konklusion, at ministeriet afslutter opfølgningen på
det nationale kompromis
og
Danmark kan mere 2.
[Fase 4: ENS modtager ansøgning fra BlueNord]
Det leder mig til den sidste fase – fase 4, der går fra
den 28. oktober 2022 til 23. januar 2023.
Side 12/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0013.png
Den 28. oktober 2022 informerer Energistyrelsen
ministeriets departement om, at BlueNord har
kontaktet dem og oplyst, at de agter at indsende en
ansøgning om en ny licens.
Hvis jeg kort skal trække trådene tilbage til
ministeriets højniveaudialog med BlueNord op til
ansøgningen, så er det som følger:
30. marts 2022 har ministeriet møde med
BlueNord (dav. Noreco) som led i den
føromtalte møderække om øget gasproduktion
som led i opfølgningen på
nationalt
kompromis.
28. september 2022 afrapporterer ministeriet
på markedsdialogen til det politiske niveau.
Der nævnes intet om forventninger til Elly-Luke
eller andre nye felter.
28. oktober 2022 informerer Energistyrelsen
ministeriets departement om, at BlueNord har
kontaktet dem og oplyst, at de agter at
indsende en ansøgning om
efterforskningslicens til Elly-Luke.
Ud fra den gennemgang jeg har fået fra mit
ministerium, kan jeg igen konkludere, at hverken
jeg, den daværende minister eller ministeriet har
opfordret BlueNord til at indgive en ansøgning.
Jeg tiltrådte som minister den 15. december 2022,
og den 23. januar 2023 bliver jeg første gang
orienteret om, at BlueNord havde sendt en
uopfordret ansøgning til en efterforskningslicens på
Side 13/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0014.png
Elly-Luke. Det fremgik af materialet til mig, at
ansøgningen var uopfordret.
Og når ministeriet oplyser mig, at Nordsøaftalen
hele tiden udgjorde rammerne for dialogen med
selskaberne i 2022, så har jeg tillid til det. Og
dermed har vi også svaret på spørgsmål Y. Med
det, vil jeg afslutte gennemgangen og opsummere
samlet.
[Forligskreds]
Lad mig igen slå fast, at den nuværende regering
ikke har presset nogen i olie- og gasbranchen til at
søge om nye licenser og heller ikke kommer til at
gøre det. Det har jeg også understreget for
forligskredsen.
For så vidt angår det bagudrettede, så må jeg
basere mig på ministeriets gennemgang af sagen,
som de har givet til mig. Gennemgangen er også
givet til hele den brede forligskreds bag
Nordsøaftalen den 14. maj. En gennemgang som
jeg har noteret mig, at forligskredsen tog vel imod
og har taget til efterretning.
Efter min mening kan formuleringerne i de papirer,
der er kommet frem godt læses forkert og give
anledning til misforståelser om, hvad hensigten var.
Det, synes jeg, er uheldigt og beklageligt. Og det er
ikke et udtryk for hverken den daværende eller den
nuværende regerings politik.
Side 14/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0015.png
Derfor er jeg også glad for, at departementschefen
over for forligskredsen har beklaget tonen i
formuleringerne i de interne notaterne.
Departementschefen har også tydeligt forklaret, at
spørgsmål til nye licenser udelukkende havde til
hensigt at afdække markedets syn på sagen med
henblik på at afdække handlerummet, hvis
energikrisen skulle eskalere på lang sigt.
[Embedsværket]
Når det forhåbentlig nu står klart, at ministeriets
møder med branchen ikke blev brugt til at opfordre
selskaberne til at indsende ansøgninger om nye
licenser i Nordsøen, kan man jo omvendt mene, at
det er nogle vilde anklager, der her bliver rejst mod
embedsværket.
En mulighed er, at det insinueres, at embedsværket
har handlet på et hemmeligt politisk mandat fra den
tidligere regering. Det kan afvises som også
redegjort for over for forligskredsen.
En anden mulighed er, at det insinueres, at
embedsværket har handlet uden politisk mandat.
En tredje mulighed er, at ministeriet har foretaget en
faglig afdækning med relevante aktører på deres
område for at forberede en politisk beslutning
fagligt.
Jeg synes det står rimelig klart, at det er det sidste,
der er tilfældet.
Side 15/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0016.png
Det er efter min opfattelse helt inden for skiven og i
øvrigt i overensstemmelse med
embedsmandsdyden om, at ”embedsmænd i deres
overvejelser [skal] inddrage relevant viden fra
brugere, organisationer og virksomheder”.
Sådan står det formuleret i Kodex 7. I den her
konkrete situation var embedsværkets opgave at
afsøge situationsbilledet.
[Outro]
Som slutreplik vil jeg gentage, at ministeriets
gennemgang viser, at hverken jeg, den daværende
minister eller ministeriet har opfordret BlueNord til at
angive en ansøgning om igangsættelse af
miniudbud.
Som sagen er oplyst, så
afdækker
og
undersøger
embedsmændene i ministeriet mulighedsrummet,
hvis situationen tilbage i 2022 skulle komme ud af
kontrol.
Det er fair, at en forligskreds – i dette tilfælde SF, K,
og RV – beder en minister redegøre for et forløb,
når de ser behov for det. Det er sket, og der er
kvitteret for den redegørelse.
Det er også rimeligt, at partier stiller sig kritiske over
for politiske forlig, de ikke er en del af – her
Nordsøaftalen.
Men jeg mener, at vi alle skal passe på med at
mistænkeliggøre vores embedsværk i deres forsøg
på at gøre deres arbejde fagligt, grundigt og loyalt.
Side 16/17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)
2877986_0017.png
Hvis vi pludselig begrænser embedsværkets
mulighed for at oplyse politiske
beslutningsgrundlag, hvad er det så overhovedet for
nogle politiske beslutninger, vi kommer til at træffe?
Er det virkelig sådan, vi gerne vil have det?
Nu vil jeg give ordet til ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik, som vil
besvare spørgsmål V.
Tak for ordet.
Side 17/17