KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 31. maj vedr. vedr. dialog med

Nordsøselskaber om øget gasproduktion

Center

CUVA

Kontor

Undergrund og forskning

Dato

31. maj 2024

J nr.

2024-1902

/ thojn

Samrådsspørgsmål V, W, X, Y

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Søren

Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT) stillet

KEFM’en og UGKM’en følgende fire samrådsspørgsmål V,

W, X, Y:

Samrådsspørgsmål V

[UGKMeren]:

”Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringens interne

arbejde om »at accelerere og maksimere produktionen [af

olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og

gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en

aktindsigt til Greenpeace, hænger sammen med Danmarks

internationale klimaforpligtelser, Danmarks rolle som grønt

foregangsland og Danmarks arbejde i Beyond Oil & Gas

Alliance (BOGA)? Der henvises til pressemeddelelsen

»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk

dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,

www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen

»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om

uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”

Samrådsspørgsmål W

[KEFMeren]:

”Arbejder regeringen på »at accelerere og maksimere

produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie-

og gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en

aktindsigt til Greenpeace? Der henvises til

pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen

spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,

www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen

»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om

uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”

Side 1/17

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om oversendelse af talepapirer fra åbent samråd den 31/5-24 om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. (samrådsspm. V-Y)

Samrådsspørgsmål X

[KEFMeren]:

”Har regeringen aktivt presset olie- og gasbranchen til at

søge nye licenser og øge produktionen af olie og gas frem

mod 2050? Der henvises til pressemeddelelsen

»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk

dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,

www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen

»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om

uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”

Samrådsspørgsmål Y

[KEFMeren]:

”Vil ministrene redegøre for, om Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets opsøgende dialog vedrørende nye

licenser på olie- og gasområdet er forenelig med

Nordsøaftalen, herunder specifikt for forløbet med

Nordsøens Elly Luke-felt, hvor ministeriet har beskrevet det

som en uopfordret ansøgning, men hvor aktindsigter viser,

at ministeriet selv har taget initiativ og presset på for, at

selskaberne skulle udvide deres produktion af olie- og gas i

Nordsøen? Der henvises til pressemeddelelsen

»Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk

dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«,

www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen

»Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om

uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024?”

Side 2/17

Ministerens svartale:

[Intro]

Jeg vil gerne starte med at takke for de fire

spørgsmål, som vi på bedste vis vil forsøge at

besvare i det følgende.

Jeg har aftalt med ministeren for

udviklingssamarbejde og global klimapolitik, at jeg

indleder med en besvarelse af spørgsmål W, X og

Y. Herefter besvarer ministeren for

udviklingssamarbejde og global klimapolitik

spørgsmål V.

Vi er også i den lidt specielle situation, at både jeg

som nuværende og den daværende klima-, energi-

og forsyningsminister begge er tilstede i dag. I den

forbindelse vil vi også gerne ridse spillepladen op,

så udvalget ved, hvordan vi tilgår

samrådsspørgsmålene, der er stillet os.

Det er sådan, at spørgsmål normalt rettes til og

besvares af den minister, der har ressortansvaret

for det område, spørgsmålet vedrører. Det er i

overensstemmelse med ministerialsystemet.

Den praksis agter vi at fortsætte på det her samråd.

Og det er baggrunden for, at vi har fordelt

spørgsmålene imellem os. Det håber jeg, at

udvalgets medlemmer har forståelse og respekt for.

Ud fra spørgernes formulering er det uklart, om der

spørges ind til den daværende eller nuværende

regering. Jeg har derfor taget en gul og en blå tale

med.

Side 3/17

Hvis jeg holder mig til den gule, som handler om

den nuværende regering, så bliver den tale meget

kort. For jeg kan slå helst fast, at den nuværende

regering ikke hverken ønsker eller arbejder på:

1. At accelerere og maksimere produktionen af

olie og gas frem mod 2050.

2. At presse olie- og gasbranchen til at søge om

nye licenser.

Tværtimod er alt det, regeringen foretager sig på

det her område, i fuld overensstemmelse med

Nordsøaftalen fra 2020, som er indgået af et bredt

flertal i Folketinget.

Regeringen følger aftalen og i øvrigt

undergrundsloven, hvori aftalen er implementeret.

Energistyrelsen sagsbehandler derfor også efter

gældende regler i undergrundsloven, som er

vedtaget bredt i Folketinget.

Der skal derfor ikke finde statsligt initierede

udbudsrunder af nye licenser sted. Det er op til

branchen at foretage de investeringer, de måtte

finde hensigtsmæssige i forhold til at varetage

deres portefølje ude i Nordsøen.

Der skal heller ikke finde olie- og gasproduktion

sted i Danmark efter 2050. Det er lovfæstet.

Og dermed har jeg vel besvaret de stillede

spørgsmål, hvis spørger alene henviser til den

nuværende regering.

Side 4/17

Den blå tale, derimod, beskriver hele forløbet af

møder, der har været med branchen under den

tidligere regering. Møderne blev afholdt i løbet af

2022 og frem til, at BlueNord uventet sendte en

ansøgning til en ny licens.

Jeg gætter på, at det i højere grad er den blå tale,

som er efterspurgt – så derfor vil jeg være

serviceminded og holde mig til den.

Jeg skal dog sige, at fordi forløbet er sket før jeg

tiltrådte som minister, så beror den blå tale på de

oplysninger som ministeriet har givet mig om

forløbet. Det er derfor de oplysninger, der ligger til

grund for min besvarelse af de bagudrettede

forhold.

Derudover så ønsker jeg at besvare spørgsmål W,

X og Y samlet, da jeg på den måde mener, vi får

den bedste forståelse af det forløb, der er foregået.

Jeg har valgt at dele talen op i fire faser, som

forløbet kan inddeles i.

[Fase 1. Invasion og politisk reaktion]

Fase 1 fra den 24. februar til 6. marts 2022

omhandler forløbet fra Ruslands invasion af Ukraine

og frem til tilblivelsen af Nationalt kompromis for

dansk sikkerhedspolitik.

Tidligt om morgenen den 24. februar invaderede

Rusland Ukraine. Det fik priserne på gas til at stige

massivt, hvilket skete efter at gaspriserne over

vinteren allerede var tårnhøje.

Side 5/17

Medierne var fyldt med historier om, at familier

kunne risikere at få ekstraregninger på titusindvis af

kroner, hvis energipriserne forblev på rekordhøje

niveauer. Der var endda økonomer ude at sige i

blandt andet DR og Politiken, at de tårnhøje priser

kunne tvinge folk fra hus og hjem.

KEF-udvalget fik den første skriftlige orientering om

energiforsyningssikkerhed den 8. marts 2022.

Sidenhen er de tilkommet udvalget i en lind strøm.

Men af orienteringen fra marts 2022 fremgår blandt

andet og nu læser jeg udvalgte tekstbidder op:

”I et worst case scenarie, hvor Danmark slet ikke

modtager noget gas fra Tyskland, vil

gasforsyningen til alle danske gaskunder med de

nuværende vejrprognoser og lagerfyldning kunne

opretholdes godt en måned.

EU-Kommissionen undersøger på nuværende

tidspunkt mulighederne for at øge importen af

flydende gas til EU, som erstatning for russisk gas.

Priserne for gas, el og olie er på nuværende

tidspunkt usædvanligt høje. De øjeblikkelige

markedspriser er meget svingende, bl.a. pga.

betydelig usikkerhed ifm. den sikkerhedspolitiske

situation i Ukraine.”

Budskabet er vist klart. Danmark og resten af

Europa stod på det tidspunkt på tærsklen til en

potentiel massiv energikrise.

Side 6/17

Vi var ikke sikre på, hvordan forsyningssituationen

ville se ud den efterfølgende vinter, eller vinteren

efter den og i øvrigt, om energisituationen på lang

sigt ville ændre sig strukturelt.

I Bruxelles var man også klar over alvoren. Blot fire

dage efter – den 28. februar 2022 - blev Europas

energiministre enige om, at krisen var et

vendepunkt for energipolitikken Europa. Nu var

energi også sikkerhedspolitik.

Godt en uge senere – den 6. marts 2022 – indgik

den daværende regering sammen med Venstre,

SF, Radikale Venstre og Konservative

Nationalt

Kompromis for dansk sikkerhedspolitik.

Af aftalen

stod det klart, at man ville gøre sig uafhængige af

energi fra Rusland. Det betød også, at der kom

fokus på Nordsøen.

I aftalen stod – og nu citerer jeg:

”Det skal endvidere i 2022 undersøges, hvad

mulighederne er for midlertidigt at øge

gasindvinding i Nordsøen”

Det var det, der startede det, som vi kommer til at

tale om på samrådet i dag. Nemlig dialogen med

olie- og gasselskaberne i Nordsøen. En dialog, som

ministeriet i øvrigt var åbne om, og som jeg kan se

også blev omtalt i pressen dengang.

[Fase 2: Dialog med selskaberne pba. nationalt

kompromis]

Side 7/17

Det leder mig videre til fase 2 fra den 6. marts 2022

til 26. april 2022. Fasen omhandler ministeriets

dialog med selskaberne som opfølgning på

det

nationale kompromis.

Ministeriet har oplyst, at der i marts og april 2022 i

alt blev afholdt 6 højniveaumøder.

•

Ét med Nordsøfonden

•

Ét med Ineos

•

Ét med Noreco – som i dag hedder BlueNord

•

Ét med Danoil

•

Ét med Total

•

Ét med Dana Petroleum.

Det var faktisk den dialog, der var.

Der bliver i samrådsspørgsmålene henvist til nogle

interne notater, hvor Energistyrelsen har skrevet

nogle budskaber og

mulige

spørgsmål til en

afdelingschef i ministeriet, som blev anvendt på

møder i foråret 2022 med selskaber aktive i

Nordsøen. Notaterne har - som oplyst af ministeriet

- ikke været udleveret til selskaberne. Og

selskaberne er ikke blevet bedt om at tage stilling til

indholdet i de interne papirer.

Jeg var som nævnt ikke minister på det tidspunkt,

så ministeriet har oplyst mig om de bagvedliggende

overvejelser bag den formulering, som der drages

frem i spørgsmål W. De var som følger:

Møderne havde fokus på at levere på den politiske

ambition om øget produktion midlertidigt – uden at

det klart fremgår af

det nationale kompromis,

hvad

der menes hermed.

Side 8/17

Der findes derfor ikke en politisk definition på

midlertidighed i denne sammenhæng.

Kigger man fagligt på det, vil selv midlertidig øget

produktion have en lang produktionshorisont

grundet forholdene i Nordsøen. Det vender jeg

tilbage til senere.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at forud

for møderækken havde EU Kommissionen uformelt

henvendt sig den 16. marts 2022 til Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet for at høre om Danmarks

muligheder for at øge gasproduktionen inden for 3-5

år.

Konkret har ministeriet oplyst, at ministeriet på

møderne i marts og april 2022 spurgte til

muligheden for, at selskaberne fremrykkede

konkrete projekter inden for eksisterende licenser,

og eventuelt optimerede produktionen fra

eksisterende projekter for at øge gasproduktionen

midlertidigt.

Det var således på konkrete og eksisterende

projekter, at fokus fra ministeriets side blev lagt.

Dette er efter min opfattelse helt i tråd med

det

nationale kompromis.

Derudover oplyser ministeriet, at de også spurgte

ind til interessen for nye felter. Det viser de papirer,

som er blevet offentlige, også. Her skal man forstå,

at der allerede kørte en offentlig politisk debat og

interesse for aktivt at bruge Nordsøen til at sikre

uafhængighed af russisk gas.

Side 9/17

Pressen var fyldt med historier om mulige store fund

af gas, som kunne hjælpe Europa ud af russisk gas.

Mange partier var ude med ønsker om at udnytte

mulighederne. DF nævnte konkret at åbne

Nordsøaftalen, andre mente, at vi skulle investere i

meget store kendte gasfund som Svane og Xana.

Ministeriet havde derfor behov for viden om

virksomhedernes planer og synspunkter i forhold til

at kunne besvare spørgsmål fra Folketinget og

rådgive og oplyse regeringen fyldestgørende om

mulige politiske handlinger.

Det er blevet mig oplyst, at ministeriet derfor brugte

møderne til at afdække selskabernes syn på, om

der overhovedet var interesse for nye felter, hvis

forsyningssituationen gjorde udvikling af disse

nødvendig. Embedsværket vurderede, at der var

behov for at vide dette, for at kunne oplyse det

politiske niveau fyldestgørende.

Sagen viser, at ministeriet på baggrund af

markedsdialogen konkluderede, at der ikke var

interesse for nye felter.

Den 19. april 2022 kom den daværende regerings

udspil –

Danmark kan mere 2

– som ministeriet

aktivt bidrog til. Her gentog daværende regering, at

øget produktion skal være midlertidig. Samtidig

tilføjes, at det skal ske på allerede licensbelagte

felter.

Jeg tror, det er et godt tidspunkt at lave en lille

opsummering.

Side 10/17

Når der med henvisning til føromtalte møderække i

spørgsmål W og spørgsmål X spørges til, om

daværende eller nuværende regering arbejder for et

accelererer og maksimere olie- og gasproduktionen,

eller om daværende eller nuværende regering aktivt

har presset selskaber til at søge nye licenser. Så er

svaret nej.

[Fase 3: Danmark kan mere II og politisk

afrapportering]

Den 19. april 2022 – som nævnt - lancerer den

daværende regering deres udspil –

Danmark kan

mere 2.

Den markerer starten på fase 3 i forløbet,

der går fra den 20. april til 28. september 2022.

I den her fase har ministeriet oplyst, at de var

optagede af at følge op på Totals meldinger om at

booste gasproduktion fra eksisterende aktiver. Det

kunne bidrage med lidt ekstra gas på den helt korte

bane. Derudover afrapporterede ministeriet

resultaterne fra markedsdialogen til det politiske

niveau.

I forhandlingerne om

Danmark kan mere 2

blev der

spurgt til, hvor længe den daværende minister

forventede den midlertidige gasproduktion ville

foregå. I et skriftligt svar sendt til partierne –

heriblandt Enhedslisten, den 16. maj 2022 fremgik

følgende – og nu læser jeg op:

”investeringer i Nordsøen generelt er langvarige og

omkostningstunge, at selskaberne generelt træffer

investeringsbeslutninger ud fra en 15-30-årige

periode.

Side 11/17

Derfor er forventningen, at evt. ny produktion inden

for de eksisterende licenser vil pågå frem mod

udløbet af licenserne i 2040’erne for at kunne

bidrage med gas til det europæiske gasmarked”

Der var derfor ingen konkrete forventninger om et

quick fix. Og derudover, at selv midlertidig øget

produktion ville have en lang produktionshorisont,

det blev altså oplyst til alle partierne, der indgik i

Danmark kan Mere 2-forhandlingerne.

Heriblandt

Enhedslisten.

Derudover blev der efterfølgende i september 2022

afholdt et møde mellem den daværende minister og

Totals CEO, som handlede om Tyra og øget

produktion på kort sigt, men også CCS og

energiøer.

Den 28.september 2022 afrapporterer Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet til politisk niveau,

at markedsdialogen har vist, TotalEnergies

potentielt kan fremrykke mindre licensbelagte felter,

og at de vil se på at booste gasproduktion fra

eksisterende aktiver. Begge dele vil øge

gasproduktion midlertidigt.

Der nævnes intet om eventuelle forventninger til

ansøgninger om nye felter. Og det er med den

konklusion, at ministeriet afslutter opfølgningen på

det nationale kompromis

Danmark kan mere 2.

[Fase 4: ENS modtager ansøgning fra BlueNord]

Det leder mig til den sidste fase – fase 4, der går fra

den 28. oktober 2022 til 23. januar 2023.

Side 12/17

Den 28. oktober 2022 informerer Energistyrelsen

ministeriets departement om, at BlueNord har

kontaktet dem og oplyst, at de agter at indsende en

ansøgning om en ny licens.

Hvis jeg kort skal trække trådene tilbage til

ministeriets højniveaudialog med BlueNord op til

ansøgningen, så er det som følger:

•

30. marts 2022 har ministeriet møde med

BlueNord (dav. Noreco) som led i den

føromtalte møderække om øget gasproduktion

som led i opfølgningen på

nationalt

kompromis.

•

28. september 2022 afrapporterer ministeriet

på markedsdialogen til det politiske niveau.

Der nævnes intet om forventninger til Elly-Luke

eller andre nye felter.

•

28. oktober 2022 informerer Energistyrelsen

ministeriets departement om, at BlueNord har

kontaktet dem og oplyst, at de agter at

indsende en ansøgning om

efterforskningslicens til Elly-Luke.

Ud fra den gennemgang jeg har fået fra mit

ministerium, kan jeg igen konkludere, at hverken

jeg, den daværende minister eller ministeriet har

opfordret BlueNord til at indgive en ansøgning.

Jeg tiltrådte som minister den 15. december 2022,

og den 23. januar 2023 bliver jeg første gang

orienteret om, at BlueNord havde sendt en

uopfordret ansøgning til en efterforskningslicens på

Side 13/17

Elly-Luke. Det fremgik af materialet til mig, at

ansøgningen var uopfordret.

Og når ministeriet oplyser mig, at Nordsøaftalen

hele tiden udgjorde rammerne for dialogen med

selskaberne i 2022, så har jeg tillid til det. Og

dermed har vi også svaret på spørgsmål Y. Med

det, vil jeg afslutte gennemgangen og opsummere

samlet.

[Forligskreds]

Lad mig igen slå fast, at den nuværende regering

ikke har presset nogen i olie- og gasbranchen til at

søge om nye licenser og heller ikke kommer til at

gøre det. Det har jeg også understreget for

forligskredsen.

For så vidt angår det bagudrettede, så må jeg

basere mig på ministeriets gennemgang af sagen,

som de har givet til mig. Gennemgangen er også

givet til hele den brede forligskreds bag

Nordsøaftalen den 14. maj. En gennemgang som

jeg har noteret mig, at forligskredsen tog vel imod

og har taget til efterretning.

Efter min mening kan formuleringerne i de papirer,

der er kommet frem godt læses forkert og give

anledning til misforståelser om, hvad hensigten var.

Det, synes jeg, er uheldigt og beklageligt. Og det er

ikke et udtryk for hverken den daværende eller den

nuværende regerings politik.

Side 14/17

Derfor er jeg også glad for, at departementschefen

over for forligskredsen har beklaget tonen i

formuleringerne i de interne notaterne.

Departementschefen har også tydeligt forklaret, at

spørgsmål til nye licenser udelukkende havde til

hensigt at afdække markedets syn på sagen med

henblik på at afdække handlerummet, hvis

energikrisen skulle eskalere på lang sigt.

[Embedsværket]

Når det forhåbentlig nu står klart, at ministeriets

møder med branchen ikke blev brugt til at opfordre

selskaberne til at indsende ansøgninger om nye

licenser i Nordsøen, kan man jo omvendt mene, at

det er nogle vilde anklager, der her bliver rejst mod

embedsværket.

En mulighed er, at det insinueres, at embedsværket

har handlet på et hemmeligt politisk mandat fra den

tidligere regering. Det kan afvises som også

redegjort for over for forligskredsen.

En anden mulighed er, at det insinueres, at

embedsværket har handlet uden politisk mandat.

En tredje mulighed er, at ministeriet har foretaget en

faglig afdækning med relevante aktører på deres

område for at forberede en politisk beslutning

fagligt.

Jeg synes det står rimelig klart, at det er det sidste,

der er tilfældet.

Side 15/17

Det er efter min opfattelse helt inden for skiven og i

øvrigt i overensstemmelse med

embedsmandsdyden om, at ”embedsmænd i deres

overvejelser [skal] inddrage relevant viden fra

brugere, organisationer og virksomheder”.

Sådan står det formuleret i Kodex 7. I den her

konkrete situation var embedsværkets opgave at

afsøge situationsbilledet.

[Outro]

Som slutreplik vil jeg gentage, at ministeriets

gennemgang viser, at hverken jeg, den daværende

minister eller ministeriet har opfordret BlueNord til at

angive en ansøgning om igangsættelse af

miniudbud.

Som sagen er oplyst, så

afdækker

undersøger

embedsmændene i ministeriet mulighedsrummet,

hvis situationen tilbage i 2022 skulle komme ud af

kontrol.

Det er fair, at en forligskreds – i dette tilfælde SF, K,

og RV – beder en minister redegøre for et forløb,

når de ser behov for det. Det er sket, og der er

kvitteret for den redegørelse.

Det er også rimeligt, at partier stiller sig kritiske over

for politiske forlig, de ikke er en del af – her

Nordsøaftalen.

Men jeg mener, at vi alle skal passe på med at

mistænkeliggøre vores embedsværk i deres forsøg

på at gøre deres arbejde fagligt, grundigt og loyalt.

Side 16/17

Hvis vi pludselig begrænser embedsværkets

mulighed for at oplyse politiske

beslutningsgrundlag, hvad er det så overhovedet for

nogle politiske beslutninger, vi kommer til at træffe?

Er det virkelig sådan, vi gerne vil have det?

Nu vil jeg give ordet til ministeren for

udviklingssamarbejde og global klimapolitik, som vil

besvare spørgsmål V.

Tak for ordet.

Side 17/17