Stephanie Storbank, Borgmester i Billund Kommune
Christian Bro, Borgmester i Fredericia Kommune
Mads Skau, Borgmester i Haderslev Kommune
Knud Erik Langhoff, Borgmester i Kolding Kommune
Johannes Lundsfryd Jensen, Borgmester i Middelfart Kommune
Frank Schmidt-Hansen, Borgmester i Vejen Kommune
Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune
Anders Frandsen, Formand for Triangle Energy Alliance
Ministeren
Dato
17-06-2024
J nr.
2024 - 2311
Akt-id
441504
Svar på fælles henvendelse vedrørende brintinfrastruktur til Trekantområdet
Kære Stephanie Storbank, Christian Bro, Mads Skau, Knud Erik Langhoff, Johan-
nes Lundsfryd Jensen, Frank Schmidt-Hansen, Jens Ejner Christensen &
Anders Frandsen
Tak for jeres fælles henvendelse af d. 24. maj 2024 (dateret d. 23. maj 2024)
vedrørende etablering af brintinfrastruktur til Fredericia og resten af Trekantom-
rådet, som jeg også vil besvare på vegne af minister for udviklingssamarbejde og
global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), og økonomiminister, Stephanie Lose (V).
Jeg sætter pris på jeres store engagement i at understøtte udviklingen af en PtX-
sektor i Trekantområdet og resten af Danmark samt ambitionerne om at under-
støtte en fossilfri fremtid og potentialet for dansk erhvervsliv.
Grøn brint er en nøgle, som kan låse op for klimagevinster, eksportmuligheder,
lokal vækst og grønne danske arbejdspladser. Derfor har regeringen også stort
fokus på arbejdet med brintinfrastruktur, hvor vi senest i april i år indgik en politisk
aftale om de økonomiske rammevilkår for et evt. jysk brintbackbone. Dermed har
regeringen vist, at vi vil give luft under vingerne til et nyt, grønt eksporteventyr ved
at understøtte etableringen af brintinfrastruktur.
Det er samtidigt besluttet af aftalekredsen, at udrulningen skal være markedsdre-
vet, ligesom det er infrastrukturselskabernes opgave at planlægge og etablere
infrastrukturen,
jf. 1. delaftale: Ejerskab og drift af fremtidens danske, rørbunde
infrastruktur.
Derfor kræver en udbygning, at infrastrukturselskabet kan belyse en
tilstrækkelig og troværdig efterspørgsel fra markedet. Den seneste politiske aftale
har sat rammerne for, hvordan markedet skal læne sig ind i projektet for, at Ener-
ginet kan leve op til en række betingelser forud for etablering af et evt. brintback-
bone.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2