KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om, hvad den gennemsnitlige opvarmningsomkostning forventes at være for en typisk husstand med gasfyr, varmepumpe og fjernvarme i 2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Farvel til gas i

danske hjem

Gennem en hurtig, effektiv og klog

omstilling til grøn varme

Farvel til gas i danske hjem

Marts 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om, hvad den gennemsnitlige opvarmningsomkostning forventes at være for en typisk husstand med gasfyr, varmepumpe og fjernvarme i 2030

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Indhold

Forord

NEKST-arbejdsgruppens vision og arbejdsspor

Strategiske pejlemærker – identificerede udfordringer og muligheder

Klar kommunikation til borgerne og struktureret opfølgning som forudsætning for en hurtig

og effektiv omlægning til grøn varme

Omlægning til grøn varme skal være klog både på kort og lang sigt

Optimere udrulning af fjernvarme og fremtidssikre sektoren

Anvendelse af data og udvikling af teknologi kan styrkes

Spor 1 Fjernvarmeprojekter og tiltag på plads hurtigst muligt

1. Hurtig afklaring til borgeren om muligheder for fjernvarme

2. Optimeret myndighedsproces

3. Rammebetingelser for fjernvarme

Spor 2 Hurtig og effektiv udrulning af grøn varme

4. Bedre udnyttelse af overskudsvarme på tværs

5. Fremtidssikring af fjernvarmesektoren

6. Bedre vilkår for udrulning af fjernvarme og afkobling fra gasnettet

7. Styrk teknologiudviklingen

8. Øget datakvalitet – fremme effektive indsatser

Spor 3 Grønne individuelle varmeløsninger

9. Hurtig udrulning af individuelle varmepumper

10. Indsats i områder, hvor konvertering er vanskelig

NEKST-arbejdsgruppens medlemmer

Farvel til gas i danske hjem

Forord

Den grønne omstilling væk fra fossile brændsler til

opvarmning af danskernes private hjem har over de

seneste år haft et stigende politisk fokus.

Det blev for alvor rykket op på den politiske dags-

orden, ja, som med et fingerknips, ved udbruddet

af krigen i Ukraine d. 24. februar 2022. Her blev det

lysende klart, hvor eksponeret og sårbar de danske

forbrugeres forsyningssikkerhed og Danmark som

samfund er, når der kommer uro på de internationale

markeder med store og pludselige afbrud af energi-

forsyningen. Vi var blevet for afhængige af russisk

naturgas, og det gjorde os sårbare.

Vi skal derfor være uafhængige af russisk gas og sige

farvel til naturgas i danske hjem - gennem en hurtig,

effektiv og klog omstilling til nye, grønne energikilder.

Danmark har et godt udgangspunkt for en hurtig

og effektiv omstilling til grøn varme. Vi har i dag en

udviklet fjernvarmesektor, og der er de seneste år sat

turbo på udrulningen af fjernvarme. Samtidig har vi en

varmepumpesektor, som udvikler attraktive løsninger

til de borgere, der ikke kan få kollektive løsninger.

Alligevel står vi over for en krævende og kompleks

opgave. Hastigheden og omfanget af omstillingen

væk fra gasfyr til grønne varmeløsninger er aldrig set

før. Den politiske ambition er, at der frem mod 2028

skal udrulles fjernvarme alle de steder, hvor det giver

mening og er til gavn for forbrugerne og samfundet

som helhed. Den kommende tid vil i størrelsesorde-

nen af 300.000 gasforsynede husholdninger skulle

tage stilling til deres varmeforsyning.

Det er en historisk opgave, som kræver nytænkning

og en koordineret indsats blandt en lang række

aktører, såvel statslige som kommunale og ikke

mindst private. Det skal ske samtidig med, at

verden står et nyt sted, hvor krigen i Ukraine, samt

på det seneste i Mellemøsten, skaber usikkerhed.

Derudover er der mangel på råvarer og arbejdskraft,

ligesom materialer og produkter ikke kan produ-

ceres som vanligt. Hertil kommer, at renterne er

steget kraftigt. Det gør vores omstilling sværere

at gennemføre hurtigt, og det gør investeringsom-

kostningerne markant større og dermed dyrere for

samfundet og borgerne.

Omlægning til grøn varme kræver, at vi tænker os

om; at vi har modet til at udfordre os selv og de

beslutninger, vi traf for bare to år siden. Den kloge

beslutning kan se helt anderledes ud i dag. Vi har

på den baggrund sat os for både at se på, hvordan

der kan optimeres under de gældende rammer, men

også udfordre rammerne, hvor de spænder ben for

sammenhængende og kloge løsninger. Den politiske

ambition om så meget fjernvarme som det giver

mening frem mod 2028, står et helt andet og mere

udfordrende sted i dag.

En klog omstilling af varmesektoren kan ikke

gennemføres som et quickfix og vil skulle bestå af

mange samtidige elementer. Det vil være en proces

med glidende overgange, hvor også den dansk

producerede biogas vil skulle spille en rolle. Vi skal

sikre, at alle de grønne løsninger kommer i spil og

kan konkurrere på lige fod, så borgere kan træffe et

oplyst valg om deres fremtidige grønne varmekilde.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Gør vi det, skaber vi forudsætningerne for en både

hurtig og omkostningseffektiv grøn omstilling. Det

er bedre for klimaet, godt for den enkelte borger og

godt for det danske samfund som helhed.

Den afgørende faktor i den nødvendige omstilling er,

at borgeren har grundlaget for at kunne træffe et klart

valg om deres fremtidige grønne varmekilde. Derfor

har det for NEKST-arbejdsgruppen været afgørende,

at borgeren var i centrum. Det er og forbliver dem, der

er nøglen til at få omstillingen op i et højere gear.

Det stiller naturligvis en række krav til fjernvarme-

selskaber, varmepumpevirksomheder og andre

leverandører af grønne varmeløsninger, at de skal

kunne tilbyde attraktive grønne varmeløsninger.

Derudover er der i dag et stort potentiale for øget

udnyttelse af overskudsvarme, og samtidig ser vi

ind i en fremtid, hvor nye teknologier, som fx CO

fangst og Power-to-X potentielt kan give mulighed

for yderligere mængder af overskudsvarme. Dette

skal vi udnytte, og vi skal sikre, at vi i langt højere

grad får koblet forskellige sektorer. Det kræver

timing, stærkt samarbejde på tværs af myndigheder

og selskaber samt klarhed om og forudsigelighed af

regler og rammevilkår.

Disse parametre er alle afgørende for, at vi kan lyk-

kes med en effektiv grøn omstilling af den danske

varmesektor.

Arbejdsgruppen har 10 konkrete anbefalinger

til, hvordan vi hurtigt, effektivt og klogt kan

få borgeren til at vælge naturgas fra. Det har

været centralt for os, at nogle af anbefalingerne

allerede nu kan omsættes til konkrete initiativer.

Andre af anbefalingerne skal der arbejdes videre

med i andet regi, da der her stilles skarpt på

de langsigtede muligheder for omstillingen i

sektoren.

Vi håber fra arbejdsgruppens side, at regeringen

vil tage vel imod anbefalingerne og sammen med

forsyningsselskaber, kommuner, private virksom-

heder og andre aktører bidrage til at realisere

NEKST-arbejdsgruppens anbefalinger, så de danske

borgere i mange år frem er sikret en stabil, grøn og

billig varmeforsyning.

Lars-Peter Søbye

Formand for NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i

danske hjem

Farvel til gas i danske hjem

NEKST-arbejdsgruppens

vision og arbejdsspor

NEKST – Farvel til gas i danske hjem

har til opgave

at understøtte, at omlægningen til grøn varme i

danske hjem kan ske hurtigere. Omlægning til grøn

varme er en væsentlig parameter for, at Danmark

kan komme i mål med den grønne omstilling, og

med de seneste års forsyningsusikkerhed og deraf

høje energipriser er tempo og effektiv omlægning

central for at styrke robustheden i borgerens varme-

priser og varmeforsyning.

Ved udgangen af 2023 havde omkring 300.000

husholdninger et gasfyr. Med den nuværende

fremskrivning skønnes der i 2035 fortsat at være

ca. 140.000 husholdninger, som opvarmer med

gasfyr.

NEKST-arbejdsgruppen har derfor til opgave

at identificere udfordringer og fremlægge forslag

til konkrete indsatser, så danske hjem i nær fremtid

kan forsynes med grøn varme.

Hvis en hurtigere omlægning af grøn varme i danske

hjem skal lykkes, er der behov for, at borgerne har de

rette forudsætninger for at træffe et klogt og trygt valg

om deres fremtidige varmeforsyning. Borgeren spiller

dermed en helt central rolle i en hurtigere omlægning

til grøn varme og er nøglen til at komme i mål.

NEKST-arbejdsgruppen har haft fokus på at få ryddet

barrierer og uklarheder af vejen, så myndigheder,

kommuner og virksomheder har klare rammebetin-

gelser for at kunne tilbyde grønne varmeløsninger.

For at sikre tempo i udrulningen af grøn varme på den

korte bane har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i

eksisterende set-up af fx statslige tilskudspuljer. En

række af tiltagene er derfor hurtigt realiserbare og

praktisk anvendelige. Derudover har arbejdsgruppen

identificeret, hvordan sektorens overordnede rammer

kan udvikles på længere sigt.

NEKST-arbejdsgruppens vision om omlægning til grøn varme:

Borgeren i centrum

For at komme i mål med en hurtig omlæg-

ning til grøn varme skal borgeren have de

bedste forudsætninger for at kunne træffe et

oplyst valg om konvertering af deres gasfyr.

Det opnås ved, at borgeren hurtigst muligt

får afklaring om fremtidig varmeforsyning i

sit område samt relevante oplysninger om

effekten ved konvertering, herunder bl.a. de

økonomiske og klimamæssige effekter.

Mulighederne for at skifte til grønne varmekilder er

forskellige borgerne imellem. NEKST –

Farvel til gas

i danske hjem

har derfor arbejdet med tre centrale

spor inden for udrulning af fjernvarme og udfasning

af gasfyr: 1) Fjernvarmeprojekter og -tiltag på plads

hurtigst muligt, 2) Hurtig og effektiv udrulning af

grøn varme og 3) Grønne individuelle varmeløsnin-

ger. Sporene skal tilsammen realisere visionen og

accelerere omlægningen til grøn varme, jf. figur 1.

Skøn baseret på Klimastatus og fremskrivning 2023, hvor der er korrigeret for, at et gasfyr kan opvarme flere husholdninger, fx i etageejendomme. Skønnet kan ikke

sammenlignes direkte med de 300.000 gasfyr ved udgangen af 2023, som er baseret på en opgørelse af private gaskunder, jf. Evida

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Figur 1: NEKST-arbejdsgruppens tre arbejdsspor

SPOR

Fjernvarmeprojekter

og tiltag på plads

hurtigst muligt

Sikre en hurtig

afklaring til borgere,

hvor der er usikkerhed

om mulighederne for

fjernvarme.

SPOR

Hurtig og effektiv

udrulning af grøn

varme

SPOR

Grønne

individuelle

varmeløsninger

Sikre en effektiv og

hurtig udrulning- og

drift af fjernvarme til

borgere.

Sikre at borgere, er i

stand til af konvertere i

områder, hvor der ikke

kommer fjernvarme.

FORMÅL

Målparametre og sammenhæng til

politiske ambitioner

NEKST-arbejdsgruppen har identificeret tre para-

metre, som skal danne rammerne for fremtidige

beslutninger om en klog og effektiv grøn omstilling

af danskernes varme:

•

Hastighed.

Udrulning af grøn varme skal gå

hurtigere.

Omkostningseffektivitet.

Udrulning af grøn

varme skal ske på den bedste og billigste måde

for samfundet.

-reduktioner.

Udrulning af grøn varme skal

bidrage til, at vi opnår vores klimamål.

med til at presse omkostningerne op, blandt andet

på grund af mangel på arbejdskraft, materialer og

et højere renteniveau. Det kan i sidste ende påvirke

økonomien i fjernvarmeprojekterne og tilslutningen

hos borgerne. NEKST-arbejdsgruppen vurderer der-

for, at 2028-ambitionen bør anskues mere fleksibelt.

Med den nuværende fremskrivning skønnes der i

2035 fortsat at være ca. 140.000 husholdninger

som opvarmer med gasfyr. En fuld udfasning i

2035 vil derfor kræve yderligere politiske tiltag.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt, at

der holdes tempo i den grønne omstilling af varme-

sektoren, så naturgassen udfases hurtigst muligt.

Samtidig vurderes det, at udfasning af gasfyr skal

stå mål med effekterne – både de økonomiske og

klimamæssige – også i en verden, hvor gassen er

grøn. Hertil skal der tages højde for borgere, der kan

være økonomisk sårbare i den grønne omstilling.

Det vurderes på den baggrund, at en ufravigelig

og ufleksibel forfølgelse af 2035-ambitionen ikke

nødvendigvis vil være hensigtsmæssig for borgerne

og samfundet som helhed. Det bør reflekteres i

fremtidige politiske beslutninger.

Tempoet for den grønne omstilling bør dog fortsat

fastholdes, så naturgassen i borgernes opvarmning

udfases. Derfor har NEKST-arbejdsgruppen leveret

en række anbefalinger, der kan accelerere omstillin-

gen til grøn varme. Disse skal ses som en køreplan

for de næste skridt i sektoren. NEKST-arbejdsgrup-

pen anbefaler, at regeringen, kommuner, forsy-

ningsselskaber og private aktører implementerer de

konkrete anbefalinger, så der skabes en reel effekt

for borgere, samfundet og den grønne omstilling.

•

De tre parametre er gensidigt afhængige, hvilket gør

omlægning til grøn varme til en kompleks opgave,

jf. figur 2. En klog omstilling kræver, at der findes

en fornuftig balance, hvor hastigheden skal stå mål

med omkostninger og CO

-reduktioner, og hvor der

opnås løsninger, der også på længere sigt giver

mening for borgere og samfundet som helhed.

I 2022 blev der besluttet politiske ambitioner for

omlægning af grøn varme i danskernes boliger. Det

omfatter ambitioner om 1) udrulning af fjernvarme

inden 2028, hvor det giver mening, samt 2) at der i

2035 ikke skal være boliger, der opvarmes med gas.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at størstedelen

af fjernvarmeprojekterne vil være udrullet inden

2028. Dog vil en mindre andel ikke nå den politiske

ambition inden 2028. Hastigheden i udrulningen er

Farvel til gas i danske hjem

FORMÅL

Figur 2: NEKST-arbejdsgruppens målopfyldelse og deres gensidige afhængighed

Omkostningseffektivitet

Omstilling skal

ske i balance

-reduktioner

Hastighed

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Oversigt over arbejdsgruppens 10 anbefalinger

SPOR

Fjernvarmeprojekter

og tiltag på plads

hurtigst muligt

SPOR

Hurtig og effektiv

udrulning af grøn

varme

SPOR

Grønne individuelle

varmeløsninger

1. Klar besked om fjernvarme

1.1 Hurtig afgivelse af et

forpligtigende kundetilbud for

fjernvarme

1.2 Borgere i kommende

fjernvarmeområder skal sikres

varmeforsyning ved nedbrud af

gasfyr inden fjernvarmetilslutning

1.3 Hjemmel til afkobling af gaskunder

1.4 Information til borgeren om

fremtidens gassystem

1.5 Kampagnetilbud til borgere

med gasfyr i eksisterende

fjernvarmeområder

4. Bedre udnyttelse af

overskudsvarme på tværs

9. Hurtig udrulning af

individuelle varmepumper

9.1 Information til borgeren om

fremtidens gassystem

5. Fremtidssikring af

fjernvarmesektoren

5.1 God selskabsledelse i alle

fjernvarmeselskaber

5.2 Større fokus på tværgående

samarbejdsformer

9.2 Kontinuerlige og forudsigelige

støtteordninger til borgerne

9.3 Ensartet og klar kommunikation om

varmepumper på tværs af kommuner

10. Indsats i områder, hvor

konvertering er vanskelig

6. Bedre vilkår for udrulning

af fjernvarme og afkobling

fra gasnettet

6.1 Tidligere samarbejde gennem

veltilrettelagte udbud

6.2 Ensretning af praksis for

gravetilladelser på tværs af

kommunegrænser

6.3 Klare regler for genanvendelse af jord

10.1 Systematisk tilgang og målrettet

indsats

10.2 Biogas som et grønt alternativ,

hvor konvertering er vanskelig

2. Optimeret myndighedsproces

2.1 Tidlig og konkret dialog mellem

kommune, fjernvarmeselskab og

andre relevante aktører om proces

for projektforløb

2.2 Parallel udvikling af fjernvarme og

elnettet ved faseinddelt proces

2.3 Opfølgning på kommunernes

varmeplaner

2.4 Klare rammer for kommunernes

myndighedsbehandling

2.5 Fleksible kommunale

samarbejdsformer

7. Styrk teknologiudvikling

7.1 Modernisering af standarder for

etablering af ledningsnet

7.2 Teknologi skal bane vejen for en

effektiv og robust varmesektor

7.3 Afklar regulering af termonet

3. Rammebetingelser for

fjernvarme

3.1 Fjernvarmepuljen fyldes op og

fleksibel tilgang til 2028-ambition

3.2 Vejledning om muligheder for

at fordele omkostninger ved

etablering af fjernvarme

3.3 Sammenhæng mellem levetid,

regler om afskrivning og

lånebetingelser for fjernvarmerør

8. Øget datakvalitet – fremme

effektive indsatser

8.1 Udrulning af grøn varme skal

understøttes med bedre data

8.2 Der skal skabes et nationalt

overblik over anlægsprojekter

8.3 Øget anvendelse af fjernvarmedata

skal sikre en hurtigere,

omkostningseffektiv og sikker

grøn omstilling

Farvel til gas i danske hjem

Strategiske pejlemærker –

identificerede udfordringer

og muligheder

NEKST-arbejdsgruppen har identificeret en række udfordringer, som har resulteret i strategiske

tilgange til at håndtere dilemmaer relateret til en hurtig og effektiv omlægning til grøn varme.

Klar kommunikation til borgerne og struktureret opfølgning som

forudsætning for en hurtig og effektiv omlægning til grøn varme

Fortsat tydelig kommunikation til borgerne om de-

res mulighed for at skifte til grønne varmekilder er

central i NEKST-arbejdsgruppens strategiske tiltag.

Opfølgning og status er afsæt for de næste skridt i

implementering og udrulning af grøn varme, og giver

overblik til beslutningstagerne over, hvordan og hvor

der vil skulle følges op med konkrete politiske tiltag.

Der er allerede taget de første vigtige skridt for

at skabe klarhed for borgeren om mulig fremtidig

varmeforsyning. Den daværende S-regering og KL

indgik i juni 2022

Aftale om fremskyndet planlægning

for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til

borgerne.

Med aftalen blev der igangsat en køreplan,

som bestod i, at kommunerne i 2022 havde til opga-

ve at udarbejde varmeplaner og udsende breve med

klar besked om fremtidige grønne varmemuligheder

til olie- og gasfyrsejere i gasforsynede områder.

Kommunerne skulle i varmeplanerne vurdere, hvilke

områder som kunne have potentiale for fjernvarme

og hvilke områder, hvor individuelle løsninger, som

fx en varmepumpe var mere hensigtsmæssigt. Af

de områder, som blev vurderet til at have potentiale

for fjernvarme, skulle fjernvarmeselskaberne og

kommunerne i udgangspunktet inden udgangen

af 2023 udarbejde og godkende projektforslag for

fjernvarme, hvor det er økonomisk bæredygtigt.

Det skulle ske med henblik på at udrulle fjernvarme

inden 2028, der hvor det giver mening. I nedenstående

figur 3, ses en oversigt over status for kommunernes

varmeplanlægning ved udgangen af 2023.

Oversigten er et øjebliksbillede og tager udgangspunkt

i data fra en opgørelse af private gaskunder fra

det nationale gasdistributionsselskab Evida samt

varmeplaner og godkendte projektforslag indberettet

af kommuner på Plandata.dk.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

2.4

58.794

Figur 3: Status på kommunernes varmeplanlægning ved udgangen af 2023:

2.747

12.119

.11

Antal husholdninger med gasfyr i:

58.794

20%

Godkendte fjernvarmeområder

107.064

35%

Område med varmeplan for fjernvarme

Område med varmeplan for individuel varmeforsyning

Gasforsyningsområde uden varmeplan

Områder uden angivet eller speciﬁceret

forsyningslag og uden varmeplaner

121.839

40%

Anm.:

Husholdninger med gasfyr refererer til private gaskunder hos Evida. Figuren viser fordelingen af private gaskunder sammenholdt med forsynings- og

varmeplansområder i Plandata.dk pr. ultimo 2023. En privat gaskunde kan indeholde flere boliger, fx i etagebyggerier. I tilfælde af overlappende områder i Plandata.dk er

gaskunden alene medtalt i den førstkommende af de listede kategorier på figuren. Dvs. at hvis en kunde fx er placeret i et område, der både er registreret som godkendt

fjernvarmeområde, og som er omfattet af en varmeplan for fjernvarme, så er denne medtalt under godkendte fjernvarmeområder.

* Godkendte fjernvarmeområder, omfatter både eksisterende fjernvarmeområder og områder, hvor der er godkendt et projektforslag om fjernvarme, men hvor fjernvarme

endnu ikke er etableret.

Kilde:

Evida, Plandata.dk

Arbejdet har sat retning for de næste skridt til,

hvordan omlægningen til grøn varme i danske

hjem kan ske hurtigere. NEKST-arbejdsgruppen

har i den forbindelse identificeret behovet for en

differentieret tilgang til, hvilke udfordringer og

deraf løsninger, som er relevante for borgerne i de

enkelte grupper.

NEKST-arbejdsgruppen er særlig opmærksom på,

at der ved udgangen af 2023 var knap 122.000

husholdninger med gasfyr, som fortsat afventer

nærmere afklaring om muligheden for fjernvarme,

da de bor i et område, der er omfattet af en

kommunal varmeplan for fjernvarme, men hvor der

endnu ikke foreligger et godkendt projektforslag.

Det skaber usikkerhed for borgerne og forsinker

omstillingen. For denne gruppe af borgere er det

derfor helt afgørende, at der hurtigst muligt skabes

vished om deres fremtidige varmemuligheder, så

borgerne ikke står i stampe.

Farvel til gas i danske hjem

Omlægning til grøn varme skal være klog både på kort og lang sigt

En grøn omstilling af danskernes hjem skal ske hurtigt

og på en klog måde. Det er en kompleks opgave, som

både skal give mening for borgerne og samfundet.

Arbejdsgruppen har identificeret udfordringer og mulig-

heder for omlægning til grøn varme ud fra økonomiske

og klimamæssige forhold samt effekterne på både

kort og lang sigt.

Der er stor variation i, hvilke muligheder den enkelte

husstand har for at skifte til fx en varmepumpe eller

fjernvarme. De økonomiske og klimamæssige barrierer

kan fx omfatte:

1. individuelle og lokale forhold for boligen, som

påvirker muligheden, økonomien og reduktionsef-

fekten ved en konvertering til enten varmepumpe

eller fjernvarme,

2. omkostningsfordelingen mellem de forskellige

opvarmningsformer, som bl.a. kan have betydning

for den enkelte borgers økonomiske muligheder

for en her-og-nu-investering

Økonomien i opvarmningskilder

Grønne varmeløsninger kan i dag generelt set pris-

mæssigt være konkurrencedygtige alternativer til gas-

fyr. Det drejer sig bl.a. om varmepumper og fjernvarme,

som er de typiske opvarmningsformer borgere tilvæl-

ger, når gasfyret skal udskiftes. Figur 4 viser en række

beregningstekniske eksempler på opvarmningsformer

med forskellige forhold, som påvirker økonomien ved

konverteringen. De beregnede eksempler viser skønne-

de årlige omkostninger for opvarmningsformer fordelt

på hhv. energi, drift, vedligehold og investering. Der

lægges til grund, at boligejeren står over for at skulle

investere i en ny varmekilde, og at alle omkostninger til

den eksisterende varmeforsyningsform er afholdt.

Der er opstillet to eksempler på fjernvarme, som skal

repræsentere udrulning af fjernvarme i henholdsvis en

mindre og en større by. Der varieres bl.a. på såkaldt

varmetæthed på grund af forskellig afstand mellem hu-

sene, muligheden for at kombinere andre investeringer

på fjernvarmeværket samt muligheden for at trække på

eksisterende anlæg, som fx varmelagre, der kan reduce-

re energiproduktionsomkostningerne. Endvidere er der

opstillet to eksempler på varmepumper, hvor borgeren

hhv. leaser en varmepumpe, og hvor borgeren afholder

alle investeringsomkostningerne til varmepumpen.

Figur4

Figur 4: Eksempler på årlige omkostninger ved forskellige varmeforsyningsløsninger

Eksempler på årlige omkostninger, kr./hus/år inkl. moms

kr./hus/år inkl. moms

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Gasfyr

Varmepumpe

leasing

Fjernvarme

(mindre by)

Fjernvarme

(større by)

Figu 5

Energi

Drift og vedligehold

Faste løbende betalinger

Investering

Eksempler på årlige omkostninger til investeringer, kr./hus/år, inkl. moms

kr./hus/år, inkl. moms

20.000

Kilde:

Energistyrelsen

Anm:

Anlægsinvesteringer tilknyttet forsyningsformerne er omregnet til en årlig annuitetsbetaling over anlæggets levetid (dog højst 30 år for fjernvarme) med en realrente på 3,5

pct. For fjernvarme lægges til grund, at der skal etableres forsyningsnet og ny produktionskapacitet. Det bemærkes, at der særligt for prisen på fjernvarme er større variation i dag,

end figuren viser. I det viste eksempel er det antaget, at investeringen for fjernvarme primært finansieres gennem fjernvarmeselskabet, og at forbrugeren alene har en udbetaling

til husstandens fjernvarmeenhed på ca. 24.000 kr., hvilket fremgår separat. For varmepumpen, der leases, er der som investering indsat et startgebyr på 16.300 kr., mens det

månedlige abonnement, der betales til leasingfirmaet, fremgår separat. Der er taget udgangspunkt i et leasingeksempel, hvor forbrugeren selv betaler udgiften til el.

15.000

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

For varmepumper vil en typisk her-og-nu-investering

være mere end 100.000 kr., som også er antaget

Der er en stor forskel på fordelingen af omkostningerne

i det viste eksempel. Der findes muligheder for

mellem henholdsvis energi, drift og vedligehold samt

at udglatte denne omkostning ved fx at lease en

selve investeringen ved de forskellige opvarmningsfor-

varmepumpe, men en leaset varmepumpe vurderes

mer, hvilket kan påvirke muligheden for konvertering. De samlet set at være en dyrere løsning over tid, jf.

enkelte opvarmningsformer påvirkes forskelligt afhæn-

figur 4 og 5. For fjernvarme er der muligheder inden

gig af den økonomiske udvikling i markedet. Gasfyr er

for rammerne af lovgivningen, at selskabet kan

mere sårbare over for svingende energipriser, hvorimod

tilbyde en lavere her-og-nu-investering, ved at inve-

svingende finansierings- og anlægsomkostninger

steringsomkostningerne finansieres løbende over

Figur4

kan påvirke forretningsgrundlaget for investeringen i

varmeregningen. NEKST-arbejdsgruppen erfarer, at

fjernvarme og varmepumper. Det har vi bl.a. set med

det kan være meget forskelligt, hvordan det enkelte

de seneste års voldsomme energiprisstigninger samt

fjernvarmeselskab fordeler omkostningerne over

prisstigninger og flaskehalse på bl.a. materialer og

tid, hvilket kan påvirke tilslutningen til fjernvarme i

Eksempler på årlige omkostninger, kr./hus/år inkl. moms

arbejdskraft, som har været med til at skubbe prisen på

forskellige lokalområder.

både varmepumper og fjernvarmeprojekter i vejret. For

kr./hus/år inkl. moms

fjernvarme har det i nogle tilfælde medført, at projekter

Den store andel af her-og-nu-omkostninger ved

25.000

som tidligere har været økonomiske bæredygtige, ikke

særligt investeringer i varmepumper, men også ved

20.000

længere er det.

udrulning af fjernvarme, kan være en barriere for

at konvertere sit gasfyr, da det ikke er alle borgere,

15.000

Den store forskel i investeringsomkostninger mellem

som har de økonomiske muligheder for at foretage

henholdsvis fjernvarme, varmepumper og gasfyr

investeringen. Det fordrer, at varmesektoren udvikles

10.000

indebærer typisk, at en større del af omkostningerne

for at sikre gode muligheder for at kunne tilbyde bor-

til særligt varmepumper betales her-og-nu, hvorimod

gerne forskellige tilbud, som passer til individuelle

en stor

5.000

af omkostningen for gasfyrsejere betales

del

behov.

løbende i takt med forbruget.

Gasfyr

Varmepumpe

leasing

Fjernvarme

(mindre by)

Fjernvarme

(større by)

Omkostningsfordelingen kan påvirke

muligheden for konvertering

Figu 5

Energi

Drift og vedligehold

Faste løbende betalinger

Investering

Figur 5: Eksempler på årlige investeringsomkostninger ved forskellige

varmeforsyningsløsninger

Eksempler på årlige omkostninger til investeringer, kr./hus/år, inkl. moms

kr./hus/år, inkl. moms

20.000

15.000

10.000

5.000

Gasfyr

Varmepumpe

leasing

Fjernvarme

(mindre by)

Fjernvarme

(større by)

Figur

Investeringer betalt over forbrugerbetalinger

Brugerinstallation

Anm:

Investeringer er omregnet til årlige omkostninger under forudsætning af en realrente på 3,5 pct. Anlæggene er forudsat tilbagebetalt over hele deres levetid

(dog højst 30 år for fjernvarme). Brugerinstallationen er forudsat betalt af forbrugeren mens afskrivninger i fjernvarmeanlæg og løbende betaling af leasingen af en

varmepumpe indgår som løbende omkostninger betalt af forbrugeren over varme- og leasingregninger.

Kilde:

Energistyrelsen

Eksempler på årlige omkostninger til energi, kr./hus, inkl. moms

kr./hus/år, inkl. moms

16.000

Farvel til gas i danske hjem

12.000

Investeringer betalt over forbrugerbetalinger

Brugerinstallation

Figur 6: Eksempler på

årlige

omkostninger til energi

Eksempler på

årlige

omkostninger til energi, kr./hus, inkl. moms

kr./hus/år, inkl. moms

16.000

12.000

8.000

4.000

Gasfyr

Varmepumpe

leasing

Fjernvarme

(mindre by)

Fjernvarme

(større by)

Afgifter

Tariffer

Brændsel/el

Anm:

Afgifter er fastsat ud fra gældende niveau i faste priser. Energipriserne og tarifferne er fundet som vægtede tilbagediskonterede gennemsnitlige priser baseret på

en 15-årig prisudvikling.

Kilde:

Energistyrelsen

Reducere CO

e-udledningerne – tilgang

på den korte og lange bane

Fjernvarme og varmepumper er i dag et klimaven-

ligt alternativ til gasfyret. Det skyldes, at naturgas

i dag udgør godt 60 pct. af det samlede danske

gasforbrug. Indtil gassen er 100 pct. grøn vil en

udfasning af gasfyr derfor medføre en reduktion

af naturgas i systemet og dermed en reduktion

i udledningen af CO

e. Hvis et standardhus

konverterer fra gasfyr skønnes det at medføre

en CO

e-reduktionen på ca. 3.100 kg eller ca.

2.700 kg CO

e-årligt i 2025 afhængigt af, om der

konverteres til varmepumper eller fjernvarme, jf.

figur 7. Den fossile naturgas er imidlertid ved at

blive erstattet af dansk produceret biogas. Det er

med de nuværende fremskrivninger forventningen,

at gasforbruget i Danmark opgørelsesmæssigt vil

være 100 pct. grønt i 2030. Det skyldes bl.a. en

forventning om øget produktion af biogas, samt

at gasforbruget forventes reduceret. Herefter vil

yderligere udfasning af gasfyr ikke have en effekt

på de danske CO

-udledninger, jf. figur 7.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Hus med gasfyr

Hus med varmepumpe

Eksempel på hus med fjernvarme

3810

3844

3842

779

1151

3843

655

1037

3846

531

922

Figur 7: CO

e-udledning ved forskellige opvarmningsformer

4000

3500

3000

kg CO

e/hus/år

0,9

Reduktion ved

konvertering

0,8

0,7

Andel VE i gasnettet

2500

2000

1500

1000

500

2030

2025

2026

2029

2031

2033

2028

2032

2034

2035

2027

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Hus med gasfyr

Eksempel på hus med fjernvarme

Hus med varmepumpe

VE-andel i gasnettet

Anm:

Baseret på marginale emissionsfaktorer fastsat med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskrivning 2023. For el er der anvendt en korttidsmarginal frem til 2029,

og herefter en langtidsmarginal. For fjernvarme er der taget udgangspunkt i et teoretisk eksempel, mens de faktiske emissioner forbundet med fjernvarmeforsyning i dag

varierer meget fra fjernvarmeområde til fjernvarmeområde og ligger både højere og lavere. Det forudsættes at en ændring i gasforbruget ikke vil ændre i biogasproduktionen,

hvorfor en reduktion af gasforbrug svarer til en reduktion af naturgas. Dog kun frem til det tidspunkt, hvor der er 100 pct. grøn gas i ledningssystemet. Én af årsagerne til

den store forskel i CO

e-udledninger mellem gas og de andre opvarmningsformer er, at varmepumpe (der også udgør en væsentlig del af fjernvarmeeksemplet) har en høj

energieffektivitet pga. udnyttelsen af omgivelsesenergi.

Kilde:

Energistyrelsen

Den forventede udvikling i CO

-udledningerne ved

gasfyr skyldes, at biogasproduktionen forventes

øget frem mod 2030, og at der parallelt vil ske en

betydelig reduktion i borgernes gasforbrug til op-

varmning med individuelle gasfyr. Det vil tilsammen

skabe et grønt gassystem. Denne udvikling fordrer,

at vi både har kort og lang sigte for øje, når vi skal

træffe beslutninger om hastighed og omfang af kon-

verteringer. NEKST-arbejdsgruppen har derfor fokus

på, at der med den ene hånd skubbes på udviklingen

af konverteringer, og at afgørende barrierer ryddes

af vejen, så der hurtigst muligt udrulles grønne

varmeløsninger, og vejen til et 100 pct. grønt gassy-

stem sikres. Samtidig skal der med den anden hånd

sikres, at der træffes langsigtede beslutninger, så vi

opnår omkostningseffektive drivhusgasreduktioner,

der også efter 2030 giver mening for borgere og

samfundet som helhed. NEKST-arbejdsgruppen ser

det derfor som en mulighed, at der både i 2035 og

frem vil være borgere, forsynes med grøn gas.

Farvel til gas i danske hjem

Optimere udrulning af fjernvarme og fremtidssikre sektoren

Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen i

Danmark, idet knap 70 pct. af de danske hjem i dag er

opvarmet med fjernvarme. Det skønnes, at fjernvar-

men vil opvarme ca. 75 pct. af boligerne i Danmark i

2030. For at sikre at fjernvarmesektoren fremtidssik-

res til en mere sårbar sikkerhedssituation, og for at

den fortsat kan tilbyde attraktive varmeløsninger til

borgerne, har NEKST-arbejdsgruppen arbejdet med

tiltag, som skal understøtte her-og-nu-udrulning af

fjernvarme samt tiltag, som skal bidrage til udviklin-

gen af sektoren med et længere sigte for øje.

I fjernvarmesektoren er en række aktører involveret

i planlægningen, beslutningen om og etableringen

af fjernvarme. Det fordrer tæt samarbejde mellem

kommuner, fjernvarmeselskaber samt relevante

forsyningsselskaber og andre aktører.

Med de 98 kommuner og knap 400 selskaber vari-

erer procesforløbet for udrulningen af fjernvarme.

Alligevel skal hvert projekt igennem mange af de

samme procestrin, herunder planlægning, udbud,

myndighedsgodkendelser mv. For at sikre en effek-

tiv proces har NEKST-arbejdsgruppen haft fokus på

at understøtte kommunerne og fjernvarmeselska-

berne i processen for planlægning og beslutning om

fjernvarme med realiserbare og praktiske tiltag, der

kan anvendes nu og her. Hertil har arbejdsgruppen

identificeret mere strukturelle tiltag for sektoren

med henblik på at sikre de langsigtede rammer,

som skal understøtte og fremtidssikre en grøn og

effektiv varmesektor.

Faktaboks: Baggrund om

fjernvarmesektoren

Kommunerne er varmeplan- og godkendelses-

myndighed og har dermed ansvaret for varme-

planlægningen i kommunen samt godkendelse

af projekter for fjernvarmeudrulning. Det er

typisk det projektansvarlige fjernvarmeselskab,

der udarbejder og ansøger om godkendelse af

et fjernvarmeprojekt. Der er ca. 400 selskaber

i fjernvarmesektoren med slutleverance til

forbrugeren, hvoraf ca. 50 selskaber er kom-

munale, og de resterende er andelsselskaber

(størstedelen) og kommercielle selskaber (ud-

gør en mindre andel). De kommunale selskaber

er typisk store virksomheder og står for langt

den største andel – omkring 60 pct. – af var-

mesalget i sektoren. Det skyldes bl.a., at kom-

munerne ejer fjernvarmenettet i de største byer.

Andelsselskaberne er typisk små, og disse står

i alt for ca. en tredjedel af varmesalget. Der er

i dag stor variation i fjernvarmesystemernes

kompleksitet og organisering. De største

fjernvarmenet er komplekse og består gerne af

en transmissionsvirksomhed, flere distributi-

onsvirksomheder og produktionsselskaber. I de

mindre net er det typisk ét selskab, som både

producerer og distribuerer fjernvarmen.

Fjernvarmepriserne varierer mellem fjernvar-

meselskaberne. Ifølge Forsyningstilsynets

statistik for fjernvarmepriserne i august 2023

varierede priserne for et såkaldt standardhus

fra ca. 8.000 kr. til ca. 39.000 kr. årligt for hhv.

de billigste og dyreste selskaber. Den vægtede

gennemsnitspris var ca. 15.000 kr. årligt.

God selskabsledelse og bedre

muligheder for udnyttelse af

overskudsvarme

Varmesektoren varetager i dag vigtige samfunds-

opgaver ved bl.a. at sikre store dele af den danske

varmeforsyning samt bidrage til den grønne omstil-

ling igennem investeringer i grønne teknologier. I en

ny verdens- og energisituation skal sektoren være

på forkant og forholde sig til cybersikkerhed, be-

redskab, forsyningssituation og robusthed over for

svingende energipriser. NEKST-arbejdsgruppen har

som led heri haft fokus på, dels hvordan sektoren

kan udvikles til at udnytte nye grønne varmekilder

som overskudsvarme, dels hvordan kompetencer

i selskaberne løbende tilpasses og udvikles til at

kunne håndtere store udfordringer, således at der

fortsat sikres en høj tillid mellem ejere, selskab og

kunder.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Anvendelse af data og udvikling af teknologi kan styrkes

En omkostningseffektiv omlægning til grøn varme er

betinget af en mere struktureret tilgang til, hvordan

data og teknologi kan forbedres og udnyttes. Det

gælder både i forhold til, hvordan udrulning og drift

af fjernvarme kan ske mere omkostningseffektivt,

og hvilket data- og analysegrundlag, som skaber

forudsætning for politiske beslutninger om tilgang

og tiltag til fx hurtigere omlægning til grøn varme,

håndtering af økonomisk sårbare borgere og tilpas-

ning af gassystemet mv.

NEKST-arbejdsgruppen har identificeret en

række udfordringer vedrørende datagrundlaget og

samspillet mellem datakilder på varmeområdet.

Det begrænser aktørerne, herunder kommuner,

staten og fjernvarmeselskaber, i at træffe kloge og

langsigtede beslutninger. NEKST-arbejdsgruppen

har haft fokus på at forbedre datagrundlaget for

varmesektoren.

Endvidere er det vigtigt, at der løbende er fokus på

udvikling og brug af nye og innovative løsninger.

Fjernvarme er en moden teknologi, og aktørerne i

Danmark har mange års erfaring med at udrulle og

drifte fjernvarme. Fokus bør være på dels hvilke

materialer og teknologier, der benyttes i udrulning

af fjernvarmenet, dels at der tænkes på tværs af

energisektoren i produktionen af fjernvarme – fx

skal fjernvarmen spille en vigtig rolle i et grønt og

fleksibelt elnet, og vi skal sikre, at overskudsvarme

udnyttes, hvor det giver mening.

Farvel til gas i danske hjem

Spor 1

Fjernvarmeprojekter

og tiltag på plads

hurtigst muligt

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

1. Hurtig afklaring til borgeren om muligheder for

fjernvarme

Afklaring til borgeren og sikkerhed om fjernvarmeprojekternes økonomi

går hånd i hånd og er en forudsætning for at eksekvere på en hurtig fjern-

varmeudrulning. NEKST-arbejdsgruppen har identificeret fem indsatser,

som samlet vurderes afgørende for, at forbrugeren hurtigere kan træffe

beslutning om konvertering til fjernvarme:

1.1 Hurtig afgivelse af et forpligtigende kundetilbud for fjernvarme

1.2 Borgere i kommende fjernvarmeområder skal sikres varmeforsyning ved ned-

brud af gasfyr inden fjernvarmetilslutning

1.3 Etablering af hjemmel til afkobling af gaskunder

1.4 Information til borgeren med besked om fremtidens gassystem

1.5 Kampagnetilbud til borgere med gasfyr i eksisterende fjernvarmeområder

Spor

1.1 Hurtig afgivelse af et forpligtigende

kundetilbud for fjernvarme

Der er i dag stor variation i, hvordan og hvornår der

kommunikeres om mulighederne for fjernvarme. Det

kan være en barriere for borgerens beslutning om kon-

vertering og dermed udrulningen af fjernvarme. For at

skabe klarhed for borgeren skal fjernvarmeselskaberne

så tidligt som muligt give et konkret, attraktivt og for-

pligtigende tilbud og på den baggrund hurtigere indgå

en kontrakt med borgeren om levering af fjernvarme.

Fjernvarmeselskabernes afgivelse af et endeligt kun-

detilbud afhænger i høj grad af, at der opnås den nød-

vendige kundetilslutning til at dække omkostningerne

ved fjernvarmeudrulningen. Herudover afhænger sel-

skabernes mulighed for tidligt i processen at afgive et

forpligtigende tilbud af, i hvor høj grad selskaberne er

i stand til tidligt at afdække risici i projektet, jf. anbe-

falinger 2 om en optimeret myndighedsproces, samt

hvilke forudsætninger selskaberne arbejder under, jf.

anbefaling 3 om rammebetingelser for fjernvarme.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at en tidlig bindende

kontraktindgåelse med borgerne vil øge sandsynlig-

heden for en højere tilslutning til fjernvarmeprojektet

og sikre et tidligt kendskab til hvilke kunder, der skal

indgå i et fjernvarmeprojekt og hermed skabe et mere

robust grundlag for selskabsøkonomien. I tilfælde

hvor fjernvarmeselskabet fx har en rammeaftale med

anlægsentreprenøren, vil der relativt hurtigt kunne

gives et forpligtigende tilbud. For selskaber, hvor

dette ikke gør sig gældende, vil tidshorisonten for

afgivelse af det forpligtende tilbud dog blive længere,

da der skal gennemføres et udbud.

Det bemærkes derudover, at kunden ved indgåelse af

aftale om levering af fjernvarme kan opsige aftalen

efter den bindingsperiode, som er angivet i kontrakten.

Bindingsperioden er ikke lovreguleret. Det er dog prak-

sis på området med en opsigelsesfrist på 18 måneder

for fjernvarme, ligesom det er almindeligt med vilkår

om betaling af udtrædelsesgodtgørelse ved opsigelse

af fjernvarmeaftalen.

For at sikre, at borgere er tilstrækkeligt oplyste,

bør det forpligtigende kundetilbud som minimum

indeholde informationerne i boks 1.1.

Selskaberne vil forud for afgivelse af det forplig-

tigende kundetilbud kommunikere og indsamle

interessetilkendegivelser fra fremtidige kunder. Ved

denne dialog bør selskaberne oplyse borgerne om

forbrugerøkonomien ved alternative grønne varme-

kilder, fx ved henvisning til SparEnergi.dk.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at fjern-

varmeselskaber afgiver et oplysende og forplig-

tende kundetilbud om fjernvarme på baggrund af

anlægstilbud.

NEKST-arbejdsgruppen har udarbejdet en række

gode råd til selskabernes arbejde med kommunika-

tion til borgerne om fjernvarme. Disse kan findes i

Guiden:

Konvertering fra naturgas til fjernvarme – en

guide til hurtig og effektiv procesforløb fra skitse til

kundetilslutning.

Boks 1.1: Indhold af det forpligtigende kundetilbud

Fjernvarmeselskaber bør afgive et forpligtigende kundetilbud hurtigst, dog efter der er afholdt udbud.

Tilbuddet bør som minimum indeholde:

•

Forventet årstal for tilslutning (eventuelt et spænd over 2 år).

Tilslutningspris, herunder evt. egen-investering i den individuelle fjernvarmeunit.

Årlig betaling til anlægsomkostning med forbehold for, at der kan korrigeres for renteudvikling.

Forventet variable omkostninger, med forbehold for, at der kan korrigeres for udvikling i energiom-

kostninger (el m.m.) og inflation.

Tilbud om midlertidig varmeforsyning, hvis kundens varmeforsyning bryder sammen inden mulig

fjernvarmetilslutning.

Leveringsvilkår inkl. vilkår i forbindelse med udtrædelse.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

1.2 Borgere i kommende

fjernvarmeområder skal sikres

varmeforsyning ved nedbrud af gasfyr

inden fjernvarmetilslutning

En usikkerhed for kunden ved at indgå kontrakt på

et tidligt tidspunkt – fx flere år før fjernvarmen er til

rådighed – er, hvordan kunden er stillet, hvis den eksi-

sterende varmeforsyning går i stykker i mellemtiden.

Et tilbud om midlertidige løsninger i tilfælde af nedbrud

af gasfyret kan derfor bidrage til at skabe tryghed om

beslutningen om fjernvarme, ligesom det kan mindske

risikoen for, at borgere ikke venter på fjernvarmen, men

i stedet investerer i en individuel varmeløsning.

Det er Energistyrelsens vurdering, at fjernvarmeselska-

ber under eksisterende lovgivning har mulighed for at

tilbyde midlertidig varmeforsyning, indtil der er forsy-

ningsmulighed fra fjernvarmeanlægget, jf. boks 1.2.

Der findes i dag eksempler på tilbud om midlertidige

løsninger, som varierer fra tilbud om at låne et gasfyr,

hvor kunden selv er ansvarlig for at hente fyret, få det

installeret og få afregnet gasforbruget med gasselska-

bet, til en total varmeforsyning, hvor kunden betaler

fjernvarmevirksomheden for forsyningen.

Selskabernes mulighed for at tilbyde midlertidige

løsninger afhænger bl.a. af, hvilke ressourcer og

kompetencer selskabet har til rådighed. I nogle

tilfælde kan der være behov for, at et fjernvarmesel-

skab fx indgår et samarbejde med andre fjernvar-

meselskaber eller en privat aktør, som kan tilbyde

midlertidige løsninger. Uafhængigt af modellen,

vurderes det, at der i forbindelse med selskabers

afgivelse af et forpligtigende kundetilbud, bør følge

klar og tydelig information om, hvordan kunden skal

forholde sig i tilfælde af nedbrud af varmeforsynin-

gen inden tilslutning af fjernvarmen.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at fjernvar-

meselskaber udnytter mulighederne for at tilbyde

midlertidig forsyning, hvis fjernvarmeprojektet er

godkendt og kunden har underskrevet et forpligti-

gende kundetilbud fra fjernvarmeselskabet. Til at

understøtte fjernvarmeselskabernes arbejde med

midlertidige løsninger, anbefales det, at Energi-

styrelsen udarbejder en vejledning, der tydeliggør

reglerne. Energistyrelsen vil i den forbindelse

skulle tage stilling til, om der er behov for at

justere i reglerne, så lovgivningen er tydelig.

Boks 1.2: Muligheder for tilbud af midlertidige varmeforsyningsløsninger

Når et projektforslag for fjernvarme er godkendt, pålægges fjernvarmeselskabet en frist for, hvornår

selskabet er forsyningspligtigt i forsyningsområdet. Uanset fristen i projektgodkendelsen indtræder

forsyningspligten, når der er forsyningsmulighed fra fjernvarmeanlægget og senest fem år efter

projektgodkendelsen. Selskabernes mulighed for at tilbyde en midlertidig løsning afhænger bl.a. af om

forsyningspligten er indtrådt:

Tilbud om midlertidig løsning før forsyningspligt er indtrådt:

Hvis der er godkendt et projektforslag, og

forsyningspligten ikke er indtrådt, er det Energistyrelsens vurdering, at fjernvarmeselskaber mod betaling

kan tilbyde midlertidig forsyning. Den midlertidige forsyning vil for kommunale fjernvarmeselskaber ale-

ne kunne ske med henblik på fastholdelse af kundegrundlaget, og frem til der er forsyningsmulighed fra

fjernvarmen. Tilbud om midlertidig løsning vil før forsyningspligten er indtrådt alene kunne ske i tilknyttet

virksomhed for kommunale fjernvarmeselskaber. Der kan være andre krav til organisering for private

fjernvarmeselskaber. Uanset ejerskab kan omkostningerne hertil ikke indregnes i fjernvarmeprisen.

Tilbud om midlertidig løsning efter forsyningspligt er indtrådt:

Hvis forsyningen med fjernvarme er

forsinket i forhold til fjernvarmeselskabets godkendte frist, vurderer Energistyrelsen at en midlertidig,

herunder individuel, forsyning kan foretages i fjernvarmeselskabets hovedvirksomhed, og omkostnin-

gerne hertil kan indregnes i fjernvarmeprisen, da fjernvarmeselskabet i dette tilfælde er pålagt en for-

syningspligt. Som generelt gældende er der ingen lovkrav om prisdifferentiering i hovedvirksomheden,

herunder mellem en forsyningspligtig midlertidig varmeforsyning og fjernvarmeforsyning.

Spor

1.3 Hjemmel til afkobling af gaskunder

Skift til ny varmeforsyning kan have høje investe-

ringsomkostninger og være besværligt for den

enkelte borger. Det medfører, at mange borgere

ikke tager aktivt stilling til deres vej ud af gas.

NEKST-arbejdsgruppen anser derfor planlagt og

varslet afkobling af gaskunder som et muligt

værktøj, der kan motivere gaskunder til at tage aktiv

stilling til en ny og grøn varmeforsyningsløsning i

ordentlig tid. Det statslige gasdistributionsselskab

Evida skal derfor sikres de lovgivningsmæssige

rammer for at kunne håndtere og gennemføre en

sådan indsats.

Under eksisterende lovgivning er det ikke muligt

at tvinge en forbruger til at afkoble sig gasdistri-

butionssystemet. Et sådan tiltag vil bl.a. kræve

lovhjemmel, som i første omgang skal udarbejdes

i overensstemmelse med EU-lovgivning, samt

den grundlovssikrede ejendomsret, jf. boks 1.3. I

december 2023 blev der på EU-niveau indgået en

foreløbig politisk aftale om brint- og gasmarkeds-

pakken, som åbner et vindue for at kunne afkoble

forbrugere fra gasdistributionsnettet. NEKST-ar-

bejdsgruppen mener, at det er en vigtig udvikling,

som bør følges op med national implementering, så

snart pakken er endeligt vedtaget i EU.

En strategisk tilpasning af gasdistributionssystemet

er samtidig en kompleks opgave, hvor der skal tages

hensyn til industri, biogasproducenter og forsynings-

selskaber, som fortsat er afhængige af et effektivt

og grønt gasdistributionssystem. Derudover vil en

tvungen afkobling være indgribende for borgeren, og

det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til disse –

særligt i områder, hvor konvertering fx af økonomiske

eller praktiske årsager er vanskelig, jf. anbefaling 10.

NEKST-arbejdsgruppen mener, at afkobling af gaskun-

der i eksisterende og godkendte fjernvarmeområder

er en væsentlig motivationsfaktor for borgerens

beslutning om konvertering og dermed afgørende

for, at der kan sikres en robust og effektiv tilslutning i

fjernvarmeområderne.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at der

hurtigst muligt og senest primo 2026 indføres

en national hjemmel, der giver Evida mulighed

for, på deres initiativ og efter nærmere fastlagte

kriterier, at afkoble kunder fra gasdistributions-

systemet, og at de relevante boligejere hurtigst

muligt herefter varsles. Det anbefales endvidere,

at arbejdet med en model for tilpasning af

gassystemet kobles til arbejdet med udrulning af

fjernvarme.

Boks 1.3: Pågående arbejde med model for tilpasning af gasdistributionsnettet

Det statslige gasdistributionsselskab Evida har i dag ansvaret for at varetage gasdistribution og sikre

den løbende drift og vedligeholdelse af gasdistributionssystemet.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 2022 blev det besluttet, at Evida skal kortlægge områder,

hvor det vurderes hensigtsmæssigt at lukke for gassen. Det følger endvidere af aftalen, at der på

baggrund af Evida’s kortlægning skal udarbejdes og træffes politisk beslutning om en model for, hvordan

en kontrolleret nedlukning eller konvertering af dele af gasdistributionssystemet kan ske, i takt med at

borgernes gasfyr udfases og under hensyn til gasforbrugende virksomheder.

En nedlukning af dele af gasdistributionssystemet vil kunne føre til, at nogle borgere vil skulle afkobles

fra gasdistributionssystemet mod deres ønske. Det vil være en indgribende foranstaltning, som kræver

lovhjemmel og et rimelig tidsmæssigt varsel. Derfor arbejdes der på at tilvejebringe en national lovhjem-

mel til at afkoble gasforbrugere. Denne hjemmel skal være i overensstemmelse med både EU-retten og

national lovgivning om bl.a. ekspropriation, så borgernes rettigheder sikres behørigt.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

1.4 Information til borgeren om

fremtidens gassystem

Med EU-rammerne på plads og etablering af en

national hjemmel til afkobling af gaskunder på vej

bliver det inden for de næste par år muligt for Evida

at gennemføre en model for tilpasning af gassyste-

met. Derfor er løbende information om fremtidens

gasforsyning vigtig for borgerens beslutning om

deres fremtidige varmeforsyning.

Særligt er det centralt, at boligejere i de områder,

hvor det kan blive relevant at lukke gassystemet,

tidligst muligt og med en ordentlig varslingsperiode

modtager information herom. Dertil vil der i de kom-

mende år ske ændringer i tarifmodellen, hvilket vil få

betydning for de samlede omkostninger for borgere

med gasfyr. Dette bør borgerne modtage information

omkring tidligst muligt.

NEKST-arbejdsgruppen finder det afgørende, at borge-

re har et oplyst grundlag, når de skal træffe beslutning

om deres varmeforsyning. Dette grundlag bør bl.a.

bestå af kommunikation om udvikling på gasområdet,

samt fjernvarmeselskabernes kommunikation og

afgivelse af forpligtigende kundetilbud, jf. anbefaling 1.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at Evida

styrker deres informationsindsats med henblik

på, at borgeren løbende er oplyst om udviklingen

på gasområdet, herunder forventet udvikling i

tariffer på længere sigt og planerne for deres

gasforsyning lokalt.

1.5 Kampagnetilbud til borgere

med gasfyr i eksisterende

fjernvarmeområder

Det skønnes, at der i dag findes mellem ca.

20.000-45.000 bygninger med gasfyr i eksisterende

fjernvarmeområder.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at mange af disse

ikke tilslutter sig fjernvarme, fordi eftertilslutning til

fjernvarme ofte kan være dyrt for borgerne. Samtidig

kan disse borgeres konvertering til fjernvarme i

mange tilfælde være en fordel for de eksisterende

fjernvarmekunder, da øget tilslutning vil betyde,

at flere vil kunne dele de faste omkostninger til

systemet.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at fjernvar-

meselskaberne:

•

Identificerer potentialet for fortætning i

deres områder, dvs. identificerer hvor mange

forbrugere, som har gasfyr i deres fjernvar-

meområde.

Kommunikerer til den enkelte forbruger om

muligheden for fjernvarme.

Samlet afgiver et kampagnetilbud til

forbrugerne om tilslutning til fjernvarme med

henblik på at efterkoble en større gruppe for-

brugere på én gang for at gøre tilkoblingen

billigere.

•

Farvel til gas i danske hjem

Opsamling og implementering af anbefaling 1 – klar besked om fjernvarme

1.1

1.2

Borgere i

kommende

fjernvarmeom-

råder skal sikres

varmeforsyning

ved nedbrud

af gasfyr inden

fjernvarmetilslut-

ning

1.3

1.4

1.5

Hurtig af-

givelse af et

forpligtigende

kundetilbud for

fjernvarme

Etablering af

hjemmel til

afkobling af

gaskunder

Information til

borgeren om

fremtidens

gassystem

Kampagnetilbud

til borgere med

gasfyr i eksister-

ende fjern-

varmeområder

Implementering

Anbefaling

Hurtig afgivelse

af forpligtigende

kundetilbud

Vejledning fra

myndighederne

og brug heraf.

Oplæg til model

med henblik på

tilvejebringelse

af lovhjemmel

Løbende

information til

borgeren

Kampagnetilbud

til borgerne

Fjernvarmesel-

skaberne

Energistyrelsen

og fjern-

varmeselskab-

erne.

Ansvarlig

Energistyrelsen

Evida

Fjernvarmesel-

skaberne

Effekt

Understøt-

tende indsats

Understøt-

tende indsats

Vil afhænge af

model

Understøt-

tende indsats

Understøt-

tende indsats

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem

2. Optimeret myndighedsproces

Både tiden og økonomien for gennemførelse af et fjernvarmeprojekt bliver

i mange tilfælde udfordret som følge af lange sagsbehandlingstider og sen

inddragelse af relevante myndigheder og aktører. En effektiv og sammenhæn-

gende myndighedsproces fra varmeplan til udarbejdelse af et projektforslag

og frem til godkendelse er afgørende for at afdække risici og sikre hurtigere

afklaring til borgeren om muligheden for fjernvarme. Samtidig er kommunens

rolle som varmeplanlægningsmyndighed helt afgørende for at sikre kvalitet og

fremdrift i varmeplanlægningen, herunder udrulning af fjernvarme. NEKST-ar-

bejdsgruppen har i den forbindelse identificeret fem indsatser, som kan

optimere planlægnings- og myndighedsprocessen for udrulning af fjernvarme:

2.1 Tidlig og konkret dialog mellem kommune og fjernvarmeselskab om proces for

projektforløb

2.2 Bedre samspil mellem fjernvarme- og elnetudbygning

2.3 Systematisk opfølgning på varmeplaner

2.4 Klare rammer for kommunernes myndighedsbehandling

2.5 Tillad fleksible kommunale samarbejdsformer

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

2.1 Tidlig og konkret dialog mellem

kommune, fjernvarmeselskab og

andre relevante aktører om proces for

projektforløb

Der er i dag stor variation i ressourcer, kompetencer

og fremgangsmetoder blandt kommuner og fjernvar-

meselskaber. Det medfører stor forskel i myndigheds-

processen og kvaliteten af fjernvarmeprojekter. Med et

optimeret forløb kan den samlede myndighedsproces

for udrulning af fjernvarme og risici forbundet hermed

reduceres væsentligt.

Kommunerne har i dag ansvaret for varmeplanlægnin-

gen og godkendelse af nye fjernvarmeprojekter. Som

både plan-, vej-, bygnings- og miljømyndighed spiller

kommunen en vigtig rolle i anlægsfasen for fjernvar-

me. Dette gælder blandt andet i forhold til mulig place-

ring af fjernvarmeledninger og produktionsanlæg, evt.

lokalplansændring, landzonetilladelser, miljøscreening,

byggetilladelse, gravetilladelse, tilladelse til deponi af

jord mv. Kommunen har tilsvarende myndighedsop-

gaver i forbindelse med etablering af elanlæg, som i

nogle tilfælde også skal etableres i forbindelse med

fjernvarmeudbygningen, jf. anbefaling 2.3. Derudover

bør fjernvarmeselskabet også tidligt i forløbet inddrage

Evida i planerne for udrulning af fjernvarme.

For at optimere myndighedsprocesserne forbundet

med udrulning af fjernvarme er der behov for, at sel-

skaber og kommuner tidligt, systematisk og parallelt

samarbejder om en række elementer.

NEKST-arbejdsgruppen har udarbejdet guiden

”Konver-

tering fra naturgas til fjernvarme – en guide til hurtig og

effektiv procesforløb fra skitse til kundetilslutning”,

hvor

en optimeret proces beskrives nærmere.

Læs mere

her.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at forsy-

ningsselskaber og kommuner anvender denne

guide i forbindelse med myndighedsbehandling for

udrulning af fjernvarme.

Spor

2.2 Parallel udvikling af fjernvarme- og

elnettet ved faseinddelt proces

Mange fjernvarmeprojekter indebærer etablering af

nye elbaserede anlæg som fx store varmepumper

og elkedler. Disse forudsætter typisk en omfattende

udbygning af elnettet. Fx kan tilslutningen kræve

en ny transformerstation og eleffekt på niveau med

en større provinsby. Elnetudbygningen kan omfatte

mange af de samme myndighedsprocesser som

udrulning af fjernvarme og gennemførselstiden

kan tage op til flere år. En større parallelitet i

projektering og udbygning af fjernvarme- og elnet

kan derfor være en afgørende faktor for at forkorte

den samlede anlægsperiode, særligt da der er stor

efterspørgsel på elnettilslutning som følge af den

øgede elektrificering af samfundet.

Udrulningen af fjernvarme kan optimeres ved,

at fjernvarmeselskaberne tidligt fastslår, hvilken

elnettilslutningsløsning der er brug for i en såkaldt

nettilslutningsaftale. En sådan aftale forpligtiger

dog fjernvarmeselskaber til at betale for tilslutnings-

bidraget, som kan være en stor omkostning, og som

fjernvarmeselskabet iht. varmeforsyningsloven ikke

må forpligte sig til forud for en projektgodkendelse,

jf. boks 2.2.

Derfor udskyder mange fjernvarmeselskaber dette

til et sent tidspunkt i processen, hvor de største

usikkerheder er afklaret, hvilket imidlertid forhindrer

en parallel planlægning og udbygning.

For at imødegå denne udfordring bør selskaber ar-

bejde med en faseinddelt betaling og forpligtigelse i

forbindelse med indgåelse af elnettilslutningsaftale:

•

I den første fase (før projektgodkendelse):

Fjernvarmeselskabet betaler kun faktiske

omkostninger til netselskabet, for at de går i gang

med afklaring af elnettilslutningen i forbindelse

med projektforslaget. Elnetselsskabet reserverer

elnettilslutningen i en nærmere aftalt og afgræn-

set periode, som fjernvarmeselskabet kan bruge

til at sikre de sidste kundetilsagn, kommunal

godkendelse, eller hvad der mangler afklaring af

før endelig investeringsbeslutning.

I den anden fase (efter projektgodkendelse):

Efter udløbet af den første fase betaler og

forpligtiger fjernvarmeselskabet sig til det fulde

tilslutningsbidrag, og først herefter tildeles

elnettilslutningen endeligt og elnetselskabet går

i gang med selve projekteringen og udbygningen

af tilslutningsløsningen.

•

Denne tilgang kræver, at både elnetselskab, kom-

mune og fjernvarmeselskab inklusive de benyttede

rådgivere spiller sammen for at opnå de nødvendige

og rettidige afklaringer i hele projektforløbet og den

nødvendige parallelitet i udbygningen. Det gælder

både i forhold til tidlig dialog om planlægning,

myndighedsproces og i den konkrete indgåelse af en

faseinddelt tilslutningsaftale.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at selska-

ber arbejder med en tidlig og faseinddelt indgå-

else af elnettilslutningsaftalen, hvor betaling og

forpligtelse følges ad.

I guiden

Konvertering fra naturgas til fjernvarme – en

guide til hurtig og effektiv procesforløb fra skitse til

kundetilslutning,

beskrives processen nærmere.

Læs mere

her.

Boks 2.2: Muligheder for betaling og forpligtelse i forbindelse med elnettilslutning

Fjernvarmeselskaber må ifølge gældende regler ikke foretage retlige og faktiske dispositioner til

gennemførelse af et projekt, før projektet er godkendt. Hvis de gør dette, og projektet ikke godkendes,

så kan omkostningerne ikke indregnes i varmeprisen. Det er Forsyningstilsynet, der har kompetence til

at vurdere, hvilke konkrete omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen. Det er dog Energistyrelsens

vurdering, at det er muligt for selskaber at afholde omkostninger, der er nødvendige for at udarbejde et

projektforslag, før projektet er godkendt, herunder omkostninger til afklaring af elnettilslutning.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Spor

STRUKTURERET SAMARBEJDE ER NØGLEN TIL

EN HURTIG OG EFFEKTIV PROCES

Der kan spares væsentlig tid og ressourcer forbundet med proces-

forløbet for et fjernvarmeprojekt, jf. anbefaling 2.1 og 2.2. Dette

forudsætter dog en struktureret organisering på tværs af kommune

og forsyningsselskaber, herunder at der arbejdes parallelt med alle

nødvendige processer.

Samlet set vurderes det, at processen fra projektskitse til færdigt

projekt i visse tilfælde kan forkortes med op til

12 måneder.

Dette vil

samtidig bidrage til at reducere risikoen for forsinkelser og fordyrel-

se i forbindelse med anlægsarbejdet.

For at styrke gennemførelsen af et optimeret forløb har NEKST-ar-

bejdsgruppen beskrevet den optimale proces og udarbejdet en række

gode råd, der kan bidrage til arbejdet med parallelle processer og et

struktureret samarbejde mellem kommuner, fjernvarmeselskab og i

tilfælde, hvor det er relevant, også elnetselskab.

Læs mere i guiden

Konvertering fra naturgas til fjernvarme – en

guide til hurtig og effektiv procesforløb fra skitse til kundetilslutning

I Solrød har man igennem en partnerskabsaftale samarbejdet tæt

på tværs af fjernvarmeselskab og kommune. Dette har ifølge Solrød

Kommune bidraget til en markant forbedring af sagsbehandlingsti-

den fra kommunens side, men projektsamarbejdet har også medført,

at projekterne er grundigt gennemarbejdede og således har en stor

robusthed

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Spor

2.3 Opfølgning på kommunernes

varmeplaner

Der var ved udgangen af 2023 knap 122.000 hushold-

ninger med gasfyr, der var omfattet af en kommunal

varmeplan for fjernvarme, men hvor der endnu ikke

foreligger et godkendt projektforslag. For at komme

i mål med udrulningen af fjernvarme er der behov for,

at kommunerne følger op med fjernvarmeselskaber

i de områder, hvor kommunen har vurderet, at der er

potentiale for fjernvarme, men hvor der endnu ikke

er godkendt et projektforslag. Dette er vigtigt for at

skabe klarhed for borgeren og for ikke at forsinke

en nødvendig omstilling med varmepumper eller en

anden grøn løsning.

Udrulning af fjernvarme er en lokal opgave, hvor

kommunerne har ansvaret for varmeplanlægningen

og godkendelsen af nye fjernvarmeprojekter, jf.

boks 2.3.

Der skal følges op i kommunerne på sidste års plan-

lægningsindsats. Derfor er det vigtigt, at kommunerne

løbende og som minimum en gang årligt følger op på

implementeringen af den godkendte varmeplan. I den

forbindelse bør kommunerne vurdere, om de områder,

hvor der endnu ikke er igangsat eller godkendt et pro-

jektforslag for fjernvarme, skal udlægges til individuel

forsyning.

Selvom et projekt er godkendt, kan der være risiko

for, at fjernvarmeprojektet alligevel ikke er rentabelt

og derfor må udskydes eller aflyses. Dette kan fx

være tilfældet, hvis det er blevet dyrere siden udar-

bejdelsen af projektforslaget, hvis der ikke er nok

kunder, som vil tilslutte sig, eller hvis projektet ikke

har opnået den forventede støtte fra Fjernvarmepul-

jen, jf. anbefaling 3.1.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at:

•

Kommunerne følger op med relevante

fjernvarmeselskaber i de områder, hvor

kommunen i deres varmeplan har vurderet,

at der var potentiale for fjernvarme. I den

forbindelse bør kommunen og fjernvarme-

selskabet vurdere, om der skal udarbejdes

et projektforslag, eller om området bør

udlægges til individuel forsyning.

kommunerne løbende og som minimum en

gang om året er i dialog med det ansvarlige

fjernvarmeselskab for at sikre fremdrift i ud-

rulningen i de områder, hvor der er godkendt

projektforslag. Hvis fjernvarmeprojekterne

aflyses, bør kommunerne tage stilling til, om

områderne bør udlægges til individuel forsy-

ning i deres varmeplan, og sikre, at borgeren

oplyses om deres mulighed for individuelle

løsninger, jf. anbefaling 9.3.

staten løbende følger implementeringen af

kommunernes varmeplaner.

•

Boks 2.3: Kommunernes varmeplaner

Kommuner er forpligtet til i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en

planlægning for den kollektive varmeforsyning i kommunen. Varmeplaner for fjernvarme følges op af et

projektforslag for udrulning af fjernvarme, som typisk udarbejdes af fjernvarmeselskabet, og som kom-

munen er ansvarlig for at godkende. Kommunerne kan i dag pålægge et fjernvarmeselskab at udarbejde

og gennemføre et projekt.

Varmeplaner er ikke juridisk bindende og kan løbende opdateres, fx ifm. godkendelse af projektforslag.

Der stilles i dag ikke krav til, om og i så fald hvor ofte kommunerne skal opdatere varmeplanerne.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

2.4 Klare rammer for kommunernes

myndighedsbehandling

Kommunens sagsbehandling og godkendelse skal

ske inden for rammerne af den nationale lovgivning,

som ofte er udmøntet i bekendtgørelser og/eller

cirkulærer. Der er i dag stor forskel på praksis i kom-

munerne, herunder hvordan den enkelte kommune

udmønter det nationale regelsæt. Dette kan være en

barriere for en hurtig myndighedsbehandling.

Som nævnt ovenfor spiller kommunen som både

plan-, vej-, bygnings- og miljømyndighed en vigtig

rolle i myndighedsprocessen for udrulning af fjern-

varme. Det er NEKST-arbejdsgruppens vurdering, at

den nationale regulering knyttet til en række af disse

myndighedsopgaver med fordel for procestiden kan

forenkles eller præciseres for at sikre en hurtig, men

fortsat grundig, sagsbehandling og godkendelse.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at staten

i samarbejde med KL afklarer om gældende

regulering kan justeres med henblik på at skabe

klarere rammer for kommunernes myndigheds-

behandling. NEKST-arbejdsgruppen har leveret

baggrund til det videre arbejde herom.

NEKST-arbejdsgruppen ser gode muligheder i, at der

skabes mere fleksible rammer for kommunerne til at

udnytte og opbygge ekspertise og stordriftsfordele

på tværs, hvor det gøres muligt, at sagsbehandlere

fra én kommune efter aftale kan varetage sagsbe-

handlingen af fjernvarmeprojekter for en eller flere

andre kommuner.

En sådan samarbejdsform vil skulle aftales

kommunerne imellem. Det vurderes dog, at det

vil kunne bidrage til at øge og ensarte kvaliteten i

sagsbehandlingen af projektforslag samt sikre mere

optimerede sagsbehandlingsprocesser. NEKST-ar-

bejdsgruppen vurderer, at beslutningskompetencen

bedst fastholdes i den respektive kommune, hvorfor

der ikke lægges op til, at beslutningskompetencen

flyttes mellem kommunerne. Implementeringen

kan med fordel tænkes sammen med tiltag på

baggrund af anbefalinger fra NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på land

om mere fleksible samar-

bejdsformer vedrørende myndighedsbehandling af

VE-projekter.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at der ska-

bes og udnyttes mere fleksible samarbejdsformer

på tværs af kommunerne, som kan understøtte

stordriftsfordele og mere effektive processer.

2.5. Tillad fleksible kommunale

samarbejdsformer

Det kræver både juridiske og faglige kompetencer

for de enkelte sagsbehandlere i kommunerne at

kunne gennemføre hurtige og optimale myndigheds-

processer som beskrevet i anbefalingerne 2.1-2.4.

Nogle kommuner har stor erfaring med disse

processer, hvorimod andre kommuner ikke har de

samme erfaringer. Der er i dag stor forskel på antal-

let og typerne af projektforslag, som skal behandles

i kommunerne, hvilket medfører store forskelle på

erfaring i at behandle projektforslag. Hertil kommer

de tilknyttede øvrige myndighedsopgaver, hvor en

effektiv og samlet tilrettelæggelse af processerne

fra start er vigtig.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at der kan

være betydelige skalafordele og potentiale for

mere effektive processer i sagsbehandling af

varmeforsyningsprojekter og de tilknyttede øvrige

myndighedsopgaver. Kommuner har i dag fx ikke

mulighed for at dele sagsbehandlere på tværs.

Boks 2.5 NEKST – mere sol og vind

på land - har også fokus på fleksible

samarbejdsformer

Det er ikke kun i regi af NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem,

at der er fokus på

at skabe fleksible kommunale samarbejdsfor-

mer. NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind

på land

vurderer også, at der i takt mere større

behov for VE-projekter er behov for mere

smidige processer og fleksible kommunale

samarbejdsformer, hvor kommunerne får

mulighed for at dele den kommunale myndig-

hedsbehandling af VE-projekter som fx at dele

sagsbehandlere på tværs af kommuner.

Spor

Opsamling og implementering af anbefaling 2 – Optimeret myndighedsproces

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Tidlig og

konkret

dialog mellem

kommune og

fjernvarmesel-

skab om

proces for

projektforslag

Bedre samspil

mellem fjern-

varmeselskab

og elnetsel-

skab

Opfølgning

på kom-

munernes

varmeplaner

Klare rammer

for kom-

munernes

myndigheds-

behandling

Anbefaling

Tillad fleksible

kommunale

samarbejds-

former

Brug af guide

til hurtig og

effektivt pro-

cesforløb

Tidlig og

faseinddelt

indgåelse af

elnettilslut-

ningsaftale

Opfølgende

indsats i kom-

munerne

Strømlining

af sagsbe-

handling fx

ved bekendt-

gørelsesæn-

dringer eller

vejledning.

Rammer for,

at kommun-

er kan dele

sagsbehan-

dling på tværs

af kommune-

grænser

Implementering

Kommuner,

fjernvarme-

og elnetsel-

skaber

Ansvarlig

Fjernvarme-

og elnetsel-

skaber

Kommuner

Staten

Samlet set vurderes det, at pro-

cessen kan forkortes med ca. 12

måneder ved at kommuner og

fjernvarme- og elnetselskaber arbe-

jder parallelt med alle nødvendige

processer.

Effekt

Understøt-

tende

Understøt-

tende

Understøt-

tende

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Spor

3. Rammebetingelser for fjernvarme

For at kunne sikre en hurtigere afklaring til borgeren om mulighederne for fjernvar-

me er det vigtigt, at selskaberne har forudsigelighed og klare rammebetingelser.

NEKST-arbejdsgruppen har i den forbindelse identificeret tre indsatser, som skal

skabe større klarhed om rammerne og dermed understøtte en hurtigere udrulning af

fjernvarme:

3.1 Fjernvarmepuljen fyldes yderligere op og fleksibel tilgang til 2028-ambition

3.2 Vejledning om muligheder for at fordele omkostninger ved etablering af fjernvarme

3.3 Sammenhæng mellem levetid, regler om afskrivning og lånebetingelser for fjernvarmerør

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

3.1 Fjernvarmepuljen fyldes op og

fleksibel tilgang til 2028-ambition

Tempo for udrulning af grøn varme har for NEKST-ar-

bejdsgruppen været et afgørende parameter.

Arbejdsgruppen har derfor taget udgangspunkt i det

eksisterende set-up for puljer til omlægning af grøn

varme.I 2023 har en række projektforslag fået afslag

på støtte fra fjernvarmepuljen, svarende til konver-

teringen af knap 15.000 gasfyr. Med Finansloven

2024 blev der afsat 150 mio. kr. til fjernvarmepuljen,

hvilket estimeres at kunne give 7.400 konverteringer,

og ved puljens åbning i februar 2024 var der allerede

søgt for omkring 400 mio. kr.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at de afsatte midler

til fjernvarmepuljen er markant lavere end behovet

tilsiger. Dansk Fjernvarme estimerer, at der vil kunne

komme afløb for yderligere 500 mio. kr. svarende til

op mod 24.700 konverteringer. NEKST-arbejdsgrup-

pen anbefaler, at puljen øges med yderligere 500

mio. kr., så der i 2024 er afsat i alt 650 mio. kr. Dette

indebærer et statsligt finansieringsbehov på 780

mio. kr. frem mod 2030 som følge af administration

og lavere afgiftsindtægter. Energistyrelsen skønner,

at en forhøjelse af fjernvarmepuljen vil have en

begrænset CO

effekt i 2030.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer samtidig, at

størstedelen af de godkendte fjernvarmeprojekter

forventes at kunne nås inden 2028, men er samtidig

opmærksom på, at en forfølgelse af 2028-ambition

som et ultimativt årstal er med til at presse om-

kostningerne til udrulningen op, hvilket kan påvirke

omfanget af fjernvarmeudrulning, der kan nås inden

2028.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi derfor, at:

•

ambitionen om udrulning af fjernvarme inden

2028 anskues mere fleksibelt, og at dette

reflekteres i fremtidige politiske beslutnin-

ger.

fjernvarmepuljen løbende fyldes op, og

fortsat benyttes som et værktøj til at holde

tempo i den grønne omstilling – også efter

2028.

•

Boks 3.1: Fjernvarmepuljen

Fjernvarmepuljen uddeler et støttebeløb på op til 20.000 kr. pr konverteret olie- og gasfyr for det an-

tal, som udgør minimumstilslutningen for, at et projekt kan betale sig økonomisk for fjernvarmesel-

skabet. Der har i alt været afsat knap 1,4 mia. kr. til fjernvarmepuljen i perioden 2021-2024. Der blev

i 2023 afsat 381 mio. kr. til fjernvarmepuljen, og der har været ansøgt for i alt 699 mio. kr. per 10.

november, hvor puljen lukkede, da den opnåede fuldt afløb. Fjernvarmepuljen kan medføre, at flere

fjernvarmeprojekter bliver rentable relativt til individuelle varmepumper og gasfyr. Arbejdsgruppen

henviser til pkt. 9.2 om, at statslige midler skal bidrage til teknologineutralitet og lige konkurrencevil-

kår imellem de forskellige grønne varmemuligheder.

Spor

3.2 Vejledning om muligheder for at

3.3 Sammenhæng mellem

fordele omkostninger ved etablering af levetid, regler om afskrivning og

fjernvarme

lånebetingelser for fjernvarmerør

Ved etablering af nye fjernvarmeområder eller

udvidelse af eksisterende fjernvarmeområder har

fjernvarmeselskaberne forskellige muligheder for

at fordele omkostningerne mellem henholdsvis nye

og eksisterende kunder. Der er i dag stor forskel på

fjernvarmeselskabernes praksis for dækning af om-

kostninger ved etablering af nye fjernvarmeområder

eller udvidelse af eksisterende fjernvarmeområder.

Det kan medføre store prisforskelle i omkostninger-

ne for nye fjernvarmekunder, som i sidste ende kan

påvirke tilslutningsprocenten i det nye fjernvarme-

område.

Ved at benytte mulighederne i gældende lovgivning,

kan fjernvarmeselskaber tilbyde en lavere pris

for nye kunder. Det kan bidrage til, at flere kunder

beslutter at tilslutte sig fjernvarmen.

NEKST-arbejdsgruppen har erfaret, at selskaberne

er i tvivl om hvilke muligheder, de har på området,

og har derfor bedt Energistyrelsen udarbejde en

vejledende beskrivelse til fjernvarmeselskaberne

med henblik på at skabe klarhed på området.

Vejledningen er offentliggjort på

Energistyrelsens

hjemmeside.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at selska-

berne anvender den vejledende beskrivelse fra

Energistyrelsen, og at muligheden for at dele

omkostningerne ved udvidelse af nye områder

bruges, hvor det er økonomisk og sagligt

begrundet.

Der er potentiale for at nedbringe fjernvarmeprisen

for forbrugerne ved at sikre en længere afskriv-

ningsperiode for fjernvarmerør og bedre mulighed

for, at fjernvarmeselskaberne tilsvarende kan låne

over en længere periode.

Fjernvarmeselskaber kan under gældende regler

afskrive anlægsinvesteringer over en periode på

min. 5 år og maks. 30 år. Fjernvarmerør har typisk

en længere levetid på op til 45 år eller mere. En

afskrivningsperiode der er kortere end den tekniske

levetid for anlægget, er uhensigtsmæssigt, eftersom

nogle forbrugere vil betale for investeringer, de ikke

selv får gavn af. Med

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022

blev det besluttet, at ”afskrivningsperio-

den for investeringer skal afspejle investeringernes

forventede levetid og dermed mulighed for længere

afskrivningsperiode.”

NEKST-arbejdsgruppen har identificeret, at en

ændring af afskrivningsperioden bør følges op med

reglerne for lånebetingelser, når fjernvarmeselska-

ber optager lån i KommuneKredit. Når fjernvarme-

selskaber optager lån til investeringer i Kommu-

neKredit er det med betingelse om en kommunal

garanti, og det er kun muligt at optage lån på maks.

30 år. Såfremt afskrivningsreglerne forlænges til fx

45 år, vil det kunne medføre manglende likviditet

hos fjernvarmeselskabet, eftersom fjernvarmesekto-

ren er underlagt en hvile-i-sig-selv-regulering.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at rege-

ringen hurtigst muligt implementerer en længe-

re afskrivningsperiode for aktiver, så indregning

af afskrivningerne i varmeprisen (i højere grad)

kan afspejle aktivernes reelle levetid og dermed

sikre en mere retvisende varmepris til forbru-

gerne. I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi

endvidere, at regeringen i dialog med relevante

aktører, ser på mulighederne for en længere

løbetid for lån med kommunegaranti.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Opsamling og implementering af anbefaling 3 – Rammebetingelser for fjernvarme

3.1

3.2

3.3

Anbefaling

Fjernvarmepuljen fyldes

Vejledning om mulighed-

er for at sprede omkost-

ninger ved etablering af

fjernvarme

Sammenhæng mel-

lem levetid, regler om

afskrivning og lånebetin-

gelser for fjernvarmerør

Implementering

Politisk beslutning

Vejledende beskrivelse

Politisk beslutning

Ansvarlig

Staten

Energistyrelsen

Staten og KL

Effekt

Hurtigere udrulning af

godkendte fjernvarme-

projekter.

Understøttende

Spor

Spor 2

Hurtig og effektiv

udrulning af grøn varme

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

4. Bedre udnyttelse af

overskudsvarme på tværs

Grønne varmekilder som overskudsvarme og

geotermi kan i dag være konkurrencedygtige og

har potentiale for at udgøre en større andel af

varmeforsyningen end i dag. De kommende år for-

ventes yderligere potentiale for overskudsvarme fra

datacentre samt med etableringen af PtX-anlæg og

-fangstanlæg. NEKST-arbejdsgruppen vurderer,

at den teknologiske udvikling i forhold til udnyttelse

af lavtemperatur-varmekilder øger det økonomiske

potentiale for udnyttelse og transmission af bl.a.

mange forskellige overskudsvarmekilder. NEKST-ar-

bejdsgruppen vurderer på den baggrund, at der kan

skabes langt bedre forudsætninger for særligt at

udnytte både eksisterende og nye overskudsvarme-

kilder samt geotermi ved at binde fjernvarmenettene

sammen i større, geografiske net.

Store dele af fjernvarmenettene udgøres af

afgrænsede, lokale net. En øget udnyttelse af

overskudsvarme kræver imidlertid ofte, at varme

transporteres over længere afstande og på tværs

af geografi. Der kan derfor være behov for, at flere

fjernvarmenet samarbejder om at udnytte varmen

for at gøre investeringen rentabel, samt at der på

tværs sikres bedre viden om tidshorisont og mulig-

hederne for udnyttelse af overskudsvarme. Derfor

anbefaler NEKST-arbejdsgruppen, at der etableres

regionale sammenhængende transmissionsnet, der

kan binde fjernvarmenettene sammen, der hvor det

giver mening. Dermed sikres en direkte kobling til

eksempelvis de større industriområder og datacen-

tre samt lokationerne for fremtidens CO

-fangst - og

PtX-anlæg. Større sammenhængende transmissions-

net vil kunne understøtte elektrificeringen af fjern-

varmesektoren samt understøtte, at fjernvarmens

potentiale for at levere fleksibilitet til elsektoren

udnyttes i endnu højere grad. NEKST-arbejdsgruppen

vurderer i den sammenhæng, at det med fordel kan

undersøges, hvordan varmelagre kan understøtte,

at fjernvarmesystemerne bliver mere fleksible i

forhold til at levere fleksibilitet til elsektoren, jf. også

anbefaling 7.2 om teknologiudvikling.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at regeringen

igangsætter et arbejde, hvor de nærmere rammer

for transmissionsnettene, herunder organisering

samt fordele og ulemper ved tiltaget analyseres.

Endvidere anbefaler vi i NEKST-arbejdsgruppen, at

arbejdet tager udgangspunkt i følgende hensyn:

•

Der skal etableres større, sammenhængende

varmetransmissionsnet. NEKST-arbejdsgrup-

pen vurderer, at der med fordel kan etableres

2-3 geografiske net med udgangspunkt i

regionale sammenhængende behov med

den rette balance mellem transportafstande

og varmepotentialer. Det endelige antal

transmissionsnet vil afhænge af konkrete

vurderinger og muligheder.

Der skal være lige adgang til transmissions-

nettet for de fjernvarmeselskaber, hvor det

økonomisk er hensigtsmæssigt at anvende

overskudsvarme, og det foreslås, at trans-

missionsnettene etableres som selvstændige

selskaber, der sælger varmen til de enkelte

fjernvarmenet.

•

Spor

Opsamling og implementering af anbefaling 4 – Bedre udnyttelse af

overskudsvarme på tværs

Anbefaling

Bedre udnyttelse af overskudsvarme på tværs

Implementering

Etablering af større, sammenhængende varmetransmissionsnet

Ansvarlig

Staten i forhold til at videreudvikle model

Effekt

Vil afhænge af model

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

Spor

5. Fremtidssikring af fjernvarmesektoren

Fjernvarmesektoren forsyner knap 2 mio. husholdninger med varme, og sektorens

betydning for danskernes varmeforsyning vil stige i takt med udfasning af gasfyr og

udrulningen af fjernvarme. Dermed varetager sektoren vigtige samfundsopgaver ved

bl.a. at sikre store dele af den danske varmeforsyning samt bidrage til den grønne

omstilling igennem store investeringer i grønne teknologier. I en ny verdens- og energi-

situation skal sektoren være på forkant og forholde sig til cybersikkerhed, beredskab,

forsyningssituation samt robusthed over for svingende energipriser mv. NEKST-ar-

bejdsgruppen har identificeret to indsatser, der kan styrke fokus på kompetencer og

sikre, at sektoren løbende tilpasses og udvikles til at kunne håndtere samfundets store

udfordringer.

5.1 God selskabsledelse i alle fjernvarmeselskaber

5.2 Større fokus på tværgående samarbejdsformer

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

5.1 God selskabsledelse i alle

fjernvarmeselskaber

Med en fjernvarmesektor der består af knap 400

selskaber med egen ledelse og bestyrelse, stiller

det ekstra store krav til, at alle dele af sektoren

kontinuerligt arbejder målrettet med at sikre de rette

kompetencer, arbejdsgange og processer.

Branchen har udarbejdet to kodekser for god sel-

skabsledelse målrettet henholdsvis de kommunale og

forbrugerejede forsyningsselskaber, som er frivillige

for fjernvarmeselskaberne at bruge. Der er flere af

principperne, som er fælles i de to kodekser. Det om-

fatter fx bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens

sammensætning, kompetencer og organisering samt

anbefaling om vederlagspolitisk. Hertil er nogle af

anbefalingerne målrettet aktivt ejerskab for de forbru-

gerejede selskaber, hvorimod andre anbefalinger er

målrettet samspillet mellem kommunen (som ejer) og

bestyrelsesmedlemmerne. Der er forskel på, i hvilket

omfang fjernvarmeselskaberne følger principperne

bag de udarbejdede kodekser. En screening indikerer

imidlertid, at under 30 pct. af de kommunale selska-

ber har offentliggjort, om de følger principperne. Der

er ikke lavet en tilsvarende screening for selskaber

med andre ejerskabsformer.

Boks 5.1 Baggrund om branchens Kodeks for god selskabsledelse i kommunale

forsyningsselskaber

Kodeks for god selskabsledelse skal bidrage til, at virksomhedens interessenter og forbrugere kan

have tillid til, at virksomheden arbejder bedst muligt i henhold til det formål, den er sat i verden for.

Kodekset er konkret målrettet bestyrelserne, som en del af det styringsgrundlag, der skal sikre at

selskaberne leverer det, som samfundet forventer af dem. Kodekset er soft law, hvilket vil sige, at det

er anbefalinger som kan og bør følges, men hvor der kan være begrundelser for at afvige det konkrete

tilfælde.

Kodeks for god selskabsledelse for kommunale forsyningsselskaber

Dansk Fjernvarme, Danva, Brancheforeningen Cirkulær, Danske Vandværker og KL har udarbejdet

kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber (senest opdateret i 2022).

Kodekset er opbygget med udgangspunkt i fem hoveddele, 1) samspil med ejerkommunen og øvrige

interessenter, 2) åbenhed og gennemsigtighed, 3) bestyrelsens opgaver og ansvar, 4) bestyrelsens

sammensætning og organisering og 5) samspillet mellem bestyrelse og daglig ledelse.

Kodeks for god selskabsledelse for forbrugerejede selskaber

Dansk Fjernvarme og Danva har udarbejdet kodeks for god selskabsledelse i forbrugerejede vand- og

fjernvarmeselskaber (senest opdateret i 2023). Kodekset er opbygget med udgangspunkt i seks

hoveddele, 1) aktivt ejerskab, 2) bestyrelsens opgaver og ansvar, 3) bestyrelsens sammensætning

og kompetencer, 4) bestyrelsens (interne) samarbejde, 5) Transparens og honorering og 6) Samspil

mellem bestyrelse og daglig ledelse.

Der er for begge kodeks udarbejdet et skema til bestyrelserne, hvori bestyrelserne kan redegør for,

hvorvidt de følger anbefalingerne.

Spor

NEKST-arbejdsgruppen noterer sig endvidere, at med

Klimaaftale om grøn strøm og varme

blev det besluttet,

”I de kommunale fjernvarmeselskaber skal der være en

klar adskillelse af myndighed og drift, og bestyrelsen skal

bestå af mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.”

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der følges op på

implementeringen af disse krav.

Det er NEKST-arbejdsgruppens vurdering, at en større

udbredelse af principperne vil styrke sektorens robusthed

over for ændringer i omverdenen og bidrage til høj tillid

mellem ejere, selskab og forbrugere. For at sektoren

samlet set kan udnytte potentialerne i nye teknologier og

samarbejdsformer, foreslår NEKST-arbejdsgruppen, at

bestyrelserne i selskaberne også løbende tager stilling

til, om selskabet udnytter muligheden i digitalisering og

undersøger mulighederne for tværgående samarbejds-

former, hvor der kan hentes gevinster ved samarbejde

om digitale løsninger, indkøb og udbud, jura, regulering og

compliance, jf. anbefaling 5.2.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at det gøres

obligatorisk for alle fjernvarmeselskaber at tage

stilling til principper for god selskabsledelse. Det

kan fx gøres ved at anvendelse af principper for god

selskabsledelse udgør en del af adgangen til at søge

eventuelle statslige puljer og få adgang til kommunale

garantier. Det vil skulle afklares, hvorvidt der skal

være forskellige principper afhængig af fjernvarme-

selskabets ejerskabsform.

5.2 Større fokus på tværgående

samarbejdsformer

Med øgede forventninger til fjernvarmeselskabernes

kompetencer inden for alt fra digitale løsninger, ind-

køb, udbud, jura, myndighedsansøgninger, compliance

mv., kan det for særlig mindre selskaber være svært

at opretholde høje standarder og effektivitet. Der er i

dag organiseringsmodeller i fjernvarmesektoren, som

skaber fælles service- og indkøbsmuligheder, for på

den måde at øge kvaliteten af den vifte af opgaver,

det enkelte fjernvarmeselskab skal håndtere.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at fjern-

varmeselskaber i langt højere grad undersøger,

om der kan opnås gevinster ved at organisere sig

med fælles service- og indkøbsselskaber, som

kan støtte op om relevante kompetencer for det

enkelte selskab.

Boks 5.2 SERVIA: eksempel på et

fælles indkøbs – og serviceselskab

SERVIA A.m.b.a er en andelsejet servicevirk-

somhed for energibranchen, som har til formål

at understøtte SERVIAs andelsejere i en række

opgaver mhp. at opnå stordriftsfordele, hvorfor

SERVIA i dag består af ca. 20 andelshavere

inden for energi – og forsyningsbranchen. SER-

VIA tilbyder juridisk rådgivning, sagsbehandling

og sparring, rådgivning om og udførsel af ind-

køb og udbud, regulatorisk vejledning, sparring

og rådgivning om compliance inden for en lang

række områder.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

Opsamling og implementering af anbefaling 5 – Fremtidssikring af

fjernvarmesektoren

5.1

5.2

Anbefaling

God selskabsledelse i alle fjernvarmesel-

skaber

Større fokus på tværgående samarbejds-

former

Implement-

ering

Det gøres obligatorisk for alle fjernvarmesel-

skaber, at tage stilling til principper for god

selskabsledelse

Organisering i fælles service- og indkøbssel-

skaber

Ansvarlig

Staten

Fjernvarmeselskaberne

Effekt

Understøttende tiltag

Spor

6. Bedre vilkår for udrulning af fjernvarme og afkobling fra

gasnettet

Etablering af fjernvarmeprojekter bliver i mange tilfælde forsinket og fordyret som følge

af høje anlægsomkostninger og mangel på arbejdskraft drevet af bl.a. den senere tids

høje inflation, højere rente og behovet for at accelerere den grønne omstilling. En bedre

tilrettelæggelse mellem forsyningsselskaber, entreprenører og myndigheder kan mindske

disse forsinkelser og bidrage til lavere omkostningspres. NEKST-arbejdsgruppen har peget

på tre indsatser, som kan optimere anlægsprocessen.

6.1 Tidligere samarbejde gennem veltilrettelagte udbud

6.2 Udrulning af fjernvarme og afkobling fra gasnettet skal prioriteres i den kommunale sagsbehandling

6.3 Klare regler for genanvendelse af jord

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

6.1 Tidligere samarbejde gennem

veltilrettelagte udbud

Accelerationen af den grønne omstilling har betydning

for anlægsbranchen, hvor der i øjeblikket er høj aktivitet

inden for bl.a. fjernvarme, elektrificering, klimasikring

og infrastruktur samt en øget opmærksomhed på risi-

koeksponering. For at sikre, at flest muligt kvalificerede

anlægsentreprenører kommer i spil og for at undgå, at

fjernvarmeprojekterne bliver dyrere end nødvendigt, bør

projekterne udbydes med en passende tidshorisont,

økonomisk størrelse og med balancerede vilkår.

Til tider oplever anlægsentreprenørerne, at projekter

udbydes med meget korte mobiliseringsfrister, korte

tidsplaner og med ubalancerede vilkår. Det kan med-

føre vanskelige, fordyrende og ufleksible projekter,

hvormed fjernvarmeselskaberne risikerer at betale en

unødig høj risikopræmie. Det fører ofte til annullerede

udbud og forsinker omstillingen.

For at undgå dette er der behov for, at fjernvarmesel-

skaber tidligt går i dialog med markedet ift. tilrette-

læggelse af udbud, herunder for at sikre at projektet

har en tidsmæssig og økonomisk størrelse, der

matcher markedet af bydere. Dertil kan det overvejes,

at mindre fjernvarmeselskaber går sammen om at

tilrettelægge udbud med deltagelse af konsortier fx i

indkøbsfællesskaber, jf. anbefaling 5.2 om tværgåen-

de samarbejdsformer blandt fjernvarmeselskaber.

Inspiration til arbejdet kan findes i Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens vejledning

”Dialog før og under

udbudsprocessen”.

Der henvises endvidere til anbefa-

ling 8.2 om, at der skal etableres et nationalt overblik

over anlægsprojekter, så aktører i højere grad kan

planlægge og prioritere udbygningen af fjernvarme.

På foranledning af NEKST-arbejdsgruppen har brancheor-

ganisationerne Dansk Fjernvarme og DI Byggeri igangsat

aktiviteter, der har til formål at bringe fjernvarme- og

entreprenørbranchen tættere på hinanden. Formålet er, at

fremme en tidlig dialog og understøtte det gode samar-

bejde som er en forudsætning for vellykkede projekter.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at bran-

cheorganisationerne Dansk Industri og Dansk

Fjernvarme fortsætter samarbejdet om, hvordan

forsyningsselskaber overordnet kan tilrettelægge

udbud, så de skaber det bedste grundlag for

en bred skare af bydere på markedet til gavn for

konkurrencen, prisen, hastigheden og forbrugeren.

6.2 Ensretning af praksis for

gravetilladelser på tværs af

kommunegrænser

Udrulning af fjernvarme og afkobling fra gasnettet

kræver gravearbejde, når der bl.a. skal lægges fjern-

varmerør i jorden. Omkostningerne og hastigheden,

hvormed arbejdet kan gennemføres, afhænger i høj

grad af de vilkår, som de relevante vejmyndigheder

stiller i forbindelse med gravetilladelser.

Vejmyndighederne kan i dag give tilladelser til at

opgrave veje med vilkår for fx udførselsmetoden,

længden og bredden af åbne grave, tidspunkter for

arbejdets udførelse, frister for gennemførelse mv.

Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene,

som ofte omfatter motor- og motortrafikveje og

øvrige statsveje. Kommunerne er vejmyndighed på

de kommunale veje som fx veje i beboelsesområder

samt de private fællesveje i by og bymæssigt

område.

Der kan være stor forskel på de vilkår, der stilles fra

de kommunale vejmyndigheder, hvor nogle angiver

vilkår, der medfører forlænget udførselstid på 20-30

pct. Det er desuden tilsvarende fordyrende. For at

sætte tempo på udrulningen af fjernvarme, er der

derfor behov for at kommunerne har fokus på høj

hastighed og gode betingelser ved tildeling af gra-

vetilladelser forbundet med udrulning af fjernvarme

og afkobling fra gas.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at staten

tager initiativ til, at der i samarbejde med KL

og med input fra relevante aktører udbredes

best-practice for gravetilladelser samtidig

med, at der tages hensyn til lokale forhold.

Hertil anbefales det, at Kommunal Teknisk

Chefforening (KTC) inddrages i relevant omfang,

herunder særligt faggruppen for ”Veje, Trafik og

Trafiksikkerhed”.

Spor

6.3 Klare regler for genanvendelse af jord

NEKST-arbejdsgruppen har identificeret en række ud-

fordringer relateret til den kommunale sagsbehandling,

når jord graves op, anmeldes og behandles. Dette kan

både forsinke og fordyre udrulningen af fjernvarme.

Reglerne for anmeldelse af flytning af jord på tværs

af ejendomme skal tilpasses

Når der i dag fx skal udrulles fjernvarme skal der

typisk graves på tværs af mange ejendomme og i

nogle tilfælde på tværs af kommuner. Det kræver

en anmeldelse til kommunen om flytning af jord

for hver ejendom, der graves på. Det er en tung

administrativ byrde – både for bygherre og for

kommunen – da der skal anmeldes for rigtig mange

ejendomme. NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

der i lovgivningen indføres en mulighed for en sam-

let anmeldelse af det samlede projekt, som kan lette

ressourcer og processen. NEKST-arbejdsgruppen

vurderer hertil, at der også i en samlet anmeldelse

vil skulle være angivelse af eventuelle ekstraordinæ-

re forureninger samt håndteringen af jorden.

Fælles kriterier for jordkvalitet

Der er i dag stor forskel på, hvordan kommunerne

vurderer opgravet jords forureningsgrad. Det med-

fører uensartet praksis på tværs af kommuner og

kan fordyrre samt forlænge fjernvarmeprojekter, når

der i kommunerne ikke er fælles tilgang til, hvordan

jorden skal håndteres. NEKST-arbejdsgruppen anbe-

faler derfor, at Miljøstyrelsen udarbejder nationale

jordkvalitetskrierier, og at der hertil udarbejdes

en metode til at vurdere behovet for måling af

yderligere stoffer, så der skabes ensartet praksis på

tværs af landet. Det vil ligeledes skabe mulighed for,

at kommunerne også på jordhåndteringsområdet

arbejder sammen om sagsbehandlingen på tværs af

kommuner, som foreslået i anbefaling 2.5.

Klare regler for at opnå godkendelse til modtagelse

af jord

Der er i dag uklare regler om vilkårene for godkendel-

se af anvendelse af jord til både offentlige og private

projekter, samt godkendelse af jordbehandlingsan-

læg. Nogle kommuner vurderer, at den opgravede jord

skal behandles inden den samme jord skal tilbage

rundt om fjernvarmerørene, hvorimod andre kommu-

ner tillader, at den opgravede jord ikke har behov for

at blive renset. En regelafklaring om anvendelsen af

jorden vil skulle understøttes af nationale jordkvali-

tetskriterier, så der sikres en ensartethed, når krav og

regler til, hvor jorden må anvendes henne, fortolkes.

Det skal understøtte, at en mere effektiv planlægning

for anvendelse af jord. NEKST-arbejdsgruppen

anbefaler, at der med udgangspunkt i nationale

jordkvalitetskriterier skabes klare regler i lovgivningen

om godkendelse af modtagelse af jord.

Transparente kommunale gebyrer og sagsbehand-

lingstider

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at kommuner-

ne evt. via KL udarbejder oplysningsmateriale om

gebyrer og sagsbehandlingstider for anmeldelse af

jordflytning, behandling af jord mv., så fjernvarme-

virksomheder og anlægsentreprenør har mulighed

for at planlægge arbejdet og omkostningerne hertil.

Bedre data over jordstrømmene

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at der er behov

for bedre data om jordstrømmene på tværs af

landet, som både kan understøtte bedre overblik for

kommunerne, om krav til håndering af jordbehand-

lingssteder er opfyldt, og som kan give aktørerne

lettere adgang til at anmelde jordflytninger.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

Opsamling og implementering af anbefaling 6 – Bedre vilkår for udrulning af

fjernvarme og afkobling fra gasnettet

6.1

6.2

6.3

Anbefaling

Tidligere samarbejde

gennem veltilrettelagte

udbud

Høj hastighed og gode

betingelser for gravetill-

adelser

Klare regler for genan-

vendelse af jord

Implementering

Partnerskab om til-

rettelæggelse af udbud.

Udarbejde vejledning

Ændring af bekendt-

gørelser og lov

Ansvarlig

Dansk Fjernvarme og

Dansk Industri

Staten og KL

Staten

Effekt

Understøttende tiltag

Op til 20-30 pct. af an-

lægstiden for fjernvarme-

projekter.

Mere effektiv fjern-

varmeudrulning

Spor

7. Styrk teknologiudviklingen

Vi har i Danmark mange års erfaring med at udrulle fjernvarme med både

høj kvalitet, holdbarhed og sikkerhed. De metoder og standarder der i dag

tages udgangspunkt i, er dog udviklet i en tid, hvor der ikke var samme

bevidsthed om begrænsninger i mængden af råstoffer og ressourcer samt

specialiseret arbejdskraft. Derfor er der behov for, at udvidelse og vedlige-

holdelse af fjernvarmesystemet sker mere effektivt, og at der i højere grad

tages hensyn til begrænsede ressourcer og kompetencer. Det kræver, at vi

genbesøger, hvordan vi ”plejer” at gøre og sikre, at nye løsninger har gode

forudsætninger for at kunne komme i spil. På den baggrund har NEKST-ar-

bejdsgruppen identificeret tre indsatser.

7.1 Modernisering af standarder for etablering af ledningsnet

7.2 Fremme af teknologiudvikling for udrulning af fjernvarme

7.3 Afklar regulering af termonet

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

7.1 Modernisering af standarder for

etablering af ledningsnet

Når fjernvarmeselskaber tilrettelægger deres udbud

for etablering af nye fjernvarmeområder, henvises

der i udbredt grad til Dansk Standards norm for

etablering af ledningsanlæg (DS 475). For at sikre

at nye metoder kan få fodfæste på markedet, er der

behov for at genbesøge denne standard og sikre,

at der af hensyn til en klima-, miljø- og ressourceef-

fektiv udnyttelse af råstoffer, ikke stilles højere krav

end nødvendigt.

Standarden har bl.a. til formål, at fjernvarme

etableres forsvarligt og under hensyntagen til

omkringliggende bygninger og veje. De krav der

stilles i standarden, har bl.a. betydning for hvilke

teknologier, som tages i brug i forbindelse med

etablering af fjernvarme, samt hvilke råstoffer der

anvendes.

Der findes i dag en række nye teknologier og

metoder, som har potentiale for at effektivisere

udrulningen af fjernvarme. Som eksempel kan

fjernvarmerør af plast nævnes, som både reducerer

behovet for råmaterialer som stål og behovet for

arbejdskraft, som svejsere. Brugen af plastrør i

fjernvarmenettet er kendt i udlandet og er også un-

dersøgt i Danmark. Under de rette omstændigheder

kan det være et billigere og/eller hurtigere valg, og

nogle fjernvarmeselskaber er begyndt at lave udbud

med plastrør i Danmark. Det kan dog være svært for

nye metoder at slå bredt igennem, fordi levetiden

på fjernvarmesystemer er lang, og der kan være en

række risici forbundet med at tage en ny teknologi

i brug. Der bør derfor indhentes erfaringer fra andre

lande omkring, hvor andre løsninger er taget i brug.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at

standardiseringsudvalget under Dansk

Standard reviderer standarden for etablering

af ledningsanlæg. Hertil skal det sikres, at

standarden tager hensyn til en klima-, miljø- og

ressourceeffektiv udnyttelse af råstoffer. I

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi endvidere,

at branchen arbejder med at øge erfaringen

med andre teknologier som fx plastrør ved at

indsamle udenlandske erfaringer og lave flere

undersøgelser og pilotprojekter i Danmark.

7.2 Teknologi skal bane vejen for en

effektiv og robust varmesektor

Teknologi giver nye muligheder for at skabe en

mere effektiv fjernvarmesektor, hvor der i højere

grad udnyttes synergier på tværs. Derfor er det

vigtigt, at vi i udbygning, drift og vedligeholdelse

af fjernvarmesystemet er opmærksomme på, at vi

lever i en verden i udvikling, og at vi ikke lader os

begrænse af, hvordan verden ser ud i dag.

Udnyttelse af geotermisk energi og grøn strøm vil

fremover kunne spille en betydelig rolle i den måde

fjernvarme produceres på. Her vil teknologier som

geotermi eller overskudsvarme fra fx PtX-anlæg

kunne bidrage til at sænke energiforbruget til pro-

duktionen af fjernvarme. Samtidig kan udnyttelse

af lavtemperatursfjernvarme spille en vigtig rolle –

fjernvarmen kan nemlig produceres mere effektivt,

jo mindre vandet skal varmes op.

Fjernvarmen spiller endvidere en helt afgørende

rolle i et grønt og fleksibelt elnet. Her skal fjernvar-

mesystemet i højere grad kunne lagre energien i

varmelagre, når elsystemet har behov for det.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer at, udvikling og ud-

bredelse af nye teknologier er helt afgørende for, at

vi kommer i mål med den grønne omstilling og ikke

mindst sikrer en robust og effektiv varmeforsyning.

Dette vil også komme borgeren til gavn. Det kræver

dog, at vi samarbejder på tværs, og at vi deler den

erfaring og læring, vi gør os undervejs.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at det

undersøges, hvordan der kan igangsættes en fo-

kuseret og fælles indsats, som skal sikre, at nye

teknologier i højere grad udbredes i udbygningen

og vedligeholdelsen af fjernvarmesystemet på

tværs af sektorer. En sådan indsats kan fx tæn-

kes sammen med implementering af anbefaling 4

om bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Spor

7.3 Afklar regulering af termonet

Der er begrænsede danske erfaringer med økonomi,

praktisk organisering samt etablering og drift af

termonet, særligt i eksisterende bebyggelse. Samtidig er

der uklarhed om reguleringen af termonet, hvilket er en

barriere for de aktører, som ønsker at etablere termonet.

Termonet kan være relevant i områder, hvor fx

individuelle varmepumper ikke er mulige pga. støj- eller

pladsudfordringer.

Da termonet som nævnt er et forholdsvis uprøvet

koncept i en dansk kontekst, er der stadig en række for-

hold, som der endnu ikke er entydige svar på, herunder

potentialer og begrænsninger - både for den tekniske

løsning, jf. boks 7.3, og for mulige forretningsmodeller.

NEKST-arbejdsgruppens arbejde med termonet har

tydeliggjort en række forhold, som et videre arbejde

med fordel kan tage udgangspunkt i:

•

Priser og omkostninger: Det er vanskeligt at

tegne et entydigt billede af prisniveauet. Der er

store spænd i de observerede priser, og lokale

forhold i de konkrete projekter har stor betydning

for prisniveauet.

Aktører: Der er både kommercielle og kommuna-

le aktører samt grupper af lokale borgere, der er

interesseret i at etablere termonet.

Finansiering: Der hvor det er lokale borgere, der

planlægger at etablere termonet, er finansiering

flere steder en udfordring, og der ønskes samme

finansieringsmæssige fordele, som fjernvarme

har. Dette ønske deles af visse kommuner med

interesse for termonet.

Vejledning: Udover ønsket om at skabe klarhed

omkring den fremtidige regulering af termonet,

er der efterspørgsel efter vejledning i regler og

rammevilkår i forbindelse med organisering,

etablering og drift af de konkrete projekter. Det

gælder særligt, hvor lokale borgere planlægger

at etablere termonet.

•

Administrative byrder: Der vil typisk være tale om

mindre net med et begrænset antal tilkoblede

boliger (set i forhold til fjernvarmenet). Derfor

er det vigtigt at have fokus på administrative

byrder, herunder også som følge af regulering,

da der er forholdsvis få boliger til at dele om-

kostninger hertil.

Forbrugerbeskyttelse: Hvorvidt der er behov for

særskilte regler om forbrugerbeskyttelse ifm.

termonet, kræver nærmere analyse. Der kan laves

en forbrugerbeskyttelse i stil med den, der kendes

fra monopolområder, fx ved at indføre termonet i

varmeforsyningsloven. Alternativt vil forbrugerne

være omfattet af den almindelige forbrugerbe-

skyttelse og de almindelige aftaleretlige regler.

•

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at en klar melding

om regulering af termonet er afgørende for, at

aktører kan arbejde videre med termonet.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at rege-

ringen hurtigst muligt træffer beslutning om,

hvordan termonet skal reguleres, herunder om

termonet skal være omfattet af reglerne i var-

meforsyningsloven. I den forbindelse anbefales

det, at en beslutning bl.a. skal tage hensyn til

følgende:

•

at det bør være muligt for kommercielle

aktører at agere på markedet.

at kommuner kan spille en rolle. Det skal som

minimum være en vejledende rolle.

at det afdækkes nærmere, om termonet,

såfremt det omfattes af varmeforsyningslo-

ven, skaber tilstrækkelige fordele i forhold

til ulemper fx i form af ekstra administrative

omkostninger.

•

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen - Farvel til gas i danske hjem

Boks 7.1: Termonet

Termonet er jordvarmeløsning, som har to væsentlige fællestræk med individuel jordvarme: a) Der

anvendes en individuel jordvarmepumpe i hver bygning, og b) den væske som jordvarmepumpen

trækker varme ud af, genopvarmes efterfølgende ved cirkulation i rør og slanger i jorden.

Den væsentligste forskel består i, at individuel jordvarme har jordslanger på egen matrikel, mens

termonet kræver et ledningsnet med frem- og returløb, som dækker hele den berørte bebyggelse, og

som forbinder de tilsluttede bygninger med jordslangeanlæg placeret et eller flere steder i eller uden

for bebyggelsen. Ledningsnettet udgør alt andet lige en meromkostning ift. individuel jordvarme, især

hvis det skal etableres i eksisterende infrastruktur.

Opsamling og implementering af anbefaling 7 – Styrk teknologiudvikling

7.1

7.2

7.3

Anbefaling

Modernisering af stan-

darder for etablering af

ledningsnet

Teknologi skal bane

vejen for en effektiv og

robust varmesektor

Termonet skal udvikles

Implementering

Opdatering af standard

Fokuseret og fælles

indsats

Klarhed om regulering

Ansvarlig

Fjernvarmesektoren

Staten

Effekt

Understøttende tiltag

Spor

8. Øget datakvalitet – fremme effektive indsatser

Udfordringer med datakvalitet samt sikker og brugervenlig adgang til fjernvarmedata

medfører, at et stort potentiale for optimering i fjernvarmesektoren ikke udnyttes. Det har i

sidste ende betydning for prisen på og CO

-udledninger fra fjernvarmen, men også for, hvor

hurtigt omstillingen af sektoren kan ske. På nuværende tidspunkt er det desuden svært at

følge udrulningen af fjernvarme og konverteringen af gasforbrugere, fordi data om fjernvar-

meinfrastrukturen er mangelfuld. Det besværliggør målretning og effektmåling af de tiltag,

der skal fremskynde omstillingen. Samlet set kan øget anvendelse af fjernvarmedata bidrage

til en mere effektiv, bæredygtig og innovativ forsyningssektor, der gavner både forbrugere og

samfundet som helhed. NEKST-arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund tre tiltag:

8.1 Udrulning af grøn varme skal understøttes med bedre data

8.2 Der skal skabes et nationalt overblik over anlægsprojekter med fokus på status og omfang

8.3 Øget anvendelse af fjernvarmedata skal sikre en hurtigere, omkostningseffektiv og sikker grøn omstilling

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

8.1 Udrulning af grøn varme skal

understøttes med bedre data

De data der er relevante for at kunne følge udbyg-

ningen af fjernvarmeinfrastrukturen og i sidste

ende konverteringen af gasforbrugere, er i mange

tilfælde ufuldstændige og fejlbehæftede, og så

er de udstillet fragmenteret. Det udgør samlet en

udfordring i forhold til at skabe et overblik over

udrulningen af fjernvarme og udfasningen af gas

til boligopvarmning, ligesom det har betydning for

målretning, udmøntning og opfølgning af puljer og

andre indsatser.

I dag findes der fx ikke et opdateret nationalt over-

blik over, hvor fjernvarmen er færdigetableret. Det

gør det bl.a. svært at opgøre præcist og målrette

en evt. særlig indsats for konvertering af borgere

i områder, hvor fjernvarme er færdigetableret. Af

samme årsag kan der ikke laves en samlet opgørel-

se over fjernvarmeselskabernes tilslutningsprocent

og tilhørende fortætningspotentiale. Der mangler

systematisk og opdateret indberetning af flere

informationer om fjernvarmeprojekter, så det i

højere grad bliver muligt at følge, hvor og hvornår

forsyningen af fjernvarmen forventes at være klar.

Dertil kommer fejl og usikkerheder forbundet med

nogle datakilder, der typisk anvendes til at opgøre

antallet af forbrugere med en given varmekilde.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at rege-

ringen tager initiativ til, at der i samarbejde med

relevante myndigheder og aktører igangsættes

et arbejde, der skal sikre tilstrækkelig, opdateret

og ensrettet data på udbygningen af fjernvar-

meinfrastrukturen, samt at der arbejdes på at

styrke kvaliteten af data om varmeforbrugere.

Derudover skal der sikres et bedre samspil mel-

lem eksisterende datakilder, således at det bliver

muligt løbende at opnå et retvisende overblik

over fjernvarmeudrulningen og i sidste ende

udfasningen af gas til boligopvarmning.

8.2 Der skal skabes et nationalt

overblik over anlægsprojekter

Mangel på ressourcer og arbejdskraft har gjort

etableringen af fjernvarme dyrere. Parallelt med

udrulning af fjernvarme, vil der over den næste

årrække skulle igangsættes en række andre store

anlægsprojekter, hvilket kan skabe yderligere pres

på ressourcer og kompetencer i anlægsbranchen.

Der vil over den næste årrække skulle gennemføres

en udbygning af den danske infrastruktur, herunder

bl.a. en brintinfrastruktur, udbygning af elnettet

og en infrastrukturplan. Som eksempel forventer

Energinet alene at skulle investere for omkring 41

mia. kr. til fremtidssikring af eltransmissionsnettet

i perioden 2023-2026, og der skal med den politiske

Aftale om Infrastrukturplan af juni 2021

investeres

for ca. 161 mia. kr.

i transportsektoren frem mod

2035. Ifølge et litteraturstudie udarbejdet for Klima-

rådet

vil den grønne omstilling skabe nye jobs for

både faglærte og ufaglærte. Det kan dog samtidig

medføre udfordringer, da der kan komme mangel på

arbejdskraft med de rette kompetencer.

For at sikre en samfundsøkonomisk optimal

udbygning af den danske infrastruktur mener

NEKST-arbejdsgruppen, at der er behov for,

at staten i højere grad sammentænker store

samfundsmæssige investeringer i infrastrukturen,

samt at der indføres en mere strategisk tilgang til

planlægningen af investeringerne for at gøre det

tydeligere for aktørerne, hvordan de kan understøtte

de politiske målsætninger. Det vil ligeledes give

anlægsbranchen og uddannelsesinstitutioner tid

til og mulighed for at tilpasse sig til efterspørgslen

via rekruttering, omskoling og uddannelse, så den

samlede udbygning sker så samfundsøkonomisk og

miljømæssigt fornuftigt som muligt.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at der

udarbejdes en strategisk 10-15-årsplan for alle

store offentlige anlægsprojekter. Planen skal

bl.a. give et overblik over det estimerede behov

for ressourcer og arbejdskraft og danne grundlag

for en tværgående prioritering.

2021-priser

Kilde: HBS Economics, januar 2024.

Review af studier relateret til arbejdsmarkedet og den grønne omstilling.

Spor

8.3 Øget anvendelse af

fjernvarmedata skal sikre en hurtigere,

omkostningseffektiv og sikker grøn

omstilling

Dansk Fjernvarme skønner, at en øget anvendelse af

fjernvarmedata har et potentiale på mindst 1 mia.

kr. årligt alene for fjernvarmesektoren til effektivi-

seringer ved fx bedre temperaturstyring, håndtering

af varmetab, identifikation af lækager mv

. Det er

en besparelse, Danmark lige nu går glip af bl.a. på

grund af en række udfordringer, herunder:

•

Manglende standarder for og regulering af

adgang til valide fjernvarmedata medfører la-

vere kvalitet i meget fjernvarmedata. Herunder,

fejl i måleudstyr, inkonsistens i dataformater,

manglende oplysninger og forældede data. Det

svækker validitet og dermed tilliden til data.

Manglende tværgående anvendelse af met-

adata, hvilket besværliggør identifikation og

sammenligning af data.

Manglende standarder for sikker og bruger-

venlig adgang til fjernvarmedata for forbrugere

eller tredjeparter. Det medfører ressourcetunge

processer for fjernvarmeselskaber, forbrugere

og tredjeparter.

Forbedring af datakvalitet samt sikker og bruger-

venlig adgang til data kan bidrage til, at der træffes

effektive beslutninger, der understøtter en hurtige-

re, mere omkostningseffektiv og forsyningssikker

grøn omstilling af Danmarks forsyningssektor. Data

kan blandt andet anvendes til driftsoptimering hos

fjernvarmeselskaber med henblik på at kunne tilby-

de grønnere og billigere fjernvarme til forbrugeren.

Data kan også anvendes til, at borgere, virksomhe-

derne og offentlige organisationer (fx kommuner)

selv eller ved hjælp af tredjepartsvirksomheder kan

energioptimere ved at øge fleksibilitet i sit forbrug

og derved spare energi, CO

og penge.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at

regeringen skaber bedre rammer for flere

og bedre data samt bedre adgang til data fra

fjernvarmesektoren. Det skal ske i samarbejde

med relevante aktører i branchen og fx i samspil

med det Forsyningsdigitaliseringsprogram, der

etableres som følge af den politiske Aftale om

ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks

digitale udvikling, februar 2024. Dertil anbefaler

NEKST-arbejdsgruppen, at relevant lovgivning

opdateres med klare standarder og krav til ad-

gang til fjernvarmedata i ensartede og relevante

dataformater, opdateringsfrekvenser og med

tilhørende relevant metadata. Det anbefales

desuden, at der i national lovgivning skabes sik-

kerhed omkring reglerne for finansiering af fjern-

varmeselskabernes investeringsomkostninger

forbundet med fx forbedring af datavalidering og

håndtering af dataadgang.

•

Samlet forsinker disse udfordringerne udvikling af

forbedrede tjenester og medfører ekstra omkostnin-

ger for forbrugeren.

Kilde: Dansk Fjernvarme 2023. Inspirationskatalog:

Digitalisering og datadreven drift i danske fjernvarmeselskaber.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Opsamling og implementering af anbefaling 8 – Øget datakvalitet – fremme

effektive indsatser

8.1

8.2

8.3

Anbefaling

Udrulning af grøn varme

skal understøttes med

bedre data

Der skal skabes et nation-

al overblik over anlæg-

sprojekter

Øget anvendelse af fjern-

varmedata skal sikre en

hurtigere, omkostningsef-

fektiv og sikker grøn

omstilling

Implementering

Kvalitetsløft af data på

fjernvarmeinfrastruktur

og varmeforbrugere

Udarbejdelse af plan for

offentlige anlægsinves-

teringer

Forsyningsdigitalisering-

sprogrammet

Ansvarlig

Staten

Staten og fjernvarmesel-

skabet

Effekt

Understøttende tiltag

Potentiale på besparelser

for mindst 1 mia. kr. årligt

baseret på vurdering fra

Dansk Fjernvarme.

Spor

Spor 3

Grønne individuelle

varmeløsninger

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

9. Hurtig udrulning af individuelle varmepumper

Ved udgangen af 2023 var der knap 59.000 husholdninger med gasfyr omfattet af en

kommunal varmeplan for individuel varmeforsyning. For mange af disse borgere vurderes

en individuel varmepumpe at være et økonomisk fordelagtigt alternativ til gassen. Dog kan

den initiale investering i en varmepumpe udgøre en barriere for nogle forbrugere. Effektiv

udrulning af varmepumper kræver klar og positiv kommunikation og effektive støtteordnin-

ger. NEKST-arbejdsgruppen har identificeret tre indsatser, som samlet kan understøtte en

hurtigere udrulning af varmepumper i områder, hvor der ikke kommer fjernvarme.

9.1 Information til borgeren om fremtidens gassystem

9.2 Kontinuerlige og forudsigelige støtteordninger

9.3 Ensartet og klar kommunikation om varmepumper på tværs af kommuner

Spor

9.1 Information til borgeren om

fremtidens gassystem

Med EU-rammerne på plads og etablering af en nati-

onal hjemmel til afkobling af gaskunder på vej bliver

det inden for de næste par år muligt for Evida at

gennemføre en model for tilpasning af gassystemet.

Som beskrevet under anbefaling 1.3 og 1.4 er

løbende information om fremtidens gasforsyning

vigtig for borgerens beslutning om deres fremtidige

varmeforsyning, hvilket også gælder i områder, hvor

der ikke kommer fjernvarme.

På den baggrund anbefaler vi i NEKST-ar-

bejdsgruppen, at Evida ligeledes styrker deres

informationsindsats i disse områder med henblik

på, at borgeren løbende er oplyst om udviklingen

på gasområdet, herunder forventet udvikling i

tariffer og planerne for deres gasforsyning lokalt.

Se yderligere baggrund, jf. anbefaling 1.3 og 1.4.

bør der på den korte bane kigges på, hvordan puljer-

ne kan optimeres under det eksisterende set-up. På

længere sigt mener NEKST-arbejdsgruppen, at der

skal kigges på, hvordan puljerne kan tilrettelægges,

så de har størst samfundsøkonomisk effekt og

indrettes mest hensigtsmæssigt under hensyn til

bl.a. at mindske administration, simplicitet over for

varmepumpeindustrien og husholdningerne mv.

NEKST-arbejdsgruppen mener dertil, at statslige

midler skal bidrage til teknologineutralitet og lige

konkurrencevilkår imellem de forskellige grønne

varmemuligheder. Derfor skal der være en paral-

lelitet og balance mellem støtte til fjernvarme og

varmepumper, jf. anbefaling 3.1.

Den eksisterende varmepumpepulje har gennem

de sidste par år gennemgået en række større

ændringer for bl.a. at afhjælpe stop-go-effekter og

forenkle ansøgningsprocessen, jf. boks 9.2. Dette

har resulteret i en pulje, der er langt enklere for

borgeren at søge og langt enklere at administrere.

Ændringerne har dog også medført usikkerhed og

forvirring blandt borgerne om deres muligheder

for at få tilskud til en varmepumpe, bl.a. som følge

af, at puljen i lange perioder har været lukket for

ansøgninger.

Udover varmepumpepuljen er det i dag muligt at få

tilskud til en varmepumpe på abonnement igennem

skrotningsordningen. Der er afsat ca. 210 mio. kr.

til skrotningsordningen i perioden 2020-2026, som

tildeles virksomheder med henblik på at sænke

borgerens engangsomkostninger ved at erhverve

en varmepumpe på abonnement i stedet for at købe

den. Skrotningsordningen har i løbet af dens levetid

haft begrænset afløb, hvilket bl.a. kan skyldes, at

ordningen er skruet sammen, så kun få leverandører

vælger at gøre brug af ordningen.

Borgere, der konverterer deres gasfyr til fx fjernvar-

me eller en varmepumpe, kan gennem afkoblings-

ordningen blive fritaget fra afkoblingsgebyret fra

gassystemet på 10.125 kr. Der er afsat ca. 1 mia. kr.

i perioden 2021-2026 til afkoblingsordningen. Det

forventes, at puljen fremover vil have fuldt afløb,

og det vurderes, at der vil kunne komme afløb for

yderligere 0,8 mia. kr. i perioden 2026-2030.

9.2 Kontinuerlige og forudsigelige

støtteordninger til borgerne

Der findes i dag en række statslige tilskudspuljer,

som giver støtte til konvertering til grønne varme-

kilder. Udover fjernvarmepuljen, som er beskrevet

i anbefaling 3.1, er der i perioden 2020 til 2026

afsat i alt ca. 3,9 mia. kr. til omlægning til grøn

varme og energirenoveringer via bygningspuljen

(fra 2023 omdannet til varmepumpepuljen og

energirenoveringspuljen), skrotningsordningen og

afkoblingsordningen (afkoblingsordningen giver

også gebyrfritagelse ved skift til andre varmekilder).

Tempo for udrulning af grøn varme har for

NEKST-arbejdsgruppen været et afgørende parame-

ter. Arbejdsgruppen har derfor taget udgangspunkt

i det eksisterende set-up for udmøntning af puljer til

omlægning af grøn varme.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at uforudsigelighed

omkring ansøgningsrunder, herunder hvornår de

har åbent, og hvor mange midler der er afsat, har

bidraget til at skabe usikkerhed blandt borgere og

virksomheder på varmepumpemarkedet. For at un-

derstøtte en hurtigere konvertering til varmepumper,

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi,

•

at varmepumpepuljen åbnes hurtigst muligt i 2024, og at puljen holdes åbent hele året.

at det undersøges, om skrotningsordningen kan forbedres, så den bliver tilgængelig for flere

leverandører og dermed også borgere.

at afkoblingsordningen fortsætter som planlagt, da ordningen er teknologineutral ift. valg af

varmekilde ved udskiftning af gasfyret.

at der kigges på de langsigtede rammer for puljerne til udfasning af gas- og oliefyr med henblik

på at skabe en teknologineutral, simpel og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig incitaments-

struktur. Arbejdet kan bl.a. ske i sammenhæng med anbefaling 10.

•

Boks 9.2: Erfaringer fra administration af varmepumpepuljen

Bygningspuljen åbnede første gang i efteråret 2020, og havde til formål at nedbringe energiforbruget og

omstille varmeforsyningen i danske boliger. Der var kritik af puljens udmøntning, dels pga. stop-and-go

effekt, da puljen hurtigt blev tømt, dels pga. kompleksitet i ansøgning, herunder dokumentationskrav

mv. Bygningspuljen blev derfor justeret af flere omgange og i 2023 opsplittet i to puljer målrettet hhv.

varmepumpekonverteringer og energirenoveringer. Varmepumpepuljen åbnede i september 2023. Der er

afsat i alt ca. 840 mio. kr. til varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen i perioden 2024-2026.

Sagsbehandlingstiden for varmepumpepuljen er blevet forkortet og gjort mere enkel for borgere at søge

ved bl.a. at ensrette tilskudssatser, ansøgningsprocessen og ved at sagsbehandlingen i højere grad er

automatiseret. I 2023 blev mere end 50 pct. af tilsagn til puljen tildelt automatisk, hvormed borgeren

allerede efter 24 timer fik svar på deres ansøgning. Puljen fik i 2023 kun afløb for ca. 137 mio. kr. af

de i alt ca. 236 mio. kr. afsat. Det forventes ikke, at puljen får fuldt afløb i 2024. Puljen har desuden

begrænset effekt på konverteringen til grøn varme, hvis der ses på omkostningerne forbundet med at

give tilskud og administrere ordningen.

Spor

9.3 Ensartet og klar kommunikation om

varmepumper på tværs af kommuner

For mange borgere er det en stor opgave at konver-

tere fra gasfyr og til en varmepumpe. Kommunerne

er tæt på borgerne og har samtidig ansvaret for

planlægning af den kollektive forsyning. Det er

vigtigt, at kommunernes kommunikation til borgerne

om deres mulighed for grøn varmeforsyning bidrager

til at skabe klarhed på tværs af de forskellige løsnin-

ger, og at de derigennem tager ansvar for at sikre, at

borgerne har de rette forudsætninger for at træffe

beslutning om konvertering.

Kommunerne har i dag mulighed for at rådgive og

vejlede borgere om individuelle varmeløsninger, så

længe det sker på et objektivt grundlag. På baggrund

af kommunernes planlægningsindsats i 2022 skulle

der bl.a. udsendes breve til borgere i områder, hvor

der ikke kommer fjernvarme med information om

bl.a. støttemuligheder og yderligere vejledning

til borgere. Nogle kommuner inviterede i den

forbindelse også borgere, til informationsmøde om

deres muligheder for alternative varmekilder, som

fx varmepumper. Denne indsats er i mange tilfælde

sket i samarbejde med og på baggrund af materiale

fra Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi

og det digitale værktøj Boliganalysen, jf. boks 9.2.

I mange kommuner overlades indsamling af infor-

mation om en varmepumpekonvertering fortsat til

den individuelle borger, hvilket kan være en barriere

for borgerens stillingtagen.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at kom-

muner kommunikerer og vejleder mere aktivt

om konvertering til varmepumper. I NEKST-ar-

bejdsgruppen anbefaler vi, at Energistyrelsen

og KL i samarbejde tager initiativ til at ensrette

kommunernes kommunikation mod borgerne om

individuelle varmepumper med udgangspunkt i

retningslinjer fra SparEnergi.

Boks 9.3: SparEnergi og Boliganalysen

Med midler afsat i en række politiske aftaler, er der etableret et velfungerende og uvildigt rådgivnings-

setup på Sparenergi.dk. Her har borgere mulighed for at få generel uvildig og gratis rådgivning om

energirigtig adfærd, renovering og opvarmning. SparEnergi afholder endvidere en lang række inspirati-

onsmøder i samarbejde med kommunerne.

Boliganalysen er et værktøj, der giver kommuner mulighed for hurtigt og segmenteret at køre målret-

tede informationsindsatser ud til borgerne. Segmenteringen kan fx baseres på husets energimærke,

opvarmningsform eller bestemte geografiske områder. På denne måde kan man sikre, at de rigtige

informationer kommer ud til de rette borgere.

Det bemærkes, at der er finansiering til Spar Energi i sin nuværende form til og med 2024. Herefter vil

økonomien til at løfte kommunikationen om energieffektiviseringer skulle revurderes på baggrund af

Energieffektiviseringsdirektivet (EED) samt evt. ny finansiering. Boliganalysen har midler til og med

2025.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Opsamling og implementering af anbefaling 9 – Individuelle varmepumper

9.1

9.2

9.3

Anbefaling

Information til borgeren

om fremtidens gassys-

tem

Kontinuerlige og foruds-

igelige støtteordninger

til borgerne

Ensartet og klar kom-

munikation om varme-

pumper på tværs af

kommuner

Implementering

Løbende information til

borgeren

Optimering af eksister-

ende støtteordninger til

varmepumper

Klar og konsistent kom-

munikation om individu-

elle løsninger

Ansvarlig

Evida

Staten

Energistyrelsen og KL

Effekt

Understøttende tiltag

Spor

MÅLRETTET KOMMUNIKATION TIL BORGERE UDEN FOR

FJERNVARMEOMRÅDER

Flere kommuner har haft succes med at målrette kampagner om individuelle

varmepumper i områder, hvor der ikke kommer fjernvarme. Dette sker bl.a. ved brug

af værktøjet Boliganalysen og uvildigt materiale fra SparEnergi.dk. Herunder ses en

række gode råd til kommunernes arbejde med kommunikation om varmepumper.

Henvisning til SparEnergi på kommunernes hjemmeside

For at sikre retvisende information om individuelle varmepumper kan kommunerne

tage udgangspunkt i information fra SparEnergi.dk, når de informerer om individu-

elle varmepumper på deres hjemmeside. Her kan kommunerne med fordel også

henvise borgeren til Energistyrelsens rådgivningstjeneste, hvor borgeren kan ringe

ind og modtage gratis energirådgivning. Herigennem kan borgeren også modtage

råd og vejledning om deres muligheder for tilskud.

Målrettet kampagner med Boliganalysen

Boliganalysen er et digitalt værktøj til kommunerne, der understøtter indhold fra

SparEnergi.dk og kan deles med borgerne via Digital Post. Boliganalysen er primært

bygget til at skabe kampagner med tilhørende unikke kampagne-hjemmesider til

bygningsejere om deres varmemuligheder. Kommuner fik med

Klimaaftale om grøn

strøm og varme

gratis adgang til Boliganalysen indtil og med 2025.

Læs mere om Boliganalysen

her.

SparEnergi.dk og Boliganalysen arbejder derudover løbende på kampagnematerialer

om konvertering af gasfyr, som kommuner med fordel kan tage i brug. Materialet

bliver løbende offentliggjort på SparEnergi.dk og Boliganalysen.

Borgermøde med gode råd og rådgivning

Kommunerne kan derudover med fordel afholde inspirationsmøder om varmepum-

per. Dette kan fx være med deltagelse af Energistyrelsens rådgivningstjeneste.

Læs mere om Energistyrelsens rådgivningstjeneste

her.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Spor

10. Indsats i områder, hvor konvertering er vanskelig

Selv når borgere har fået afklaring om deres fremtidige varmemuligheder fra deres

kommune eller fjernvarmeselskab, vurderes der at være en gruppe, som ikke konver-

terer fra gas. Det er vigtigt med en systematisk indsats for denne gruppe for at sikre,

at gasfyrsejere i fremtiden forsynes med en grøn varmekilde. På den baggrund har

NEKST-arbejdsgruppen identificeret to indsatser:

10.1 Systematisk tilgang til at identificere denne gruppe efterfulgt af en målrettet indsats

10.2 Biogas som et grønt alternativ, hvor konvertering er vanskelig

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

10.1 Systematisk tilgang og målrettet

indsats

Ved udgangen af 2023 var der ca. 107.000 husholdninger

med gasfyr bosiddende i et godkendt fjernvarmeområ-

de og ca. 59.000 husholdninger med gasfyr omfattet

af en varmeplan for individuel varmeforsyning. Disse

har således fået en nærmere afklaring om deres

fremtidige varmemuligheder. I takt med at der følges

op på kommunernes varmeplaner, vil denne gruppe

blive større. En stor del af de borgere der har fået

afklaring om varmemuligheder, forventes at foretage

en konvertering, senest når deres gasfyr er udtjent. Der

vurderes dog at være en ikke uvæsentlig restgruppe,

som ikke foretager en konvertering, hvilket kan skyldes

flere forhold. Der bør derfor etableres en systematisk

tilgang til at identificere denne gruppe med henblik på

at etablere konkrete indsatser.

Selvom konverteringen til fjernvarme og varmepumper

typisk er konkurrencedygtig i forhold til gasfyr, kan der

være barrierer for konvertering for nogle borgere. Der er i

dag ikke et fuldt overblik over barriererne for konvertering

og heller ikke over hvilke barrierer, som er størst. Figur

10.1 illustrerer de nuværende vurderinger og hypoteser.

Der er allerede implementeret en række indsatser, som

delvist er målrettet disse udfordringer, jf. boks 10.1,

men der er behov for en systematisk indsats for at

komme helt i mål med omstillingen samt for at sikre, at

offentlige midler anvendes mere effektivt. Det kræver et

styrket data- og analysegrundlag, som kan identificere

barriererne og omfanget heraf, ligesom at det kræver en

dybere forståelse af effekterne af konkrete forslag.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at der etab-

leres et styrket analysegrundlag til at identificere

hvilke typer af forbrugere, som ikke konverterer.

Til dette arbejde anbefaler vi i NEKST-arbejds-

gruppen, at:

•

der skal være fokus på 1) indsatser målrettet

borgere, der af økonomiske årsager ikke

kan konvertere og 2) indsatser målrettet de

borgere, som af andre årsager tøver med at

konvertere.

At serviceeftersyn af varmepuljerne, jf.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

gennemføres, og at der på baggrund heraf

iværksættes et arbejde, der ser på, om pul-

jerne er hensigtsmæssige, herunder muligt

afløb, indretning og bedst mulig fordeling af

midler mellem varmepuljerne.

tilgangen sammentænkes med en hensigts-

mæssig tilpasning af gassystemet og at

en målrettet indsats, særligt understøtter

konverteringer i de områder, hvor gas på sigt

ikke længere vil være muligt.

at det for de borgere, hvor en konvertering

ikke er rentabel, afklares, hvilken rolle et

fremtidigt grønt gassystem skal spille i

varmesektoren, jf. anbefaling 10.2.

•

Boks 10.1 Tiltag målrettet økonomiske barrierer for forbrugeren

For at imødekomme de økonomiske barrierer for en

konvertering, er der igangsat en række initiativer for

forbrugeren, herunder:

•

Ændrede afgifter for forbrugeren, således at det er

blevet dyrere at varme op med fossile brændsler og

billigere at varme op med el.

Tilskudspuljer, der dækker investeringen i en varme-

pumpe og nye radiatorsystemer samt udgifter til af-

kobling fra gasnettet mhp. at lette initialinvesteringen.

Skrotningsordning, hvorigennem fx borgere, der ikke

kan anskaffe finansieringen til en varmepumper, kan

få en varmepumpe på abonnement.

•

To ordninger for lån til investeringsomkostningerne

ved skift til grønne opvarmningskilder uden for

fjernvarmenettet, som hhv. sikrer billig finansiering

uden gebyrer, samt giver mulighed for lån med

statsgaranti i landdistrikter, hvor der er usikkerhed om

værdiansættelsen af boligen.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 2022

blev det besluttet at igangsætte et serviceeftersyn og

undersøge mulighederne for at målrette tilskudspul-

jerne til udfasning af olie- og gasfyr.

Derudover tilbydes der på markedet i dag leasing-

ordningen, hvor borgere har mulighed for at lease en

varmepumpe eller en fjernvarmeunit og dermed spare

dele investeringsomkostninger ved en konvertering.

•

Farvel til gas i danske hjem

Figur 8: Identificerede barrierer for konvertering af gasfyr

Gruppe af borgere, der har modtaget klar besked om

fjernvarme eller varmepumpe

Økonomiske

barrierer

Ikke

rentabelt

Ikke-

økonomiske

barrierer

Andre

barrierer

Eksempler på barrierer

Borgere kan ikke anskaffe den

nødvendige finansiering, selvom

konverteringen økonomisk set

vil være rentabel. Dette kan

være pga. for lav ejendomsvær-

di af boligen, eller hvis borgeren

ikke kan kreditgodkendes.

Boligens tekniske forhold kan

gøre, at en konvertering ikke er

rentabel. Det kan fx være, hvis

boligen har særlige forhold, og

den geografiske placering gør

investeringen dyr og derfor ikke

kan tjenes hjem.

Konvertering kan opleves som

besværlig for borgeren fx pga.

manglende kendskab til

muligheder for konvertering.

Hertil kan konverteringen anses

for at påvirke det omkringliggen-

de nabolag, som fx fordomme

om omfanget af støjgener fra

varmepumper mv.

10.2 Biogas som et grønt alternativ,

hvor konvertering er vanskelig

Omstilling til grønne varmeløsninger er en kompleks

opgave. Dertil er udbygningen af grøn gas i gang,

og med de nuværende fremskrivninger skønnes det,

at Danmark kan dække sit samlede gasforbrug af

dansk produceret biogas fra 2030. Dette er dog under

forudsætning om en markant reduktion i borgernes

gasforbrug. Herefter vil omstilling væk fra gasfyr ikke

have betydning for det danske CO

-regnskab.

I dag er biogas støttet markant, da omkostningerne

ved at producere biogas væsentligt overstiger

omkostningen ved at producere naturgas. Der er

dog begyndende tegn på, at biogas kan klare sig

på markedsvilkår. Fortsætter denne udvikling vil

biogas på sigt kunne produceres ustøttet i større

omfang. Sker det, mener NEKST-arbejdsgruppen,

at dansk-produceret biogas vil spille en rolle i den

fremtidige danske varmeforsyning, herunder også i

borgernes gasfyr.

NEKST-arbejdsgruppen vurderer, at fortsat brug af

gasfyr i borgernes opvarmning dog bør afgrænses

til tilfælde, hvor konvertering til en anden varmekilde

er særligt vanskelig, jf. anbefaling 10.1. Dette kan

fx være i tilfælde, hvor der fortsat er behov for et

gasdistributionssystem til industri, og hvor konverte-

ringen ikke er økonomisk rentabelt for borgeren. Det

kan også være i områder, hvor der er udfordringer

med at anskaffe den nødvendige finansiering til

en alternativ grøn varmekilde fx på grund af en lav

ejendomsværdi i området. NEKST-arbejdsgruppen

vurderer dog, at et fortsat brug af biogas til opvarm-

ning, hvor konvertering er vanskeligt skal ske under

forudsætning af, at biogassen udnyttes effektivt, på

markedsvilkår og som led i den grønne omstilling.

I NEKST-arbejdsgruppen anbefaler vi, at en

fortsat udbygning af dansk produceret biogas

fremadrettet skal kunne klare sig på markedsvil-

kår. Såfremt biogas bliver et konkurrencedygtigt

grønt alternativ, anbefaler arbejdsgruppen, at der

tages politisk stilling til om biogas kan have en

rolle i borgernes gasfyr – også efter 2035.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Opsamling og implementering af anbefaling 10 – Indsats i områder, hvor

konvertering er vanskelig

10.1

10.2

Anbefaling

Information til borgeren om fremtidens

gassystem

Biogas som et grønt alternativ, hvor

konvertering er vanskelig

Implementering

Analyse og tilgang til konvertering af

gasfyr, hvor det er vanskeligt.

Tilgang til brug af grøn gas i borgernes

opvarmning.

Ansvarlig

Staten

Effekt

Vil afhænge af model

Farvel til gas i danske hjem

NEKST-arbejdsgruppens medlemmer

Lars-Peter Søbye (forperson),

formand for Industriens Fond, fhv. adm. direktør COWI og fhv.

formand for DI.

Claus Torp,

direktør, Furesø Kommune

Mette Smedegaard Hansen,

Corporate Affairs Director, Nature Energy

Troels Skipper,

produktchef, OK a.m.b.a.

Jens Skjøt-Arkil,

Group CEO, Arkil Holding

Henrik Holst Elstrøm,

Senior Director, SME International, Danmarks Eksport- og Investeringsfond,

og bestyrelsesformand, Ribe Fjernvarme AmbA

Tina Kramer Kristensen,

Global Division Director, Energy Systems, Rambøll

Steen Neuchs Vedel,

adm. direktør, Vestforbrænding

Tina Schou,

leder af systemplanlægning, Evida

Lars Bonderup Bjørn,

adm. direktør, EWII

Knud Pedersen,

Chief Regulatory Officer, Andel og bestyrelsesformand Cerius og Radius.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem