Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2877533_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. juni 2024
J nr.
2024 - 1955
Svar på KEF alm. del – spm. 405
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 6. maj 2024 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 405, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål 405
Vil ministeren oplyse, om regeringen har planer om at afsætte midler til udbygning
af distributionsnettet og ladeinfrastrukturen, så danskere og virksomheder uden for
de større byer, hvor der er langt til nærmeste lynladestationer, ikke må vente i åre-
vis på at kunne opsætte en ladestander derhjemme/på erhvervsadressen, fordi el-
nettet ikke kan holde til det?
Svar
Indledningsvist kan det bemærkes, at udbygningen af ladeinfrastruktur så vidt muligt
bør være markedsdrevet med henblik på at sikre, at udbygningen sker så omkost-
ningseffektivt som muligt. Og udbygningen går stærkt, når det handler om offentlige
ladestandere til personbiler. Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter steg til
21.000 i første kvartal 2024 mod 11.000 i samme kvartal 2023. Og hvis man kigger
på, hvor mange elbiler der er per antal ladepunkt, så er tallet nede på 10,7 elbil per
offentligt tilgængeligt ladepunkt.
Omstillingen til ellastbiler er også i gang, men er dog ikke så langt fremme som per-
sonbilerne. Omstillingen understøttes aktuelt af en ramme på 763 mio. kr. til etable-
ring af 25 ladeparker langs de danske statsveje. I tillæg blev der med
Aftale om
deludmøntning af Grøn Fond
(regeringen, SF, K, EL og RV) afsat en ramme på 750
mio. kr. i 2024-2030 samt 50 mio. kr. varigt til grøn omstilling og effektiviseringer af
vejgodstransporten. De første 75 mio. kr. udmøntes i 2024 til en pulje til virksomhe-
ders køb af nulemissionslastbiler og/eller depotladning- og tankning. Udmøntningen
af den resterende ramme aftales blandt partierne pba. oplæg fra regeringen.
Derudover bemærkes, at en standardtilslutning til eldistributionsnettet med leverings-
omfang på 25 ampere i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt til at håndtere en
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm., om regeringen har planer om at afsætte midler til udbygning af distributionsnettet og ladeinfrastrukturen
2877533_0002.png
almindelig 11 kW ladestander hjemme i carporten, og opsætningen heraf involverer
derfor ikke netvirksomheden, der driver og udbygger det lokale eldistributionsnet.
Eldistributionsnettet i Danmark er generelt stærkt, men det er klart, at den grønne
omstilling også kræver forstærkning og udbygning af eldistributionsnettet. Derfor blev
der i juni 2021 indgået
Stemmeaftalen om effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til
understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen
mhp. at fremtidssikre el-
distributionsnettet.
Eldistributionsnettet i Danmark drives af 37 netvirksomheder, der står for at drive,
udbygge og forstærke elnettet i hvert deres geografiske bevillingsområde. Netvirk-
somhedernes omkostninger til at drive eldistributionsnettet betales af brugerne af
eldistributionsnettet. Udbygning og forstærkning af eldistributionsnettet er derfor ikke
en statslig opgave, hvor der skal afsættes statslige midler.
Netvirksomhederne har monopol på drift af eldistributionsnet i deres bevillingsom-
råde, og af hensyn til beskyttelse af forbrugerne er de derfor omfattet af indtægts-
rammer, der lægger et loft over, hvor meget den enkelte netvirksomhed kan opkræve
i indtægter fra brugerne af eldistributionsnettet i deres bevillingsområde. Med stem-
meaftalen fra juni 2021 blev det besluttet, at der skulle udvikles et nyt elektrificerings-
tillæg. Tillægget skal sikre netvirksomhederne solide og ansvarlige økonomiske ram-
mer til rettidige og effektive investeringer i takt med den grønne omstilling. Vi har
præsenteret en samlet model for elektrificeringstillægget for aftalekredsen bag stem-
meaftalen fra 2021 d. 28. maj 2024.
Derudover har regeringen nedsat den nationale energikrisestab, NEKST, der skal
øge tempoet i den grønne omstilling og sikre en hurtigere og mere effektiv udbygning
af elnettet. NEKST-arbejdsgruppen
Hurtigere udbygning af elnettet
skal bl.a. identi-
ficere udfordringer og finder løsninger for udbygningen af elnettet med henblik på at
strømline, afkorte processerne og sikre tættere og hurtigere samarbejde mellem alle
relevante aktører med en rolle i udbygningen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2