Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. maj 2024
J nr.
2024-1902
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål 383 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 383
Med reference til det citerede svar fra Energistyrelsens i svar på KEF alm. del –
spørgsmål 234, som baseres på oplysninger fra INEOS, vil ministeren indføre krav
om skærpet tilsyn og kontrol – evt. baseret på uafhængige miljøvurderinger eller
tekniske analyser – for at sikre, at beslutninger ikke udelukkende baseres på ansø-
gerens egne oplysninger?
Svar
Energistyrelsen har som myndighed pligt til at sikre, at ansøgninger er tilstrækkeligt
oplyst, og at der er foretaget de nødvendige faglige vurderinger af ansøgningernes
oplysninger til at kunne træffe afgørelse. Dette er således også tilfældet for ansøg-
ninger, der behandles efter undergrundsloven og rørledningsloven.
Jeg kan endvidere oplyse, at miljøkonsekvensrapporter for olie- og gasprojekter i
Nordsøen sendes i offentlig høring, hvor myndigheder og organisationer m.fl. har
mulighed for at indgive kommentarer eller stille spørgsmål hertil. Det har således
også været tilfældet i forbindelse med INEOS’ miljøkonsekvensvurdering vedrø-
rende udvikling og drift af Hejre-feltet.
Jeg ser på denne baggrund og på baggrund af mit svar på KEF alm. del spørgsmål
234 af den 1. marts 2024 ikke et behov for at indføre krav om skærpet tilsyn og
kontrol.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1