Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato 20. november 2023
J nr.
2023-5493
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 38 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 38
Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Green Po-
wer Denmark i forbindelse med foretræde den 26. oktober 2023 vedrørende lokal
opbakning til vedvarende energi, jf. KEF alm. del - bilag 313 (20222) og bilag 34?
Svar
For mig er det vigtigt, at vi er sammen om den grønne omstilling. Derfor er jeg også
glad for de input, Green Power Denmark byder ind med, og at de stiller deres per-
spektiver og ekspertise til rådighed. Det har vi brug for, hvis vi skal indfri regerin-
gens og en bred kreds af partier i Folketingets ambition om at sikre rammer, som
muliggør en firedobling af elproduktionen fra VE på land frem mod 2023.
Det glæder mig at se, at flere af de løsninger, som Green Power Denmark foreslår,
også er afspejlet i regeringens udspil fra 9. oktober,
Klimahandling – sammen om
mere grøn energi fra sol og vind på land,
som vi netop nu forhandler med aftale-
kredsen. For eksempel har regeringen foreslået, at gevinsterne fra grøn pulje skal
kunne præsenteres samtidigt med lokalplanen. Derudover foreslår vi også et opgør
med særaftaler, så der skabes ensartede vilkår og gevinster på tværs af landet, og
prisen på nye vindmøller og solceller ikke presses op og bremser den grønne om-
stilling.
Jeg ser frem til den videre drøftelse med interessenterne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1