Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2869396_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2828
Den 17. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. april 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Ida Auken (S).
Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
”Kan
ministeren oplyse, hvor den kunstgødning, danske landmænd benytter i deres produktion, er pro-
duceret, og om kunstgødningen generelt er produceret med fossile brændsler eller vedvarende energi?
Der henvises til foretræde for MOF den 17. april 2024, jf. MOF alm. del
bilag 412.”
Svar
Der har ikke siden 2004 været nogen dansk produktion af kunstgødning eller uorganiske gødninger.
Landbrugsstyrelsen har ikke data på, hvor den danske import af gødning specifikt produceres.
Kvælstofgødning fremstilles i industriel produktion hovedsageligt ved hjælp af naturgas som energi-
kilde. De største eksportører af kvælstofgødning var i 2021 Rusland, Kina og Iran, mens EU
herunder
bl.a. Holland og Tyskland
i 2019 stod for 9 pct. af den samlede produktion. Importen til Danmark sker
typisk via andre EU-lande, primært fra Sverige.
Det bemærkes, at en eventuel fremtidig hel eller delvis erstatning af den nuværende import af fossilba-
seret kvælstofgødning med danskproduceret CO
2
-reduceret kvælstofgødning vil føre til øgede udlednin-
ger i det danske klimaregnskab, jf. territorialprincippet, såfremt den danske gødningsproduktion ikke
er fuldstændig CO
2
-neutral.
Fosfor udvindes ved minedrift, hvoraf 40 pct. af udvindingen foregår i Rusland og Belarus, men der
findes også forekomster i Marokko, Finland og Israel. Kalium kommer fra brydning af kaliumkloridhol-
dige salte, hvoraf forekomster findes i Tyskland, Frankrig, Canada, USA og Rusland.
Fosfor- og kaliumholdige gødninger importeres hovedsageligt via Holland, Tyskland og Israel. Maski-
ner, der anvendes ved udvinding af fosfor eller brydning af kaliumsalte, vil typisk direkte eller indirekte
være drevet af fossile brændstoffer.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om, hvor den kunstgødning, danske landmænd benytter i deres produktion, er produceret, og om kunstgødningen generelt er produceret med fossile brændsler eller vedvarende energi
2