KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, at fjernvarmekunder skal stå for finansieringen og bære hele investeringsrisikoen ved, at techgiganter eller industrivirksomheder kan komme af med deres produktion af overskudsvarme

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. maj 2024

J nr.

2024-1626

Svar på KEF alm. del – spm. 358

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 11. april 2024 stillet mig

følgende alm. del spørgsmål 358, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).

Spørgsmål 358

Fjernvarme Fyn skriver i debatindlægget »Fjernvarme Fyn: Vi har brugt 400 mil-

lioner på overskudsvarmeanlæg. Den investering står nu til at blive værdiløs«,

www.altinget.dk, den 5. februar 2024, at fjernvarmeselskabets investering på

400 mio. kr. i overskudsvarme fra Metas datacenter i Odense risikerer at blive

værdiløs. Mener ministeren grundlæggende, at det er rimeligt, at fjernvarmekun-

der skal stå for finansieringen og bære hele investeringsrisikoen ved, at techgi-

ganter eller industrivirksomheder kan komme af med deres produktion af over-

skudsvarme? Og mener ministeren, det er rimeligt, at fjernvarmekunders varme-

priser skal være afhængige af, hvorvidt en techgigants datacenter eller en indu-

strivirksomhed er i drift og ikke pludselig lukker?

Svar

Indledningsvist skal jeg bemærke, at jeg ikke er nærmere bekendt med indhol-

det af de aftaler, der er indgået mellem Metas datacenter i Odense og Fjern-

varme Fyn om levering af overskudsvarme. De er dog indgået før 2022 og der-

med inden prisloftet trådte i kraft. Overskudsvarmeleverancen har derfor også

været omfattet en overgangsordning, hvor eksisterende overskudsvarmeleve-

rancer kunne blive på tidligere regulering frem til 1. januar 2024.

Hensynet med overskudsvarmeprisloftet har dels været at give fjernvarmevirk-

somhederne incitament til at sammenligne investeringer i overskudsvarme med

investeringer i alternative VE-baserede varmekilder for at understøtte, at forbru-

gerne ikke betaler unødigt meget for deres varme, dels at give et vist økonomisk

incitament til at udnytte overskudsvarmen. I lyset af branchens kritik af over-

skudsvarmeprisloftet er mit ministerium ved at analysere konsekvenserne ved

en ændret regulering af overskudsvarme.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, at fjernvarmekunder skal stå for finansieringen og bære hele investeringsrisikoen ved, at techgiganter eller industrivirksomheder kan komme af med deres produktion af overskudsvarme

Jeg er generelt af den opfattelse, at det som udgangspunkt er fjernvarmevirk-

somhedernes ansvar at indgå hensigtsmæssige kontrakter om overskudsvarme,

der tager højde for de særlige karakteristika, som overskudsvarme har, sam-

menlignet med andre typer af varmeleverancer. Overskudsvarme adskiller sig

således fra det øvrige varmeområde ved, at en overskudsvarmeleverandør ikke

har varmeproduktion som sit hovedformål. Det betyder, at overskudsvarme som

forsyningskilde kan være mindre sikker end fjernvarmevirksomheders egen var-

meproduktion eller leverancer fra andre varmeproducenter, der har varmepro-

duktion som sin kerneforretning.

Hertil kommer, at udnyttelse af overskudsvarme ofte indebærer større investe-

ringer. Først og fremmest, kan det være nødvendigt at etablere et transmissi-

onsrør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjernvarmenettet. Derud-

over er temperaturen på overskudsvarme fra fx datacentre eller transformerstati-

oner ofte lavtemperatur, hvorfor det er nødvendigt for fjernvarmevirksomheden

at investere i en varmepumpe, der kan løfte temperaturen på overskudsvarmen

til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjernvarmenettet. Endelig

varierer det, hvordan fjernvarmevirksomheder vil anvende overskudsvarme i de-

res eksisterende varmemix. Nogle fjernvarmevirksomheder anvender over-

skudsvarme som grundlast, hvormed overskudsvarme udgør en stor andel af

det samlede varmemix, mens andre fjernvarmevirksomheder anvender over-

skudsvarme som spidslast i fx vinterhalvåret, hvor varmebehovet er størst. Der-

med varierer det lokalt, hvor lang en periode over året, som fjernvarmevirksom-

heden kan få dækket sine investeringsomkostninger, samt hvor påvirkelig fjern-

varmevirksomheden er over for eventuelle udsving i overskudsvarmeleveran-

cen. Der påhviler derfor fjernvarmevirksomhederne et ansvar i forhold til at risi-

koafdække diverse forhold forbundet med udnyttelsen af overskudsvarme.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 2/2