KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 4. april vedr. Klimarådets

Statusrapport 2024

Center

Center for Strategi,

Kommunikation og

Ledelsesbetjening

Kontor

Kontor for Tværgående Politik

Dato

4. april 2024

J nr.

2024-1109

/ BODBA

Samrådsspørgsmål [U]

Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har stillet

ministeren følgende samrådsspørgsmål U:

Samrådsspørgsmål U:

”Vil ministeren kommentere Klimarådets Statusrapport

2024 og oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske

initiativer set i lyset af statusrapporten?”

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Ministerens svartale:

[Intro]

Jeg vil gerne starte med at takke Klimarådet for

deres rapport. Det er endnu engang et vigtigt bidrag

til klimadebatten.

Klimarådets rapport er en hjælp for alle til at se,

hvor vejen til klimamålene er tegnet færdig, og hvor

der er brug for ekstra opmærksomhed.

Vi lytter til Klimarådets anbefalinger, og det kan

man bl.a. se i udviklingen siden den seneste

statusrapport. Sidste år fremhævede Klimarådet

risici inden for bl.a. indfrielsen af 2025-målet og

fremdrift på en række fokusområder, såsom fangst

og lagring af CO

. Her har jeg arbejdet sammen

med en bred kreds af partier om at nedbringe

risiciene.

Klimarådet anerkender, at der er sket fremskridt

siden sidste år. Blandt andet har regeringen spillet

ud med forbedrede rammevilkår for CO

-fangst og –

lagring. Derudover vil vi indføre en øget dieselafgift,

som bidrager til at vi når klimamålene i 2025 og

2030. Og Klimarådet mener nu, at det er

sandsynligt, at 2025-målet nås.

Det er fremskridt, som i høj grad også bør tillægges

den brede kreds af partier, der har været med til at

træffe det seneste års store og små klimapolitiske

beslutninger.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

I rapporten peger Klimarådet også på en række

risici, som jeg om lidt vil kommentere nærmere på.

Jeg vil dog gerne starte med at understrege, at jeg

synes, det er positivt, at Klimarådet peger på risici.

Det er en vigtig opgave. En så stor omstilling, som

vi er i gang med, kommer ikke uden risici. Og det er

vores opgave som politikere at have blik for risici og

løbende arbejde for at nedbringe dem.

[Usikkerheder i landbrug, GSR og CCS skal

håndteres]

I den nye rapport vurderer Klimarådet, at risikoen i

regeringens plan stadig er for høj til, at de mener, at

det er anskueliggjort, at 2030-målet nås.

De peger bl.a. på risici inden for landbruget, afgift

på industrien og CCS. Jeg vil derfor gerne

gennemgå de tre områder.

Hvad angår landbruget er jeg fuldstændig enig med

Klimarådet i, at en afgift på landbruget er helt

central for at nå klimamålet i 2030.

Og der skal gerne være bred opbakning til den.

Svarer-udvalget har for nylig præsenteret deres

modeller for en afgift på landbruget. Dem har vi

taget med ind i den grønne trepart, så vi sammen

finder den bedste model for en klimaafgift på

landbruget.

Men jeg vil gerne slå fast: der kommer en afgift.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Klimarådet fremhæver også en risiko for, at

mankoen i 2030 kan blive opjusteret i forbindelse

med de kommende tal for emissionsfaktorer for

lavbundsjorder.

Her afventer vi den endelige model fra Aarhus

Universitet. Som minister forholder jeg mig til

tallene, når vi får de konsoliderede resultater fra

Aarhus Universitet på baggrund af deres model for

forholdet mellem kulstofindholdet og vandstand på

jorderne.

Jeg noterer mig dog, at Klimarådet vurderer, at en

korrektion i opadgående retning ikke forventes at

opveje faldet som følge af den opdaterede

fremskrivning af udbredelsen af lavbundsjorder.

Klimarådet peger også på, at der er risici ved

regeringens tidsplan for CCS.

Det glæder mig dog, at Klimarådet roser regeringen

for, at indgåelse af

Aftale om styrkede rammevilkår

er et skridt i den rigtige retning.

Jeg er enig i, at der er risici forbundet med CCS.

Men jeg er også enig med Klimarådet i følgende –

og jeg citerer:

”Det

er uundgåeligt, at klimapolitikken er forbundet

med usikkerhed. Satsninger på nye teknologier

som fx CCS vil altid være forbundet med en vis

risiko. Det betyder ikke, at man skal afholde sig fra

at satse på nye teknologier.”

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Den seneste aftale for CCS er netop et eksempel

på, at regeringen vil følge udviklingen nøje og

styrke implementeringen.

For CCS er et centralt værktøj til at opfylde

klimamål: Både globalt med Parisaftalen, tættere på

med EU’s målsætninger og helt nært med

Danmarks 70 pct.-målsætning.

Når det gælder effekten af den grønne

skattereform, så er Klimarådet usikre på, om CO2-

afgiften på industrien vil give den reduktion i 2030,

som regeringen anslår.

Med den grønne skattereform indførte vi en CO2-

afgift, der giver virksomhederne et godt

udgangspunkt for at omstille sig. Og for nylig indgik

vi en aftale om omstillingsstøtte til de mest CO

intensive virksomheder i den danske industri frem

mod 2030. Aftalen forventes at hente flere CO2-

reduktioner hjem med 0,1 millioner ton årligt i 2025

og 2030.

Vi genbesøger aftalen om grøn skattereform i 2026

og 2028, og den timing er aftalt med udgangspunkt

i, at afgiften træder i kraft i 2025. Med genbesøgene

er der taget højde for, at skattereformen indeholder

usikkerheder, og det er selvfølgelig noget, vi vil

holde skarpt øje med.

Som Klimarådet selv peger på, vil klimapolitikken

altid være forbundet med usikkerhed. Regeringen

har tegnet vejen til 2030 og vil nu have fuldt fokus

på at sikre, at vi også når i mål.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

[Klimarådets anbefalinger og oplistning af

regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer]

Klimarådet kommer i rapporten også med en række

anbefalinger. I det følgende vil jeg fremhæve nogle

af de initiativer, der taler ind i anbefalingerne.

[Anbefaling:

Implementering fsva. anbefaling til at

sikre tilstrækkelig arbejdskraft og strategi for

danskernes opbakning til grøn omstilling.]

Klimarådet anbefaler fokus på implementering og

monitorering bl.a. ved at sikre grønne kompetencer

og bred opbakning til arbejdet med at løse

klimaudfordringerne.

Den anbefaling er regeringen meget optaget af, og

regeringen vil fortsat følger behovet for arbejdskraft

og grønne kompetencer. Som det fremgår af

regeringsgrundlaget, vil regeringen investere i, at

erhvervsskolerne bl.a. har fokus på

arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den

grønne omstilling.

Regeringen arbejder også for en balanceret tilgang

til den grønne omstilling, der skal sikre bred

opbakning. Det prioriterer regeringen på en række

forskellige områder, og vi inddrager en bred kreds

af aktører i arbejdet med at finde løsninger fx i

NEKST og Klimapartnerskaberne.

[Anbefaling:

Regulering af landbruget]

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Klimarådet kommer også med anbefalinger til

regulering af landbruget.

Jeg er enig i, at landbruget skal med i den grønne

omstilling, og at afgiften er helt central for at komme

i mål i 2030. Her er jeg også enig med Klimarådet i,

at indfrielsen af 2030-målet særligt inden for

landbrugssektoren også bidrager til indfrielse af

Danmarks EU-forpligtigelser.

I regi af Grøn trepart vil regeringen finde

langsigtede løsninger på land- og

skovbrugssektorens klima- og naturudfordringer.

[Anbefaling:

Regulering af transporten]

Klimarådet anbefaler også regulering af transporten

som fokusområde.

Regeringen vil fortsat udvikle grøn transport, og

derfor har vi allerede iværksat en række tiltag, der

skal sætte fart på omstillingen.

For eksempel skal lastbiler betale vejafgift i

Danmark fra 2025 alt efter hvor langt, de kører, og

hvor meget CO

de udleder. Fra 2027 omfatter EU's

kvotehandelssystem også vejtransporten. Med fuld

implementering af ETS I og II i Danmark forventes

det at betyde 0,4 millioner ton CO2-reduktioner i

2030. I december landede vi en aftale om en hel

grøn indenrigsluftfart senest i 2030, ligesom vi også

har foreslået en øget dieselafgift, og vi vil gøre

status på grøn vejtransport i 2024.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

[Anbefaling:

Globale rammer]

I rapporten kommer Klimarådet også med

anbefalinger til den globale klimaindsats og det

klimabelastende forbrug.

Jeg er enig med Klimarådet i, at klimakampen er

global. Derfor fortsætter Danmark arbejdet med at

fremme den grønne omstilling uden for vores

grænser.

Det gælder ikke mindst i EU, hvor regeringen

arbejder for et EU klimamål for 2040 på mindst 90

pct. ift. 1990.

Et ambitiøst mål er en forudsætning for, at EU kan

gå foran og få andre store udledere med.

[Anbefaling:

Biomasse og arealer]

Klimarådet har i rapporten også overvejelser

omkring biomasse. Regeringen vil komme med et

oplæg til, hvordan vi følger op på den kommende

evaluering af bæredygtighedskravene til

træbiomasse i Danmark.

Vi holder også øje med udviklingen i den

europæiske regulering, herunder den rolle biogen

kan spille fremadrettet både ift. lagring og

Power-to-X.

[Anbefaling:

Udbygning af grøn strøm]

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

Til sidst har Klimarådet også anbefalinger til

udbygning af grøn strøm.

Her vil regeringen blive ved med at fjerne barrierer

for udbygningen, for ligesom Klimarådet mener vi,

at grøn strøm er helt centralt for den grønne

omstilling. Derudover kommer vi med et udspil om

elforsyningssikkerhed i 2024.

[Outro]

Vejen til 2030 skal bygges færdig.

Som jeg netop har gennemgået er der mange

initiativer på vej, men lige så vigtigt, ligger der

allerede en lang række aftaler, der allerede er

indgået. De skal implementeres, og risici skal

håndteres. En så gennemgribende omstilling er ikke

nem og tager tid. Men vi kommer hele tiden tættere

på.

I det forgangne år har vi indgået både store og små

aftaler, der peger fremad og jeg vil gerne benytte

lejligheden til at takke alle partier for godt

samarbejde.

Siden klimaloven blev aftalt i 2019 er vi er nået 85

pct. af vejen til 2030-målet, og 2025-målet på 50-54

pct. indfrier vi også med stor sandsynlighed.

Nu skal vi have de sidste sektorer med, så vi kan

komme helt i mål i 2030. Og vi skal forsætte med at

træffe både store og små beslutninger, som er

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/4-24 om Klimarådets 'Statusrapport 2024' (samrådsspm. U)

nødvendige for en omstilling af vores samfund. Det

ser jeg frem til at samarbejde om.

Vi står med en kæmpe opgave, der hverken er slut i

2025, 2030 eller 2045. Derfor skal vi have det lange

lys på, når vi lægger sporene for vejen frem.

Tak for ordet.

Side 10/10