KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om, hvordan en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen kan anses for at være i overensstemmelse med klimalovens § 1, stk. 3

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. april 2024

J nr.

2024-1534

Svar på KEF alm. del – spm. 351

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. april 2024 stillet mig føl-

gende alm. del spørgsmål 351, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).

Spørgsmål 351

Ministeren nævnte under besvarelsen af KEF alm. del – samrådsspørgsmål S den 20.

marts 2024, at en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen ikke vil være i strid med

klimaloven, da de aktiviteter forbundet med selve indvindingen af olie og en eventuel

brug af olien i Danmark vil tælle med i de territoriale reduktionsmålsætninger, og at af-

brænding af olie fra Nordsøen i andre lande vil indgå i deres klimamål. Klimaloven har

dog ikke udelukkende sigte mod de territoriale reduktionsmålsætninger, da det bl.a.

fremgår af § 1, stk. 3, at »Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om

at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 garder celsius«. Dertil fremgår det

af bemærkningerne til klimaloven, jf. lov nr. 965 af 26. juni 2020, at »Med den foreslå-

ede klimalov sættes der i tillæg hertil fokus på Danmarks internationale klimaindsats,

der også skal bidrage til at sikre, at de globale drivhusgasudledninger begrænses.« Vil

ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan en ekspansion af olieproduktionen i

Nordsøen kan anses for at være i overensstemmelse med klimalovens § 1, stk. 3, når

olie fra Nordsøen afbrændes i andre lande, og dermed øger drivhusgasudledningen i

de pågældende lande, hvilket globalt set vanskeliggøre opnåelse af Parisaftalens mål-

sætning? Og har Danmark ikke et ansvar for ikke at understøtte øgede udledninger i

andre lande?

Svar

Klimaloven udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats. Lovens

formål er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med

70 pct., i forhold til niveauet i 1990, og senest opnå klimaneutralitet i 2050. Kli-

malovens §1 stk. 3 siger at ”Danmark

skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål-

sætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius”,

men tager dog ikke stilling til,

hvilke

virkemidler, der kan eller ikke kan anvendes

til at opnå dette, og den tager heller ikke stilling til,

hvordan

bestemte virkemidler

skal anvendes.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om, hvordan en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen kan anses for at være i overensstemmelse med klimalovens § 1, stk. 3

Der vil være efterspørgsel efter fossile brændsler i årtier frem. Det vurderer IEA

inden for deres Net Zero-scenarie. Som jeg oplyste på åbent samråd M-N-O

den 18. januar 2024 peger IEA-rapporterne på behovet for, at vi tilrettelægger

omstillingen væk fra fossile energikilder på en klog måde, fordi der også skal ta-

ges hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden og priserne på energi i omstillingspe-

rioden. Derudover præsenterede IEA i december 2023 den seneste landerap-

port om Danmarks energi- og klimapolitik. Overordnet inden for olie- og gaspoli-

tikken sagde IEA bl.a., at Danmark

“Within the spirit of the North Sea Agree-

ment, and while transitioning away from oil and gas production, the government

should ensure that it incentivises industry to fully develop the remaining poten-

tial”

. Dette oplyste jeg også om på samråd M-N-O.

Danmark har derfor en interesse i at bidrage til, ikke bare den danske, men

også den europæiske forsyningssikkerhed. Der henvises i den forbindelse til be-

svarelse af KEF alm. del – spørgsmål 202 af den 22. januar 2024: Bilag Sam-

rådstale samt KEF alm. del bilag 46 af den 6. november 2023 afgivet, som led i

opfølgningen på åbent samråd AD den 4. oktober 2023. Der er behov for, at

omstillingen sker på en kontrolleret måde, hvilket blandt andet betyder, at ned-

gangen i forbrug og produktion af fossile brændsler bør følges ad. Olieproduktio-

nen i Nordsøen ikke i strid med klimaloven – det gælder både hvis olien senere

finder anvendelse i Danmark eller i udlandet.

Med Nordsøaftalen 2020, som blev indgået med bredt politisk flertal, har Dan-

mark, som ét af få lande i verden, sat en slutdato for sin olie- og gasproduktion.

Dette er netop i tråd med et af klimalovens guidende principper § 1 stk. 4 om, at

klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til, at Danmark skal ”(…)

være et fo-

regangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke re-

sten af verden”.

Hvis det skal lykkes, er der behov for at vise løsninger, som re-

sten af verden kan følge. Med aftalen går Danmark forrest, når det gælder ud-

fasning af fossil energi, og kan dermed lægge globalt pres på andre lande til at

indføre lignende slutdatoer. På den måde har klimaloven udgjort rammen for en

ændret politisk tilgang til olie- og gaspolitikken. Gennem de danske myndig-

hedssamarbejder på energi og det danske engagement i klimaalliancen Beyond

Oil and Gas Alliance understøtter Danmark ligeledes øvrige landes omstilling

væk fra fossile brændsler. Danmarks globale initiativer og slutdato for olie- og

gasproduktion bidrager netop til indfrielse af klimalovens § 1 stk. 3 om at ar-

bejde aktivt for parisaftalens målsætninger.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 135:

https://iea.blob.core.windows.net/assets/9af8f6a2-31e7-4136-94a6-

fe3aa518ec7d/Denmark_2023.pdf

Side 2/2