Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2848337_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 21. marts 2024 (KEF
alm. del
spørgsmål 344) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de 32 områder, der er i spil om at
få etableret statslige energiparker, allerede er blevet afvist af den pågældende
kommune som et område til at etablere grøn energi på i forbindelse med tidli-
gere processer? Hvis områderne for de statslige energiparker allerede er blevet
afvist af kommuner i tidligere processer, vil ministeren så redegøre for, hvorfor
de i så fald er på listen?”
Svar:
Med lanceringen den 9. oktober 2023 af regeringens udspil
Klimahandling
Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land
blev der samtidig indledt
dialog med 19 kommuner om i alt 32 arealer til potentielle energiparker. Area-
lerne blev identificeret i 2022 på baggrund af indmeldinger fra VE-opstillere og
kommuner.
Det indgik ikke i identificeringen af de 32 arealer, om kommunen tidligere
havde taget stilling til det pågældende areal eller dele heraf.
Dialogen med kommunerne har skullet afklare arealernes egnethed til energi-
park, herunder også kommunernes interesse i udpegning af arealer til energi-
park, og om kommunerne i givet fald selv ønsker at varetage planlægningen.
Det fremgår af
Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land
af 12. de-
cember 2023, at de arealer, der i statens dialog med kommunerne vurderes eg-
nede til energiparker, skal udpeges af staten med afsæt i en ny lov om større
energiparker.
I det foreliggende udkast til
Lovforslag om statsligt udpegede energiparker,
som
forventes fremsat i april 2024, fremgår det, at udpegning til energipark forud-
sætter kommunalbestyrelsens tilslutning.
Der lægges dermed i lovforslaget op til, at et areal ikke kan udpeges til energi-
park, medmindre kommunen bakker op om dette.
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 385061
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 9. april 2024