Forsøg fra Strathclyde universitet i Glasgow viser, at partikelfrit regnfald på 50 mm pr. måned resulterer i 0,037 pct. slitage pr. måned på en vindmøllevinge med en diameter på 120 m. Stiger nedbøren til 500 mm pr. måned medfører det en slitage på 0,199 pct. pr. måned. I et kystnært klima med saltholdigt nedbør øges slitagen med 40 pct. (»Pollution from wind turbine blades«, juli 2021).
Det nævnte studie viser også, at ved norske klimaforhold med nedbør på 2500 mm pr. måned afskaller en vindmølle på 60 t 62 kg materiale pr. år. I forbindelse med opstilling af vindmøller i Tønder kommune har Miljøstyrelsen afvist at kende de nævnte undersøgelser og i det hele taget afvist, at der udledes skadelige stoffer fra vindmøller under drift.
Vil ministeren på denne baggrund redegøre for, om vindmøller udleder skadelige stoffer under drift i forbindelse med slitage forårsaget af nedbør, og vil ministeren nærmere redegøre for, hvad denne afskalning består af, herunder om den f.eks. indeholder PFAS eller tungmetaller?
Er ministeren bekendt med, eller vil ministeren søge at fremskaffe yderligere information om den nævnte undersøgelse, der i givet fald kan oversendes til udvalget?
Dato: 18-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
alternative og vedvarende energikilder