Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. april 2024
J nr.
2024-1434
Svar på KEF alm. del – spm. 321
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 14. marts 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 321, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål 321
Vil ministeren tage initiativ til at basere planlægningsmålet for effekttilstrække-
lighed på samfundsøkonomiske beregninger frem for det nuværende vilkårlige
niveau? Green Power Denmark anbefaler i deres rapport »Grøn elbalance i frem-
tiden« fra februar 2024 at bruge estimater for omkostninger ved forbrugsafkobling
(VOLL) og omkostninger ved ny kapacitet (CONE) i cost-benefit-analyser. Ener-
gistyrelsen har senest fastsat VOLL til 174 kr./kWh. Dette indikerer en høj sam-
fundsøkonomisk værdi af en stærk elforsyningssikkerhed i Danmark, som er af-
gørende for f.eks. produktionsvirksomheder, datacentre m.fl. Der er allerede lov-
hjemmel til at inddrage samfundsøkonomi, jf. § 38, stk. 4, og § 43, stk. 1-4, i be-
kendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissions-
nettet m.v. Mener ministeren ikke, at det er på tide at sikre et mere kvalificeret
beslutningsgrundlag for fremtidens elforsyningssikkerhed?
Svar
Det er korrekt, at Energistyrelsen har undersøgt, hvordan de danske elforbrugere
værdisætter et strømafbrud i en analyse, som blev offentliggjort i marts 2023.
Værdiansættelsen af et strømafbrud kaldes også ”Value of Lost Load” (VoLL), og
Energistyrelsens analyse følger metode fra ENTSO-E og ACER. Energistyrelsen
er tilsvarende i gang med at forberede analyse om omkostningerne ved at øge
elforsyningssikkerheden. Omkostningerne ved ny kapacitet, der kan øge elforsy-
ningssikkerheden, kaldes også ”Cost of New Entry (CONE). Det forventes, at
Energistyrelsen vil have afsluttet analyse om CONE i 2025.
Formålet med analyser for VoLL og CONE er bl.a., at de tilsammen kan anvendes
til at vurdere, hvornår tiltag, der ændrer på elforsyningssikkerheden, er samfunds-
økonomisk effektive.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2