Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2851195_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. april 2024
J nr.
2024 - 1305
Svar på KEF alm. del – spm. 317
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. marts 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 317, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 317
Vil ministeren redegøre for regeringens forventede omkostninger til indfrielse af
målet om 110 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050, og hvordan indgår disse
omkostninger i Danmarks konvergensprogram?
Der henvises til regeringsgrundlaget 2022, »Ansvar for Danmark – Det politiske
grundlag for Danmarks regering« fra december 2022.
Svar
Det er underlagt betydeligt usikkerhed at skønne over omkostningerne for indfri-
elsen af målene om klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050. Dette
skyldes, at det grundlæggende afhænger af de valgte virkemidler til indfrielsen
af klimamålene og derved den valgte vægtning af klimalovens guidende princip-
per.
Der er desuden betydelig usikkerhed om de teknologiske muligheder om 20-25
år, hvormed det er usikkert, hvordan klimaneutralitet og 110 pct. reduktion mest
hensigtsmæssigt opnås. Grundet at omkostningerne afhænger af fremtidige po-
litiske valg samt de store usikkerheder kan Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet derfor ikke skønne over omkostningerne på nuværende grundlag.
Fsva. spørgsmålet om Danmarks konvergensprogram har Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser føl-
gende:
”I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indgår den seneste
Klima-
status og -fremskrivning
fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet som grund-
lag for fremskrivningen af forbruget af energi og en række energirelaterede afgif-
ter,
jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om regeringens forventede omkostninger til indfrielse af målet om 110 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050
2851195_0002.png
Sigtet med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi er at vurdere
udsigterne for de offentlige finanser ved at indregne vedtaget og besluttet politik.
Målsætninger, som endnu ikke har medført besluttet og vedtaget politik, indar-
bejdes ikke i de mellemfristede fremskrivninger. Det skal blandt andet ses i sam-
menhæng med, at omkostningerne ved at indfri klimamålene, herunder 110 pct.
reduktion i 2050, vil afhænge af, hvordan de indfris, den teknologiske udvikling
mv.
I takt med at ny politik vedtages vil det blive afspejlet i klimafremskrivningen og
derigennem i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2