Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2848450_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2024
J nr.
2024 - 1350
Svar på KEF alm. del
spm. 315
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. marts 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 315, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 315
Er der taget højde for prisstigningen på importaffald som følge af den tyske
CO2-afgift, i de analyser der vurderer effekten af aftalen »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« fra den 16. juni 2020?
Svar
Med aftalen om en »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
fra den 16. juni 2020 var aftaleparterne enige om en tilpasning af kapaciteten i
forbrændingssektoren, så de danske mængder af forbrændingsegnet affald
kunne tilpasses den danske affaldsforbrændingskapacitet. Aftalepartierne var
enige om at anmode KL om at udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapa-
citeten i forbrændingssektoren. Såfremt modellen ikke kunne godkendes, var af-
talepartierne enige om, at der skulle gennemføres en konkurrenceudsættelse af
sektoren.
I forbindelse med L 115 »Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald«, blev der lavet en vurde-
ring af effekten af konkurrenceudsættelse af sektoren. Denne vurdering inklude-
rede skøn over importpriserne, baseret på en konsulentrapport udarbejdet for
Energistyrelsen i 2020. Den danske importpris blev estimeret til at være mellem
330 og 600 kr. (2023-priser), med et middelret skøn på ca. 480 kr. Dette skøn
var forbundet med betydelig usikkerhed, herunder usikkerheder ifm. ændringer i
reguleringen i udlandet, og der blev derfor lavet en følsomhedsvurdering af ef-
fekterne af dette skøn,
jf. L 115 bilag 2 Dokumentationsnotat - Beregning af lov-
forslag om affaldsforbrænding.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1