Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2768341_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. oktober 2023
J nr.
2022 - 1991
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 3 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 3
Det fremgår af Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen fra den 3.
december 2020, at der kan indgås frivillige aftaler med selskaber, som berøres af
2050-slutdatoen, så de kan fortsætte olie- og gasindvindingen efter 2050. Ministeren
nævnte under besvarelsen af KEF alm. del – samrådsspørgsmål A, at der allerede er
indgået de relevante aftaler, og at der ikke er noget efter 2050. Vil ministeren be-
kræfte, at svaret skal forstås sådan, at der ikke kommer forlængelser af eksisterende
aftaler om olie- og gasindvinding som følge af 7. udbudsrunde, som betyder, at der
kan indvindes olie og gas i Nordsøen efter 2050? Og i bekræftende tilfælde vil mini-
steren så tage initiativ til at tilpasse Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i
Nordsøen fra den 3. december 2020, så det klart fremgår, at der ikke vil være mulig-
hed for at indvinde olie og gas i Nordsøen efter 2050?
Svar
Jeg henviser til vedlagte brev, som aftalepartierne bag Nordsøaftalen 2020 modtog
i april 2023.
Jeg kan endvidere oplyse, at der efter tilbageleveringen af tilladelse 9/16 ikke læn-
gere er efterforsknings- og indvindingstilladelser til kulbrinter tilbage, som kan have
en berettiget forventning om indvinding efter 2050.
Som følge af Nordsøaftalen fra 2020 blev der indført en 2050-slutdato for olie- og
gasindvinding i undergrundsloven. Undergrundslovens § 13, stk. 6, lyder nu: ”Tilla-
delser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kan ikke meddeles eller forlæn-
ges længere end til den 31. december 2050”.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1