Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2838774_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2024
J nr.
2024 - 1062
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 16. februar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål 291 alm. del, som jeg hermed besvarer. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål nr. 291:
Moderaterne skriver i deres nye landbrugs- og fødevareudspil fra februar 2024
»Landbrugs- og fødevarepolitik« på moderaterne.dk, at den økologiske landbrugs-
produktion skal fordobles. Vil ministeren redegøre for, hvilke virkemidler der skal
sikre dette i Moderaternes udspil? Vil ministeren redegøre for klimaeffekten pr. pro-
duceret fødevareenhed af at omlægge landbrugsproduktion til økologi? Er ministe-
ren enig i, at globale udledninger af CO
2
stiger, hvis man skal producere og for-
bruge de samme fødevarer, men omlægger produktionen til økologi, jf. f.eks. rap-
porten »Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget« fra DCA - Nationalt
center for fødevarer og jordbrug, Aarhus Universitet, september 2018, tabel 26,
side 93? Synes ministeren, det er fornuftigt at forfølge en klimapolitik, som isoleret
pynter på Danmarks klimaregnskab, men som globalt øger udledningen af CO
2
?
Svar
Som opfølgning på
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021
præsenterede regeringen i december 2023 en økologistrategi, der samler initiativer,
som kan understøtte en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem
til 2030. Det er regeringens ambition at styrke økologien som en vigtig del af den
grønne omstilling af landbruget, da flere økologiske arealer vil fremme en produktion
med færre sprøjtemidler og færre udledninger pr hektar til gavn for klima, miljø, drik-
kevand og natur.
Ift. spørgsmålet om national fremfor international klimapolitik bemærkes det at driv-
husgaslækage kun kan forekomme, såfremt andre lande har mulighed for at øge
deres udledninger. Lande med en bindende forpligtelse til at reducere CO
2
-udlednin-
gerne, fx gennem EU’s byrdefordelingsaftale og LULUCF-forordning, kan således i
udgangspunktet ikke lade deres udledninger stige som konsekvens af dansk klima-
politik, medmindre de overopfylder deres reduktionsforpligtelser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke virkemidler der skal sikre dette i Moderaternes udspil og vil ministeren redegøre for klimaeffekten pr. produceret fødevareenhed af at omlægge landbrugsproduktion til økologi
2838774_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2