KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 8/2-24 om de nye beregninger fra Aarhus Universitet om CO2-udledningerne fra lavbunds-jorde m.v. (samrådsspm. P-R)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Tale til samråd P, Q, R den 8. februar

Center

Center for strategisk

kommunikation og

Ledelsesbetjening

Kontor

Kontor for tværgående politik

Dato

7. februar 2024

J nr.

2024-287

[Intro]

Tak for spørgsmålet og det store fremmøde.

Klimaforandringerne er i gang med at ændre den verden, vi

kender. Derfor skal vi sætte ambitiøse nationale mål, som

vi har gjort i Danmark, og ambitiøse mål i EU. Men vigtigst

af alt skal vi levere grøn handling, der virker ved at mindske

vores CO

-udledning.

Det er regeringen i fuld gang med.

På transportområdet har regeringen indgået aftale om en

grøn flyrute fra 2025 samt helt grøn indenrigsluftfart i 2030.

Vi har afsat 1 mia. kr. til grøn omstilling af luftfarten og

indført en ny passagerafgift på flyrejser. Vi har foreslået en

forhøjelse af dieselafgiften og vi har gennemført en hurtig

implementering af EU’s kvotelovgivning, der vedr.

brændsler til transport og boligopvarmning.

Vi har lavet en stor aftale om havvind og i december

indgået en aftale om energiparker på land, som har gjort

det nemmere at få vindmøller og solceller op hurtigt og i

stor skala. Og vi har netop indgået en bred aftale om

langsigtede rammer for CO2-fangst så alt fra kraftvarme- til

affaldsforbrændingsanlæg kan komme i gang med at fange

CO2.

Bare for at nævne nogle af de mange aftaler og

beslutninger i den seneste tid. Aftaler, som viser, at

regeringen holder fast i vores høje klimaambitioner og er i

fuld gang med at levere på dem.

/ BODBA

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 8/2-24 om de nye beregninger fra Aarhus Universitet om CO2-udledningerne fra lavbunds-jorde m.v. (samrådsspm. P-R)

Samtidig sker der løbende forskning og udvikling på

klimaområdet. Det er et vilkår. Og et godt vilkår.

Det gælder fx for Svarers rapport, som vi stadig afventer,

der giver os ny viden og indsigt i konsekvenserne af en

klimaafgift i landbruget.

Ny viden gør os klogere og understøtter velbelyste politiske

beslutninger. Det er i min optik en god ting.

På den måde sikres det, at vi kan levere på vores høje

klimaambitioner på det bedst mulige måde og bedst mulige

grundlag.

Når man kigger på det konkrete, som samrådet i dag

handler om, så er det en særligt kompleks opgave at

skønne over udledningerne for lavbund og udviklingen i

optaget fra skov, som skønnes af hhv. af Aarhus

Universitet og Københavns Universitet. Det er altså et

vilkår, at beregninger over udledninger fra lavbundsarealet

kan ændre sig, når der kommer ny viden.

Det er helt naturligt, at vi ser disse faglige forbedringer på

et område, der er så vigtigt, som klima. Og det er en god

ting, at vi løbende bliver klogere.

Men de løbende forbedringer rejser principielt set to

spørgsmål:

- Bør de politiske beslutninger og målopfyldelser

afvente, at vi har viden om alt?

- Bør der lægges ufærdige og ukonsoliderede

forskningsresultater til grund i fremskrivningen?

Min klare holdning er i begge tilfælde: NEJ.

Og derfor er jeg godt tilfreds med, at forskerne løbende

forbedrer deres vurderinger og skøn for Danmarks

Side 2/8

udledninger, når de får ny viden, og at Aarhus Universitet

løbende konsoliderer forskningsresultaterne, så vi har

sikkerhed for kvaliteten.

Jeg vil nu på bedste vis forsøge at besvare på de tre

samrådsspørgsmål samlet.

[De nye tal fra AU giver et bedre videngrundlag]

Det første spørgsmål går på beregningerne fra Aarhus

Universitet.

Jeg mener ikke, at det er min opgave som minister at

redegøre for ændringen i beregningerne fra Aarhus

Universitet. Her vil jeg henvise til Aarhus Universitet, der

har ansvaret og de nødvendige kompetencer for en sådan

redegørelse.

Ministeriet har dog oplyst mig, at projektet om at forbedre

opgørelsen og fremskrivningen af udledningerne fra

lavbundjorder blev sat i gang af ministeriet tilbage i 2020.

Projektet blev igangsat efter, at Aarhus Universitet havde

meddelt, at der var betydelige usikkerheder i opgørelsen af

udledningerne fra kulstofrige landbrugsjorder.

For det første

gjorde forskerne dengang opmærksom på, at

der var behov for en fornyet kortlægning af kulstofrige

landbrugsjorder, som tog højde for, at arealet løbende

reduceres, da jorderne helt naturligt stopper med at udlede

Indtil nu er der i fremskrivninger lagt til grund, at de ikke-

udtagne jorder vil fortsætte med at udlede så langt

fremskrivningen rækker. Derfor er arealet blevet

overvurderet.

For det andet

var der behov for at se nærmere på

emissionsfaktoren fra lavbundsjorderne, herunder forholdet

mellem jordens kulstofindhold, vandstand og udledninger.

Side 3/8

Og her bliver det lidt teknisk – det medgiver jeg. På

nuværende tidspunkt lægger opgørelsen og

fremskrivningen til grund, at alle dyrkede lavbundsjorder er

fuldt drænede. Det er ikke korrekt. Og det har stor

betydning for de faktiske udledninger. Herudover var der

behov for at se nærmere på Aarhus Universitets antagelse

om, at jorder med 6-12 pct. kulstof har en emission

svarende til halvdelen af jorderne med >12 pct. kulstof.

Forskerne oplyser altså, at der er forhold, der isoleret set

kan medføre

højere

estimerede udledninger, mens andre

forhold isoleret set vil

reducere

de estimerede udledninger

fra kulstofrige landbrugsjorder set i forhold til Aarhus

Universitets tidligere opgørelser.

Første delleverance

med det opdaterede kortgrundlag for

lavbundsjorder har vi nu modtaget og kan medtage i vores

klimafremskrivninger. Ministeriet afventer fortsat

modtagelsen af

anden delleverance

om emissionsfaktoren.

Før jeg siger lidt mere om de to leverancer, vil jeg gerne

understrege, at der er tale om forskning, som udføres af

Aarhus Universitet, og som offentliggøres og indarbejdes i

både opgørelsen og fremskrivningen efter en vurdering af

Aarhus Universitet.

Det er således ikke mig eller ministeriet, der har lavet

vurderingen af betydningen af de nye lavbundskort for de

historiske og fremtidige udledninger. Det er Aarhus

Universitet, som har sendt det til ministeriet, og som

indarbejder det i Klimafremskrivningen.

Tilbage til det nye kort, som vi modtog for nyligt: Aarhus

Universitets korrektion af opgørelsen viser, at der er færre

lavbundsjorder, og at udledningerne derfor er ca. 2 mio.

tons CO

mindre end forventet i 2022.

Side 4/8

At udledningerne fra lavbundsjorderne aftager over tid, er

efter min mening en god nyhed. Det betyder, at vi

fremadrettet har færre jorder, der udleder skadelige

klimagasser, end vi tidligere har forudsat. Samtidig har vi

nu et bedre vidensgrundlag, end vi havde før.

Nu afventer vi den sidste delleverance om

emissionsfaktorer. Jeg kan i pressen læse forskellige

forsøg på at forudsige resultatet af det arbejde. Men det

forholder sig sådan, at vi stadig ikke kender resultatet. Det

er den seneste melding, vi har fra Aarhus Universitet, som

fremgår af et notat fra d. 4. januar 2024. Jeg citerer:

”For

nuværende er det usikkert, hvilken betydning

overestimeringen på >12 pct. jorder med

vandstandsafhængig emission kombineret med en

underestimering for 6-12 pct. jorderne får på den samlede

nationale emissionsopgørelse.”

Det er for nærværende usikkert. Aarhus Universitet ved det

simpelthen ikke endnu.

[Organisering af ministeriets opgaver tilhører

departementschefen]

I forhold til spørgsmålet om placering af ministeriets

opgaver, herunder klimafremskrivningen, vil jeg gerne

understrege, at organisering af ministeriet hører under

departementschefen.

Jeg involverer mig selvfølgelig ikke i, hvor en konkret

arbejdsopgave udføres – eller hvor den udføres bedst.

Jeg vil gentage mit tidligere svar fra samrådet i maj 2023

fra en spørger fra – på daværende tidspunkt – samme parti

som spørger i dag:

Placeringen af Klimastatus og –fremskrivning ændrer ikke

på, at der er præcis samme transparens, faglighed og

Side 5/8

armslængde til det politiske niveau, som der altid har

været.

Vi har ikke politiske embedsmænd i Danmark.

Der gælder således præcis de samme regler for

embedsværkets arbejde – uagtet om en embedsmand er

ansat i Energistyrelsen eller Klimaministeriets

Departement.

Som også fremgik af den redegørelse, som blev oversendt

til KEF-udvalget i maj 2023, så har jeg hverken været

involveret i dialogen mellem Energistyrelsen og

departementet eller i beslutningen om overflytningen.

Jeg vil igen henholde mig til, at min departementschef og

Energistyrelsens direktør har udtalt, at de begge står fuldt

på mål for klimafremskrivningen.

[Regeringen fastholder nye klimatiltag til indfrielse af

2025-mål]

Det tredje og sidste spørgsmål går på, hvorvidt regeringen

vil aflyse yderligere klimainitiativer på baggrund af det nye

lavbundskort.

Det er egentlig et sjovt spørgsmål. Det er på ingen måde

tilfældet. Derfor vil regeringen selvfølgelig fortsat levere de

nødvendige reduktioner for at indfri 2025-målet. Ligesom vi

vil indfri 2030-målet – og vi har også anvist vejen derhen.

Regeringen holder bl.a. fast i forslagene om dieselafgift og

metanreducerende foder til køer. Det har vi annonceret og

det har vi igangværende forhandlinger om i regi af grøn

fond. Det vil jeg ikke kalde en aflysning.

Regeringen vil selvsagt forsat følge udviklingen og som

vanligt gøre status i forbindelse med dette års

fremskrivning, der kommer i april.

Side 6/8

Regeringen vil følge op, såfremt klimafremskrivningen her i

2024 viser, at der behov for yderligere handling.

[Outro]

Til slut vil jeg kort samle op:

Betyder de nye data, at regeringen reducerer sine

klimaambitioner og dropper sit forslag om forhøjelsen af

dieselafgiften og fodertilsætning til køer?

Betyder de nye data, at vi skal stoppe med at udtage

lavbundsjorder og droppe at indføre en klimaafgift på

landbruget?

Svaret er: Nej!

Er det en dårlig ting for klimaet, at den nye data viser, at

lavbundsjorder over tid stopper med at udlede?

Mit svar er igen nej, da vi tidligere havde en forventning

om, at jorderne blev ved med at udlede i fremtiden.

Kan andre så have en anden mening? Ja det kan man

godt, og det er helt fair. Man kan godt ærgre sig over, at

man ikke tidligere har fået vådlagt flere af de jorder. Det

kan jeg også ærgre mig over. Ligesom jeg også ærgrer mig

over, at vi ikke tidligere stoppede afbrændingen af kul i

Danmark og verden, eller tidligere satte gang i den grønne

omstilling af luftfarten.

Nu lever vi livet ud af forruden. Jeg er optaget af, hvad vi

kan gøre fremadrettet. Vi skal fortsætte indsatsen med at

udtage lavbundsjorder, og vi skal have landbruget med ind i

en grøn fremtid. Det er helt afgørende for vores klimamål.

Og jeg tror, at det skaber positive muligheder for vores

fødevareerhverv, at den går forrest i den grønne omstilling.

Side 7/8

Får vi også fremadrettet ny viden, der kan ændre på

udledningerne fra lavbundsjorder eller andre forhold, der

kan påvirke klimafremskrivningen?

Ja! Det er virkeligheden.

Når man forsøger at vurdere fremtiden, så kan man

løbende få ny viden, der ændrer på billedet. Der kan også

være forudsætninger, der ændrer sig i den ene eller anden

retning. Men vi kan kun føre politik ud fra den

konsoliderede viden vi har – nu og her. Sådan er

klimafremskrivningen og klimaloven bygget op.

Og der vil altid komme ny viden – sådan er det og sådan

skal det være med forskning. Men vi kan ikke stoppe med

at gennemføre politik, fordi vi ved, at der med tiden kommer

ny viden.

For det har for alle klimafremskrivninger gjaldt, at der hvert

år er sket justeringer i kraft af ny viden, som ændrer

fremskrivningen. Derfor har vi jo ikke afvist at bruge

fremskrivningen som redskab.

Det vigtige for regeringen er, at vi holder fast i vores høje

klimaambitioner og i opfyldelse af de klimamål, som et

bredt flertal i Folketinget støtter op om. Jeg ser derfor frem

til at arbejde videre med de mange spændende og vigtige

sager, der er på bordet i år. Ser frem til at grøn fond

forhandlingerne kommer til en afslutning, for det er der,

forhandlinger tages videre.

Mange tak for ordet.

Side 8/8