Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2835050_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. marts 2024
Besvarelse af spørgsmål 270 alm. del stillet af udvalget den 7. februar
2024 efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål:
CEPOS har i februar 2024 udgivet analysen »EU giver allerede massiv
grøn statsstøtte og bør ikke optrappe en handelskonflikt med USA«, der
konkluderer, at statsstøtte ikke er en omkostningseffektiv metode til grøn
omstilling. Vil ministeren forklare, hvorfor man vælger at afsætte 1 mia.
kr. i grøn statsstøtte til en investeringsordning i Danmarks Eksport- og In-
vesteringsfond (EIFO), når det ifølge analysen øger de samfundsmæssige
omkostninger ved grøn omstilling?
Svar:
Danmarks grønne styrkepositioner er i høj grad udfordret af de globale geo-
politiske forandringer, og der er i Europa en erkendelse af, at der er behov
for en egenproduktion af de grønne nøgleteknologier. EU-Kommissionen
har midlertidigt åbnet for muligheden for statsstøtte til etablering og udvi-
delse af produktionsfaciliteter inden for udvalgte grønne nøgleteknologier,
og det er en mulighed som vi kan se, at andre europæiske lande benytter
sig af.
De midlertidige statsstøtteregler gælder indtil udgangen af 2025, og det har
vi valgt at gøre brug af. Vi har aktuelt afsat 1 mia. kr. i 2024 til en målrettet
og midlertidig støtteordning. Som jeg flere steder har givet udtryk for, så
er øget brug af statsstøtte ikke noget, der er groet i en dansk baghave, men
det er et vilkår, som vi må forholde os til. Det handler om at sikre danske
styrkepositioner, sikre en europæisk uafhængighed af energiteknologi samt
sikre grønne produktionsarbejdspladser i Danmark.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov