Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2829496_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2024
J nr.
2024-817
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. februar stillet mig følgende
spørgsmål 261 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 261
Det fremgår af klimalovens § 1, stk. 4, nr. 1, at Danmark skal »være et
foregangsland i den internationale klimaindsats«. Vil ministeren redegøre for, på
hvilke punkter vi er et foregangsland i forhold til at reducere udledningen af
drivhusgasser?
Svar
Danmark har med klimaloven og målet om, at Danmark skal reducere udledningen
af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, sat et af verdens
mest ambitiøse mål for klimahandling. Da klimaloven blev vedtaget i 2020, var der
et reduktionsbehov på ca. 19,9 mio. ton CO
2
e i 2030 for at indfri 70 pct. målet. Si-
den er der indgået en række politiske aftaler, som skønnes at medvirke til at indfri
næsten tre fjerdedele af reduktionsbehovet. Det er dermed lykkedes Danmark at nå
rigtig langt med vores omstilling samtidig med at vi har bibeholdt vores økonomiske
vækst. Dette tjener også som et eksempel for andre lande.
Selvom Danmarks udledninger kun repræsenterer ca. 0,1% af de globale CO
2
-ud-
ledninger, kan vi med afsæt i vores nationale indsats og viden bidrage til den glo-
bale grønne omstilling, hvilket vi gør i flere forskellige sammenhænge. Det gør vi
bl.a. gennem myndighedssamarbejder med 24 lande, som tilsammen udleder 70
procent af verdens samlede CO
2
-udledning. Baseret på erfaringer fra årtiers grøn
omstilling af den danske energisektor, støtter vi en acceleration af den globale
grønne omstilling i disse partnerlande
Derudover bliver vi ved med at presse på for øget klimahandling i EU, ved FN’s år-
lige klimaforhandlinger og gennem Danmarks deltagelse ved møder i G20-regi
vedr. energi og klima. Endelig har Danmark stillet sig i spidsen for en række allian-
cer, der har fokus på udfasning af fossile brændsler og opskalering af vedvarende
energi. Disse alliancer arbejder for at øge ambitioner og sikre vidensdeling for heri-
gennem at bidrage til den grønne omstilling globalt.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om, på hvilke punkter vi er et foregangsland ift. at reducere udledningen af drivhusgasser
2829496_0002.png
Lars Aagaard
Side
2/2