Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2832640_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. marts 2024
J nr.
2023-2638
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. februar 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål 257 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 257
Det fremgår af Energistyrelsens pressemeddelelse »Energistyrelsen meddeler for-
længelse af Hejre-tilladelserne«, fra ens.dk, den 13. oktober 2023, at Hejre-li-
censerne blev af Energistyrelsen forlænget fra den 15. oktober 2040 frem til 14. fe-
bruar 2047, og at forlængelsen er meddelt med hjemmel i undergrundslovens § 13,
stk. 4. Det fremgår af § 13, stk. 4, i undergrundsloven, at forlængelser kan medde-
les, »når særlige omstændigheder taler herfor«. Vil ministeren redegøre for, hvilke
»særlige omstændigheder« der har talt for en forlængelse af Hejre-licenserne på et
tidspunkt, hvor der end ikke forelå et godkendt indvindingsprojekt?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Energistyrelsen godkendte i 2011 en udbygningsplan og produktion fra Hejre-feltet
med forventet produktionsstart i 2015. Udbygningen af Hejre har været påvirket af
en række forsinkelser af indvindingen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige ud-
fordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre platformen, som førte til, at ar-
bejdet blev afbrudt i 2016. Hejre er derfor kun delvist udbygget, og er ikke sat i pro-
duktion. I perioden fra 2016 har rettighedshaver revurderet de forventede reserver
og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af
Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperi-
ode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011. Projektforsinkelserne medfører,
at der er en sandsynlig rentabel produktion efter 2040.
Energistyrelsen har behandlet ansøgningen om forlængelse og vurderet, at oven-
stående alvorlige projektforsinkelser og sandsynlig rentabel produktion efter 2040,
udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde licensforlængelse i den konkrete
sag. Energistyrelsen har på denne baggrund den 13. oktober 2023 meddelt forlæn-
gelse af Hejre tilladelserne 5/98 og 1/06 fra 2040 til 2047.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 257: MFU spm. om forlængelse af Hejre-tilladelserne
2832640_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2