KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om dokumentation for, at en reduktion af den danske produktion af olie og gas vil blive udlignet af en forøget produktion andetsteds i verden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 407

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. oktober 2023

J nr.

2022 - 4131

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september 2023 stillet mig

følgende spørgsmål 407 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT) og ikkemedlem af udvalget (MFU)

Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål 407

Fortalere for mere gasproduktion i Danmark fremhæver ofte lækageargumentet,

hvorved andre lande vil øge indvindingen af gas, hvis Danmark indvinder mindre.

Vil ministeren redegøre for sin vurdering af lækageargumentet, og afviger den fra

Klimarådets vurdering om, at lækageeffekten ikke er særlig stor, hvorfor der vil

være en nettoreduktion af drivhusgasser, hvis Danmark dropper gasudbuddet, jf.

Klimarådets analyse »Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen« fra juni

2020?

Svar

Der er forskellige faglige tilgange i litteraturen til spørgsmålet om lækageeffekt, som

er grundigt belyst i baggrundsanalysen til Nordsøaftalen 2020. Baggrundsanalysen

kan ses her:

https://kefm.dk/Media/E/7/Baggrundsanalyse.pdf.

Analyserne af den globale klimaeffekt, som indgik i grundlaget bag Nordsøaftalen

2020, byggede i høj udstrækning på konklusionerne fra et norsk studie (Fæhn et al.

2017

). Studiet så på effekterne af en lukning af produktion i eksisterende norske

oliefelter. Forfatterne bag den norske analyse understreger, at konklusionerne ikke

kan overføres til gas, da der blandt andet er bedre substitutionsmuligheder mellem

gas og kul, hvor kul har et væsentligt højere klimaaftryk end gas. Klimarådet skriver

hertil i deres analyse fra juni 2020, at gas i dag måske er mere grøn end kul (udle-

der mindre CO2 ved afbrænding), men at naturgas fremadrettet i stigende grad er i

konkurrence med vedvarende energi og dermed skal betragtes som et sort brænd-

sel. Ministeriet bemærker således, at effekten dermed vil afhænge af, hvilket tids-

perspektiv der anlægges.

Klima-, Energi- og

Taran Fæhn, Cathrine Hagem, Lars Lindholt, Ståle Mæland og Knut Einar Rosendahl (2017), Climate

Forsyningsministeriet

Policies in a Fossil Fuel Producing Country: Demand versus Supply Side Policies, Energy Journal, Vol.

38, No. 1, s. 77-102

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om dokumentation for, at en reduktion af den danske produktion af olie og gas vil blive udlignet af en forøget produktion andetsteds i verden

Ministeriet bemærker, at konklusionen er foretaget i en tid, hvor gas til EU kunne

flyde frit fra Rusland. Den inddrager dermed ikke det langt større klimaaftryk fra fly-

dende naturgas - LNG - end produktion af naturgas og transport heraf via rørlednin-

ger fra den danske Nordsø. Klimaaftrykket varierer fra felt til felt, men Energistyrel-

sen har oplyst, at klimaaftrykket fra LNG ud fra en generel betragtning formentlig

typisk er over dobbelt så højt som dansk naturgas. Hertil kan jeg også oplyse, at

det i Klimarådets analyse 2020 fremgår, at ”erstattes

dansk gas primært af russisk

gas eller LNG fra andre lande, som fragtes over lange afstande, vil dette trække i

retning af en højere lækagerate. Omvendt vil det trække i retning af en lavere læka-

gerate, hvis gassen i højere grad produceres i nordeuropæiske lande som fx Norge

eller Holland

”.

I den nuværende situation kan det norske og hollandske gas ikke

dække EU's behov. I de første 6 måneder af 2023 udgjorde LNG ca. 41 procent af

EU’s totale gasimport, herunder fra bl.a. USA, Mellemøsten og Nordafrika. Klima-

regnskabet ser derfor anderledes ud nu end, da Klimarådet foretog deres analyse.

Samtidigt konkurrerer EU med Asien om LNG, hvor en øget europæisk import af

LNG kan føre til øget brug af kul i Asien.

Samlet set er det således forbundet med stor usikkerhed at skønne globale klima-

effekter særligt i tiden efter reduceret europæisk import af russisk gas og deraf føl-

gende afhængighed af LNG.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Klimarådet. Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen juni 2020 s. 19

Side

2/2