Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. marts 2024
J nr.
2023-2638
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. februar 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål 248 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 248
Undersøgelser viser eller antyder, at risikoen ved HPHT-felter (High Pressure/High
Temperature) bl.a. afhænger af geologien omkring reservoiret, især er der forhold
omkring plasticiteten i de underliggende og overliggende lag. F.eks. er der forskel
på geologien ved det uheldsramte Elgin-felt og nabofeltet Franklin, forhold som me-
nes at have betydning for, at det netop var ved Elgin og ikke Franklin, at udslippet
skete i 2012. Hvordan er forholdene under/over Hejres reservoir? Dette fremgår
ikke tydeligt af miljøkonsekvensrapporten.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Det er Energistyrelsens opfattelse, at Elgin-udslippet skete som et resultat af en
unik interaktion mellem geologiske faktorer (kompaktion af reservoiret/indsynkning)
samt korrosion af foringsrørene i en specifik brønd. Kompaktion af reservoiret/ind-
synkningen resulterede i en belastning af foringsrørene, hvilket kombineret med en
svækkelse af rørene som følge af korrosion forårsaget af en kemisk reaktion mel-
lem et smøremiddel og væske i foringsrørene, resulterede i, at der blev skabt en
lækage. Denne lækage medførte et udslip af gas fra et lag 1000m over reservoiret.
De engelske myndigheder har konkluderet, at udslippet skyldtes denne korrosion
samt manglende risikostyring. Da der er tale om en ganske unik kombination af
omstændigheder, vil disse ikke forventes at være gældende for brøndene på Hejre.
Som det fremgår af svar på KEF alm. del spørgsmål 137 af 20. december 2019
fremhæves det, at der er opbygget omfattende viden omkring højtryksbrønde siden
Elgin-brøndene oprindeligt blev boret omkring årtusindskiftet og erfaringerne er
brugt af industrien i forbindelse med udviklingen af HPHT-felter siden. For videre
detaljer om Elgin-udslippet henvises til svar på KEF alm. del spørgsmål 137 af 20.
december 2019. Hvad angår de specifikke forhold på Hejre-feltet, oplyser INEOS,
at de i deres design af brøndene har taget højde for risikoen for indsynkning, og at
Hejre-feltets reservoir har en tykkelse og udbredelse, hvor kompaktion/indsynkning
ikke vil forventes at være af væsentlig betydning.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2