KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 247: MFU spm. om risiko for karambolage med CO2e-emissionerne fra platformene og produktionsprocesserne ift. 70 pct.-målsætningen i klimaloven, hvis mange felter sættes i drift de kommende år

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

1. marts 2024

J nr.

2024 - 898

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. februar 2024 stillet mig føl-

gende spørgsmål 247 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).

Spørgsmål 247

Hvis Hejre, Adda, Lille John, Broder Tuck, Boje, Alma, Valdemar Bo, Svend reIn-

statement, Halfdan Nord, Harald East Middle Jurassic og måske flere felter sættes i

drift i de kommende år, risikerer CO2e-emissionerne fra platformene og produkti-

onsprocesserne så ikke at karambolere med 70 pct.-målsætningen i klimaloven? Er

der indført styringsredskaber eller sikkerhedsmekanismer, som sikrer mod dette?

Og hvis ikke, hvilke sektorer skal så skære ekstra i CO2- udledningen, for at Dan-

mark når klimamålet i 2030, hvis udledningen fra platformene stiger?

Svar

Jeg vil opfordre spørgeren til at orientere sig i klimaprogram 2023, som beskriver

regeringens generelle tilgang i klimapolitikken.

Særligt afsnittet om ”Regeringens

håndtering af risici” i kapitel 4 vil besvare spørgerens spørgsmål. Heri fremgår føl-

gende:

”I takt med at vejen til 70 pct. målet i stigende grad dækkes af besluttede tiltag, er

det afgørende, at der følges op på fremdriften i implementeringen af de politiske af-

taler, som skal bidrage til målopfyldelsen. Det er vigtigt for indfrielsen af klimamålet

at overvåge, om de aftalte initiativer implementeres rettidigt, og om udledningerne

reduceres som forventet, så indsatsen kan korrigeres, hvis der bliver behov herfor.

Regeringen følger opfyldelsen af klimamålene tæt både i forhold til reduktionsman-

koen og i forhold til hver aftale.

Klimalovens årshjul sikrer opfølgning på, om klimamålene nås, jf. figur [herunder].

Klimarådet og regeringen vurderer i henholdsvis februar og september, hvorvidt kli-

maindsatsen anskueliggør, at klimamålene nås. Folketinget vurderer i december,

om regeringen lever op til klimaloven. Det er således i sidste ende Folketinget, som

vurderer, om initiativerne er tilstrækkelige, jf. klimaloven.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Klimaprogram 2023 kan findes her:

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2023/sep/klimapro-

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

gram-2023-regeringen-vil-bygge-vejen-til-2025-og-2030-maalet-faerdig

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 247: MFU spm. om risiko for karambolage med CO2e-emissionerne fra platformene og produktionsprocesserne ift. 70 pct.-målsætningen i klimaloven, hvis mange felter sættes i drift de kommende år

Figur 1

Risiko for samlet manglende målopfyldelse håndteres gennem klimalovens årshjul

Kilde:

Klimaprogram 2023

Den årlige klimastatus og –fremskrivning gør årligt status over målopfyldelsen gen-

nem fremskrivninger af drivhusgasudledningerne fra dansk grund. Den beskriver

dermed de løbende ændringer i reduktionsbehovet. Der indgår risikovurderinger i

metoden bag opgørelsen af mankoen i den årlige klimastatus- og fremskrivning,

herunder arbejdes der med middelskøn, ligesom reduktioner kun medtages i man-

koen, såfremt de vurderes realistiske. Fremskrivningen er baseret på viden om

konkrete besluttede initiativer fra politiske aftaler, forventninger til teknologisk udvik-

ling samt forventninger til bl.a. vækst og prisudvikling. Hvis et politisk tiltag ikke im-

plementeres til fulde eller rettidigt, eller effekten af andre grunde forsinkes eller for-

mindskes, vil det afspejle sig i den årlige klimastatus og –fremskrivning.

I implementeringsplanerne adresserer regeringen de væsentligste risici ved de

største initiativer i aftalerne i hver sektorkøreplan, der har betydning for at opnå kli-

mamålene for 2025 og 2023. Dertil fremlægger regeringen sin plan for håndterin-

gen af de risici, jf. kapitel 9 [i klimaprogram 2023].

De planlagte genbesøg af klimaaftalerne sikrer, at der løbende følges op på, om af-

talerne implementeres som forventet. Hvis det ikke er tilfældet, eller udledningerne

ikke reduceres som forventet, er der mulighed for at korrigere og styrke indsatsen

yderligere. Arbejdsprogrammet tager højde for teknologiernes omstillingshastighed

og modenhed, der sikrer, at sektorerne genbesøges i tide, så der kan aftales yderli-

gere tiltag med effekt i 2030.

Side

2/3

Tekniske reduktionspotentialer i 2030 udgør til sammen ca. 21 mio. ton CO2e i

2030, hvilket overstiger reduktionsmankoen betydeligt. De tekniske potentialer vi-

ser, der er andre teknologier, der potentielt kan bringes i spil til indfrielse af 70 pct.

målet, såfremt drivhusgasudledningerne ikke reduceres som forventet. […]

Forskellige tekniske veje til målopfyldelse for 2030 viser, at opfyldelse af målene

kan opnås på forskellig vis afhængig af, hvordan omstillingen udformes, og at en

række forskellige teknologier vil kunne bidrage til målopfyldelse i tilfælde af, at re-

duktionen på nogle områder ikke bliver så store som forventet.”

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3