Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2832568_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. marts 2024
J nr.
2023-2638
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. februar 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål 236 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 236
Kan ministeren uddybe svar på KEF alm. del – spørgsmål 133 og oplyse, hvor der
er potentiale for HPHT-felter (High Pressure/High Temperature) i den danske del af
Nordsøen? I svar på KEF alm. del – spørgsmål 134 nævnes Lunde og Finke.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Der er boret adskillige brønde for at efterforske områder med potentiale for HPHT-
felter i den danske del af Nordsøen. En række af disse brønde har påvist fund un-
der HPHT-forhold beliggende i områder, der i dag ikke er licensbelagte. Her kan
eksempelvis nævnes Svane, Xana, Luke og Amalie. Udbygning af disse fund er
ikke gennemført, da rettighedshaverne har vurderet, at produktion ikke var økono-
misk rentabel. I nuværende licensbelagte områder er der gjort fund under HPHT-
forhold i Hejre, Lunde, Freja samt Ravn. Hejre-feltet og Lunde-fundet er beliggende
i tilladelse 5/98. Freja-feltet er beliggende i Eneretsbevillingen og har været kendt
siden 1984. Ravn (tilladelserne 5/06 og 2/16) var i produktion fra 2017 til 2020 og
er nu under afvikling. Inden for licensbelagt område er Finke endvidere identificeret
som et potentielt felt i tilladelse 1/06, som sandsynligvis er HPHT. Finke er et så-
kaldt efterforskningsprospekt. Dette betyder, at man endnu ikke har boret en brønd
for at påvise tilstedeværelsen af olie eller gas i området.
Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at der i besvarelsen af KEF alm. del
spørgsmål 133 af 16. januar 2024 burde have indgået følgende information om
Ravn-feltet:
Ravn-feltet, der var i produktion fra 2017 til 2020 og nu er under afvik-
ling, var det første og til dato det eneste HPHT felt, der er blevet produceret i Dan-
mark.
Yderligere skulle der i besvarelsen af KEF alm. del spørgsmål 134 af 16. januar
2024 have indgået oplysninger om Freja-feltet og Ravn-feltet, således at svaret er
som følger:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 236: MFU spm. om, hvor der er potentiale for HPHT-felter i den danske del af Nordsøen
2832568_0002.png
Inden for licensbelagte områder, er der inden for Hejre tilladelserne 5/98 (Hejre) og
1/06 (Hejre nabo) gjort fund og identificeret prospekter, der forventes at være defi-
neret som HPHT, herunder bl.a. Lunde-fundet og Finke-prospektet.
Der ud over er Freja-feltet, som er beliggende inden for Eneretsbevillingen også
HPHT. Freja-feltet har været kendt siden 1984 og er ikke udbygget.
De mulige mængder olie og gas forbundet med disse er underlagt fortrolighed, da
der tale om kommercielt sensitive oplysninger og kan derfor ikke oplyses, men ind-
går i Energistyrelsens årlige olie- og gasprognose med en risikovejning, som reflek-
terer, at der er usikkerhed knyttet til udbygning og produktion af disse ressourcer.
Ravn-feltet som var i produktion fra 2017 til 2020, samt ’Greater Ravn’ området er
også HPHT, og pt. licensbelagt i tilladelserne 5/06 og 2/16. Ravn-feltet er under af-
vikling og området ventes tilbageleveret.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2