Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2833402_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 6. februar 2024 (KEF alm.
del
spørgsmål 224) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Hvor
mange boliger bliver ubeboelige ved henholdsvis testcenterudvidelse i
Østerild og testcenterplacering i Ballum?”
Svar:
For området ved Skærbæk (Ballum) har den målrettede screening foreløbig vist,
at der ved placering af seks 450 m høje møller vil skulle nedlægges mellem 12
og 28 boliger på baggrund af gældende støj- og afstandskrav afhængig af Tønder
Kommunes vurdering af et afgrænset områdes støjfølsomhed.
For området ved Østerild har den målrettede screening foreløbig vist, at en ud-
videlse og tilpasning af Østerild Testcenter med fem vindmøller på op til 450
meter forventeligt vil medføre, at 24 boliger og 11 sommerhuse samt Frøstrup-
lejren vil blive berørt som følge af gældende støj- og afstandskrav.
Resultatet af den målrettede screening af de to områder kan ses på Plan- og
Landdistriktsstyrelsens hjemmeside
planinfo.dk: Notat om samlet resultat af
målrettet screening af to områder.
Partierne bag den politiske aftale
Gode rammevilkår for test af prototype- og serie
0-vindmøller
af 15. december 2021 har den 1. februar 2024 truffet beslutning om
at igangsætte en miljø- og konsekvensvurdering af en udvidelse og tilpasning af
Østerild med mulighed for at opstille fem testvindmøller på op til 450 meters
højde.
Som led i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal det undersøges, hvordan
udvidelsen og tilpasningen af Østerild Testcenter vil påvirke omkringliggende
boliger og lokalsamfundet i forhold til støj- og afstandskrav. Det gælder både bo-
liger til helårsbeboelse, sommerhuse og Frøstruplejren.
Det fremgår af aftalen af 1. februar, at aftalekredsen noterer sig, at Folketinget
den 1. februar 2024 har vedtaget en ændring af testcenterloven, som i særlige
tilfælde giver beboerne mulighed for at blive boende på baggrund af en dispen-
sation fra de gældende støj- og afstandskrav, hvis beboerne ønsker det. Der er
tale om et tilbud til de berørte nuværende beboere, som kun vil blive aktuelt,
hvis beboerne ønsker det. Det er således ikke muligt for myndighederne at di-
spensere for støj- og afstandskrav, hvis ikke der er et udtrykkeligt ønske fra de
berørte beboere.
Det fremgår desuden af aftalen, at aftalekredsen noterer sig, at Frøstruplejren er
et helt særligt område, hvor den almindelige sondring mellem bymæssig og
spredt bebyggelse ikke bør stå i vejen for lejrens fortsatte beståen. Aftalekredsen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 377825
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 1. marts 2024
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om konsekvenserne af udvidelsen af Østerild testcenter for nationalpark Thy
2833402_0002.png
er derfor enige om, at miljø- og habitatkonsekvensvurderingen åbent skal af-
dække støjpåvirkningen af Frøstruplejren, og at der skal arbejdes for, at beboel-
serne i Frøstruplejren i givet fald kan fortsætte. Aftalekredsen er enige om at
muliggøre dette ved, at støjkravene for lejrens område sidestilles med de gæl-
dende støjkrav for spredt bebyggelse i det åbne land. Aftalekredsen understre-
ger, at lokale beboere, herunder beboerne i Frøstruplejren aktivt skal inddrages
og høres i den videre proces.
Formålet med den kommende miljø- og habitatkonsekvensvurdering er at gen-
nemføre en grundig og detaljeret vurdering af de konsekvenser, som en udvi-
delse og tilpasning vil medføre for miljø, natur, landskab og lokalbefolkning m.v.
i området ved Østerild, herunder betydningen for fx Nationalpark Thy, lyspå-
virkning og områdets kyststrækninger. Først når disse undersøgelser er foreta-
get, kan det med større sikkerhed konkluderes, hvilke konsekvenser anlægget
vil have på natur og miljø, og hvilke tiltag der skal til for at kompensere for natur,
der påvirkes.
Thomas Danielsen
/ Karin Ellen Kragshave
Akt nr.: 377825
Side 2