Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. februar 2024
J nr.
2023 - 4679
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 31. januar stillet mig følgende
spørgsmål 219 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 219:
Hvornår kan aftalepartierne forvente, at regeringen fremsætter et forslag til prislof-
tet på fjernvarmepriserne for at beskytte fjernvarmekunderne i hele landet mod
uretmæssige prisstigninger og skabe en mere effektiv fjernvarmesektor? Der henvi-
ses Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022, hvor der var enighed om at
indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme, og ministerens svar på spm.
187 – 2022-23 (2. samling) den 1. maj 2023, hvoraf det fremgår, at ministeren for-
venter at drøfte prisloftet med forligskredsen bag Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022 omkring sommer 2023.
Svar
Det fremgår af
Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022,
at aftaleparti-
erne er enige om at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme, og at for-
brugerne skal have bedre mulighed for at vælge en anden varmekilde, hvis et fjern-
varmeselskab ikke kan holde sig under prisloftet inden for en rimelig periode.
Aftalen indeholder flere tiltag, der skal fremme transparens i sektoren, hvilket for-
ventes at bidrage til at øge sektorens effektivitet og beskytte forbrugerne mod for
høje varmepriser. Således blev det med samme aftale også besluttet, at der i de
kommunale fjernvarmevirksomheder skal være en klar adskillelse af myndighed og
drift, og at bestyrelsen skal bestå af mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.
Arbejdet med prisloftet og aftalens øvrige tiltag er i gang. Det vil blive drøftet med
forligskredsen bag Klimaaftale om grøn strøm og varme, hvorefter det vil fremgå af
regeringens lovprogram.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1