Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2825903_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. februar 2024
J nr.
2024 - 561
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har efter ønske fra Mona Juul (KF) i brev af
d. 25. januar 2024 stillet mig følgende spørgsmål 214 alm. del, som jeg hermed
skal besvare:
Spørgsmål 214
Under de politiske forhandlinger om landbaseret CO
2
-lagring, blev det bragt op, at
der vil være fokus på inddragelse af lokalbefolkningerne i de udpegede områder.
Vil ministeren give en status for arbejdet med inddragelse af borgerne i de berørte
områder, og hvilke initiativer man konkret har iværksat for de fem udpegede områ-
der? Der henvises til henvendelse fra NOAH, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og
Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev den 29. november 2023 og præsentation frem-
vist af samme under foretræde for udvalget den 25. januar 2024, jf. KEF alm. del -
bilag 94, 165 og 170.
Svar
I forberedelsen af udbuddet af efterforskningstilladelser på land har Energistyrelsen
lagt vægt på en omfattende borgerinddragelse – også ud over de krav, der er til hø-
ringsprocessen for strategiske miljøvurderinger generelt. Der er således afholdt
borgermøder i de pågældende områder både i forbindelse med afgrænsningen af
den strategiske miljøvurdering i november 2022 og under høring af forslag til den
endelige miljørapporter i juni 2023.
Borgermøderne er afholdt med forudgående invitation via trykte, elektroniske og
sociale medier. Høringskredsen har ligeledes modtaget direkte invitation via e-mail.
Derudover har Energistyrelsen efter forudgående aftale deltaget i borgermøder ar-
rangeret af lokale miljøforeninger. Mit ministerium stiller også gerne op til fremtidige
møder. Det er vigtigt, at debatten om CO
2
-lagring sker på et oplyst grundlagt samt
at folk får svar på deres helt relevante spørgsmål om sikkerhed og miljø.
Som følge af den strategiske miljøvurdering, er der i modeltilladelsen for efterforsk-
ning desuden tilføjet et vilkår om, at en operatør er forpligtet til at forestå god dialog
med borgere i det pågældende område. Dette vil derfor være et krav i forbindelse
med tildelingen af efterforskningstilladelser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1