Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. februar 2024
J nr.
2024 - 616
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 25. januar stillet mig føl-
gende spørgsmål 211 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (UFG).
Spørgsmål 211
Hvor lang tid vil det udskyde den globale opvarmning i år 2100, hvis Danmark bliver
CO2-neutrale i 2050?
Svar
Den globale opvarmning i 2100 vil afhænge af de globale (og dermed bl.a. danske)
akkumulerede
drivhusgasudledninger frem mod slutningen af århundredet.
Derfor vil ikke kun udledninger i 2050 have betydning for, hvilken effekt en indfri-
else af dansk CO2-neutralitets vil have på den globale opvarmning, men også ud-
ledningerne i alle år op til og efter. Effekten af danske klimamål på den globale op-
varmning i 2100 vil derfor bl.a. afhænge af udledningsstien frem mod og efter 2050.
Desuden vil effekten afhænge af, hvad der antages, at udledningerne alternativt
ville være i fravær af danske klimamålsætninger. Endelig vil effekten afhænge af
den konkrete sammensætning af drivhusgasudledningerne og -optag ud i tid.
Det er således ikke muligt at skønne over, hvor meget indfrielse af danske kli-
mamål vil udskyde den globale opvarmning i 2100.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1