Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. mar. 2024
J nr.
2024 - 916
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. januar stillet mig følgende
spørgsmål 208 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål 208
Kan ministeren bekræfte, at Energinet har lavet en teknisk forskrift med virkning fra
1. januar 2024 med nye krav, som flere batterier og elbiler med V2G ikke kan over-
holde? Vil ministeren vurdere om den nye forskrift vil få negative konsekvenser for
den grønne omstilling.
Svar
Mit ministerie følger arbejdet med udbredelse af V2G tæt. Der ligger et stort stan-
dardiseringsarbejde foran de europæiske lande, da der vil være behov for ensar-
tede løsninger på tværs af EU.
Udarbejdelsen af den konkrete tekniske forskrift ligger hos Energinet. For at svare
på spørgsmålet har jeg derfor bedt om en udtalelse fra Energinet, som oplyser føl-
gende:
”Tekniske forskrifter specificerer funktionelle krav og principper for det samlede el-
system, systemegenskaber for nettilsluttede anlæg og regler for, hvordan der skal
handles for at sikre en stabil og pålidelig systemdrift. De specificerer også anlæg-
genes respons ved hændelser, retningslinjer for skrotning af anlæg, tildeler ansvar
for tilvejebringelse af målinger til systemdriftsformål og udarbejder kommunikations-
procedurer - for daglig drift samt alarmtilstande. Reguleringen af anlæg er vigtig for
sikring af den fysiske drift og systemsikkerheden af elsystemet. Tekniske forskrifter
henvender sig primært til netvirksomheder, anlægsejere og anlægsoperatører.
Der er mange projekter indeholdende energilageranlæg på vej ind i det danske el-
system. Energinet ser det som en yderst positiv udvikling, da elsystemet er dybt af-
hængig af forskellige former for fleksibilitet. Elsystemet har brug for firmaer, forbru-
gere eller producenter, som kan være med til at skrue op og ned - og dermed bi-
drage til balanceringen af det danske elsystem. Energinet ser i disse år en særlig
interesse for at etablere energilageranlæg.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2