Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2824665_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. februar 2024
J nr.
2024 - 444
Svar på KEF alm. del – spm. 207
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. januar stillet mig føl-
gende spørgsmål 207 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål 207
Mener ministeren, at der er behov for at tage initiativer til at afværge en situa-
tion, hvor lodsejere, der har udlejet deres jord til solcellefirmaer, i fremtiden kan
risikere at stå med regningen for nedtagning og deponering af solcelleanlæg i
tilfælde, hvor firmaet, der står for driften af solcelleparken, erklæres konkurs, og
dermed ikke kan betale for oprydning? Og hvis ministeren er enig, hvilke initiati-
ver bør så iværksættes?
Svar
Elproducerende anlæg på land over 25 MW skal have en elproduktionstilladelse
efter elforsyningsloven, som udstedes af Energistyrelsen. Med elproduktionstil-
ladelsen følger et vilkår om sikkerhedsstillelse for nedtagning, der forpligter op-
stiller til at stille sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med nedtagning
af anlægget, oprensning af jord mv., når anlægget er udtjent. Energistyrelsen
kan inddrage projektopstillers eventuelle sikkerhedsstillelse, i form af bankga-
ranti eller deponering, over for lodsejer i Energistyrelsens vurdering af projektop-
stillers fremsendte dokumentation på, at de har midlerne til at dække reetable-
ringsomkostningerne.
Det bemærkes, at det ingen betydning har, hvorvidt der er tale om lejet grund el-
ler ikke ift. elproduktionstilladelsen og vilkåret. Vilkåret om sikkerhedsstillelse bli-
ver stillet uanset, om grunden er lejet eller ejes af projektopstiller. Hvis anlægget
bliver opsat på lejet grund, kan lodsejer og projektopstiller indgå en privatretlig
aftale, hvori der skal ske sikkerhedsstillelse over for lodsejer. Den sikkerhedsstil-
lelse over for lodsejer kan Energistyrelsen bruge i sin vurdering af dokumentati-
onen for sikkerhedsstillelsen for nedtagning. Uanset om der er indgået en sådan
aftale mellem lodsejer og projektopstiller skal projektopstiller stadig dokumen-
tere en sikkerhedsstillelse for nedtagning over for Energistyrelsen 10 år efter
idriftsættelsestidspunktet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvorvidt der er behov for at tage initiativer til at afværge en situation, hvor lodsejere erklæres konkurs og ikke kan betale for oprydning
2824665_0002.png
Der henvises i øvrigt til svar på KEF alm. del spm. 206 om Energistyrelsens krav
til og løbende tilsyn med anlægsejeres finansielle kapacitet samt krav om sikker-
hed for dækning af omkostninger til reetablering.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2