KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 18/1-23 om Energistyrelsens behandling af en ansøgning fra INEOS om indvinding af olie fra Hejre-feltet (samrådsspm. M-O)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 18. januar 2024 vedr. Hejre-feltet

Center

Center for Undergrund, viden

og adfærd

Kontor

Undergrund og forskning

Samrådsspørgsmål M, N, O

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har

Theresa Scavenius stillet ministeren følgende tre

samrådsspørgsmål M, N, O:

Samrådsspørgsmål M:

”Ifølge

IEA bør der ikke sættes nogen nye fossile projekter i

gang efter 2021, hvis vi skal nå Parisaftalens mål, og ifølge

UNEP er verden på vej imod en temperaturstigning på 2,9

grader. Alligevel er Energistyrelsen nu ved at behandle en

ansøgning fra INEOS om at indvinde olie fra Hejre-feltet, som

fra 2027 og 20 år frem vil udlede 35 mio. ton CO2, hvilket er 1

mio. ton mere, end der er planer om at fange og lagre gennem

regeringens CCS-planer. Desuden vil projektet ifølge UNESCO

være skadeligt for Vadehavet. Vil ministeren redegøre for,

hvordan nye projekter om indvinding af olie fra Hejre-feltet

harmonerer med meldingerne fra IEA, UNEP og UNESCO?”

Dato

18. januar 2024

J nr.

2023-2638

/ THOJN/ SEMAD

Samrådsspørgsmål N:

”Kan ministeren redegøre for beslutningsprocessen omkring

tilladelsen til at genåbne Hejre-feltet? Og redegøre for, hvorvidt

og hvorfor det er hensigtsmæssigt, at sådanne beslutninger er

blevet administrative beslutninger, som alene træffes af

medarbejdere i Energistyrelsen? I hvilket omfang er ministeren

inddraget i processen, og kan ministeren stoppe processen af

politiske overvejelser? Hvilke virksomheder og

lobbyorganisationer har været inddraget i processen?”

Samrådsspørgsmål O:

”Hejre-feltet er et HPHT-felt (High Pressure/High Temperature),

og der er ingen HPHT-felter i drift i den danske del af Nordsøen

og kun ganske få af den slags felter i Nordsøen i det hele taget.

I 2012 skete et kæmpestort udslip af metangas i forbindelse

med det engelske Elgin-felt. INEOS har ingen erfaring med

HPHT-felter. Hvordan forholder ministeren sig til den risiko?”

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 18/1-23 om Energistyrelsens behandling af en ansøgning fra INEOS om indvinding af olie fra Hejre-feltet (samrådsspm. M-O)

Ministerens svartale:

Tak for det, og som formanden siger så er jeg kaldt

i samråd for at svare på nogle spørgsmål, så jeg

tager udgangspunkt i min besvarelse i det jeg er

blevet spurgt om.

I motivationen blev der nævnt rigtig rigtig mange

andre ting, men dem kan vi måske komme ind på i

det omfang det har sammenhæng med

samrådsspørgsmålene. Og jeg har også noteret

mig, at en del af fokus for det her samråd, det er det

samme som vi diskuterede på samrådet den 4.

oktober 2023.

Derfor vil udvalget høre mig gentage nogle af mine

pointer derfra. Derudover dækker de tre spørgsmål

meget meget bredt, så mit svar kan godt blive en

anelse langt. Det håber jeg udvalget vil bære over

med.

[Spørgsmål M]

Lad mig starte med spørgsmål M.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at

grundlaget for regeringens olie- og gaspolitik er

Nordsøaftalen af 2020, indgået af et bredt flertal i

Folketinget, bestående af S, V, R, DF, SF og K, og

M har tilsluttet sig som led i regeringsdannelsen.

At der fortsat er olie- og gasudvinding i Nordsøen,

og der kan være det frem til slutdatoen i 2050, det

kan derfor næppe komme bag på nogen, ligesom

det heller ikke ændrer på vores evne til at nå vores

ambitiøse klimamål.

Side 2/13

•

Det ændrer ikke på et urokkeligt punktum for

olie og gas senest i 2050.

•

Det ændrer ikke på ambitionen om, at

Danmark senest i 2030 vil være 100 procent

selvforsynende med grøn gas.

•

Det ændrer ikke på, at vi skal nå klimamålene

for 2025, 2030, 2045 og 2050, som det

fremgår af regeringsgrundlaget.

•

Det ændrer heller ikke på de klimaforpligtelser

EU og andre europæiske lande har besluttet.

Opfyldelse af Parisaftalens temperaturmålsætninger

forudsætter, at verdens lande iværksætter flere

forskellige tiltag på en række sektorområder, men

lader det være op til de enkelte lande, hvordan de

ønsker at bidrage til målsætningen. De tiltag

omhandler for eksempel politikker for

implementering af vedvarende energi, CO

-fangst,

tiltag til udfasning af fossil energi på forbrugssiden

og så videre. Der indgår således ikke forpligtelser

specifikt rettet mod olie/gas produktionen i de

enkelte lande.

En vigtig prioritet for regeringen i 2024 er at få

fastsat et nyt ambitiøst EU-klimamål for 2040.

Kommissionens udspil forventes præsenteret i

første halvår af 2024.

EU har fastsat et højt klimamål for 2030 på mindst

55 procent, og EU-reguleringen, der skal sikre

opfyldelsen heraf, er også blevet vedtaget.

Globalt arbejder regeringen for, at andre lande på

linje med Danmark sætter slutdatoer for olie/

gasudvindingen.

Side 3/13

Jeg kan oplyse, baseret på data fra

Statistical

Review of World Energy 2023,

at der i grove træk er

mindst 55 olieproducerende lande og 55

gasproducerende lande i verden. Sammenholdes

det med ministeriets kendskab til lande i regi af

alliancen Beyond Oil and Gas, der har indført en

lovfæstet slutdato på linje med Danmark, er vi nået

frem til, at kun 5 andre lande med olie eller

gasproduktion har en tilsvarende slutdato.

Og Norge er i hvert fald ikke et af dem.

Spørgsmål M rejser også en bekymring for

Vadehavet.

Jeg kan oplyse, at UNESCO i deres officielle

redegørelse over status på beskyttelse af

Verdensarv Vadehavet fra 2023 ikke forholder sig til

Hejre-feltet eller andre danske olie- og gasprojekter,

men alene til olie- og gasprojekter der er inde i eller

i umiddelbar nærhed af verdensarvsområdet. Hejre-

projektet ligger ca. 250 km fra Verdensarv

Vadehavet. Og Energistyrelsen oplyser, at der ikke

forventes en påvirkning på Vadehavet fra olie- og

gasproduktionen i den danske del af Nordsøen.

Så forstår jeg yderligere på spørgsmål M, at

spørgeren mener, at Hejre-feltet vil udlede 35 mio.

tons CO2. Det har jeg forelagt Energistyrelsen.

Energistyrelsen lægger til grund, at spørgers tal

omhandler CO2-udledningen fra det efterfølgende

forbrug af olie- og gasprodukterne fra Hejre, og

altså ikke fra selve produktionen.

Side 4/13

Det er vigtigt at skelne mellem udledninger

forbundet med produktionen, og udledningerne

forbundet med forbruget. FNs opgørelsesregler er

klare ift., hvad der indgår i de nationale

emissionsopgørelser. Udledninger fra olie- og

gasproduktion vedrører den udledning, som

stammer fra selve produktionen.

Den vedrører ikke et senere forbrug af den

pågældende olie og gas i andre sektorer, såsom

transportsektoren og husholdninger og i andre

lande, da disse udledninger indgår i

klimaregnskabet i det land, hvor brændstoffet

afsættes.

Udledningerne fra forbruget skal regnes med i de

sektorer og de lande, inklusive Danmark, hvor olien-

og gassen forbruges.

Det vil dog være misvisende at angive CO2-

mængderne fra olie- og gasforbruget som den

forventede globale merudledning ved idriftsættelse

af Hejre-feltet. Det skyldes, at der ikke er taget

højde for lækageeffekter – altså det forhold at større

olie- og gasproduktion i Danmark til dels fører til

mindre produktion i udlandet og omvendt.

Det er også noget Klimarådet i øvrigt har peget på.

Kigger vi derimod på udledningen forbundet med

produktionen oplyser operatøren, at der ikke vil

være CO2-udledninger fra selve Hejre platformen,

da Hejre vil blive produceret via Syd Arne

platformens eksisterende anlæg.

Side 5/13

Operatøren forventer ingen væsentlig øget CO2-

udledning på Syd Arne, som følge af, at Hejre

sættes i drift.

Spørgsmål M inddrager også CCS, hvilket for mig

er lidt uklart. Regeringens strategi for CCS baserer

sig ikke på at skulle kompensere for Nordsøens

udledninger.

Med CCS-strategien og den seneste aftale fra

september ønsker regeringen at drage fordel af

Danmarks viden om Nordsøens potentiale ift.

lagring af CO

. I 2023 faldt de første tilladelser til

efterforskning og storskala lagring af CO2 i

Nordsøen på plads. Lagring af CO2 kan muligvis

starte allerede i 2025, og fra 2030 kan op imod 13

millioner tons årligt blive pumpet ned i

undergrunden i de to projekter. Det er enormt

ambitiøst og blot to blandt en række danske CO2-

lagringsprojekter.

Lad mig gå videre og sætte ord på IEA, som

spørgsmål M også inddrager.

Overordnet handler IEA’s Net Zero scenarie ikke

alene om begrænsninger af olie og gas. Scenariet

fokuserer på en lang række milepæle inden for

forskellige sektorer for samlet at nå Net Zero.

IEA skitserede det i 2021 på denne måde:

“Our

pathway details more than 400 sectoral and

technology milestones to guide the global journey to

net zero by 2050”.

Side 6/13

IEA skriver i 2023, at der selv i Net Zero scenariet

kræves fortsatte investeringer i eksisterende olie-

og gasaktiver samt allerede godkendte projekter.

IEA bemærker, at det er nødvendigt for at

imødekomme efterspørgslen og undgå skadelige

prisstigninger i forbindelse med omstilling af

energisektoren. Selv inden for Net Zero scenariet

vurderer IEA en forventet efterspørgsel efter olie og

gas i 2050.

I forhold til investeringerne sagde IEA:

”No new

long-lead time upstream oil and gas projects are

needed in the Net Zero Scenario, (…). Nonetheless,

continued investment is required in existing oil and

gas assets and already approved projects”.

Så de peger på, at der er behov for fortsatte

investeringer i eksisterende olie- og gastilladelser.

IEA-rapporterne fremhæver behovet for, at vi

tilrettelægger omstillingen væk fra fossile

energikilder på en klog måde, fordi der også skal

tages hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden og

priserne på energi i omstillingsperioden.

I forbindelse med COP28 udgav IEA en ny rapport

om olie- og gassektoren i en Net Zero Transition.

Her advarede IEA imod både overinvesteringer og

underinvesteringer i olie og gas. De skrev:

“In reality, mismatches in investment levels are

likely, and both over- and underinvestment in oil

and gas could have important consequences for net

zero transitions.”

Side 7/13

Det er store forandringer, der skal til – også for olie-

og gassektoren. Men det er altså ikke et fuldt stop

for olie- og gasinvesteringer, som IEA argumenterer

for. Deres argument er mere, at de nuværende

felter med fortsatte investeringer kan levere den

nødvendige olie og gas frem mod 2050.

[Spørgsmål N]

Spørgsmål N.

Energistyrelsen sagsbehandler aktuelt ansøgningen

om færdigudbygning og produktion inden for den

eksisterende eneretstilladelse til Hejre-feltet.

Det gør styrelsen ud fra en vurdering af, om

kravene i undergrundsloven, tilladelsen og andre

gældende regler er overholdt. I så fald har

rettighedshaver krav på at få godkendt

ansøgningen.

Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen

sker på grundlag af de saglige hensyn, der findes i

lovgivningen. Det er en administrativ og ikke en

politisk proces, og kompetencen er delegeret til

Energistyrelsen.

Og hvorfor er det så en administrativ proces?

Tilladelsessystemet er skruet sådan sammen, at når

en ansøger først har en eneretstilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, vil

ansøger have en ret til udbygning og produktion af

fund inden for eneretstilladelsen, så længe kravene

i lovgivningen og tilladelserne opfyldes.

Side 8/13

Der vil derfor ikke være lovhjemmel til afvisning af

ansøgninger i denne kategori, hvis ikke der er tale

om saglige hensyn efter lovgivningen. Samtidig vil

et forsøg på at forhindre ansøger i at udøve denne

ret kunne blive mødt af erstatningskrav fra

rettighedshaver.

Den bredt indgåede Nordsøaftale 2020 bekræfter

støtten til rammerne for Energistyrelsens faglige

administration.

Med Nordsøaftalen lagde aftalepartierne vægt på,

at det er vigtigt at have stabile, pålidelige og

forudsigelige muligheder og vilkår for eksisterende

tilladelser frem til 2050. Nordsøaftalen beskriver

ikke en mulighed for, at jeg som minister eller

forligskredsen kan afvise ansøgninger til udbygning

og produktion inden for eksisterende

eneretstilladelser. Afvisning vil derfor også være i

modstrid med aftalen.

Jeg er som minister blevet orienteret af min styrelse

om ansøgningen om udbygning af Hejre-feltet, og

jeg har orienteret den ansvarlige forligskreds i

september 2023. Forligskredsen har noteret sig, at

ansøgningen falder inden for rammerne af den

politiske aftale. Forligskredsen har også taget til

efterretning, at sagsbehandlingen af ansøgninger

inden for eksisterende eneretstilladelser behandles

af Energistyrelsen.

[Spørgsmål O]

Lad mig gå til spørgsmål O.

Side 9/13

Energistyrelsen har oplyst mig, at udvikling og

produktion fra såkaldte HPHT-felter nu om dage

udføres med kendte og velafprøvede metoder og

teknologi. Energistyrelsen har gjort mig bekendt

med, at de første HPHT-felter i Nordsøen blev

udbygget i 90’erne.

Jeg skal ikke opremse alle de mere end 15

udbyggede HPHT-felter, vi har kendskab til. Men

lad mig dog alligevel nævne et par stykker fra vores

norske naboer i Nordsøen:

•

Embla-feltet, der startede produktion i 1993.

•

Gudrun-feltet startede produktion i 2014.

•

Martin Linge-feltet startede produktion i 2021.

I Danmark er der desuden allerede boret flere

brønde i HPHT-felter, herunder bl.a. i Hejre.

Derudover kan jeg tilføje, at INEOS har været aktør

i den danske del af Nordsøen siden 2017, hvor de

købte og fortsatte DONG’s energi, olie- og gas

forretning. INEOS er operatør på en række

producerende felter. Energistyrelsen har oplyst mig,

at de via sit løbende tilsyn har et godt kendskab til

INEOS og selskabets nuværende tekniske

kapacitet. Styrelsen vurderer, at INEOS er en

kompetent operatør.

Jeg forstår, at spørgeren er bekymret for risikoen for

en ulykke offshore – med andre ord:

offshoresikkerhed.

Side 10/13

Derfor har jeg også forhørt mig hos min

ministerkollega, nemlig Beskæftigelsesministeren,

som har ansvaret for offshoresikkerhedsloven.

Beskæftigelsesministeren har oplyst mig følgende:

”Sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter er reguleret i

offshoresikkerhedsloven.

Risiko for udslip af gas kan hovedsageligt opstå i

forbindelse med boring af brønde og andre former

for brøndoperationer. Det følger af

offshoresikkerhedsloven, at boringer af brønde og

andre former for brøndoperationer, som medfører

risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der

kan føre til en større ulykke, skal godkendes af

Arbejdstilsynet.

I den forbindelse skal selskabet, der ønsker at

udføre brøndoperationen, dokumentere over for

Arbejdstilsynet, at selskabet har identificeret,

vurderet og reduceret de miljørelaterede og

arbejdsmiljømæssige risici, som brøndoperationen

indebærer.

Selskabets plan for brøndoperationen, skal være

gennemgået af en uafhængig verifikator. Den

uafhængige verifikators bemærkninger og

selskabets foranstaltninger på baggrund af disse

bemærkninger skal dokumenteres over for

Arbejdstilsynet ved ansøgningen.

Side 11/13

Elgin-feltet var blandt de første felter med højt tryk

og høj temperatur, hvorfra der skete indvinding af

kulbrinter.

Efter Elgin-ulykken er der i industrien opbygget

omfattende erfaring og læring ved indvinding fra

gasfelter med højt tryk og høj temperatur. Og det er

almindeligt i olie- og gasindustrien, at selskaber

efter behov benytter sig af underleverandører og

specialister med særlig viden om en given operation

eller type aktivitet, som f.eks. HPHT-aktiviteter.

Arbejdstilsynet modtager på månedsbasis

tilstandsrapporter for olie- og gasbrønde i dansk

sektor, herunder de fem HTHP-brønde i Hejre-feltet,

som er boret i perioden 2014 til 2016.”

[Outro]

Lad mig runde af.

Produktion fra Nordsøen ændrer ikke på

regeringens klimapolitik. Det gør kun en forskel i

forhold til, hvor de gas- og olieforbrugende lande i

Europa får forsyning fra.

IEA er optaget af balancer. Der kan være flere veje

til Net Zero som følge af forskellige politiske

afvejninger.

Vi lever i en uforudsigelig tid med invasion af

Ukraine, forstyrrelser af skibstrafik i Det Røde Hav

og andre geopolitiske spændinger, som kan have –

eller allerede har haft – konsekvenser for

energisektoren i Danmark og globalt.

Side 12/13

Regeringens løsning er, at Danmarks

forsyningssikkerhed fremover skal sikres gennem

massive investeringer i vedvarende energi. Derfor

er vi ved at forberede danmarkshistoriens største

havvindsudbud, og har netop før jul indgået en ny

aftale om energiparker, der skal bidrage til at

firedoble vind og sol på land.

Så når vi i Danmark sætter Nordsø-slutdato og

udfaser naturgas i opvarmningen af danske hjem,

samtidig med at vi skaber rammerne for historisk

store investeringer i vedvarende energi, så tror jeg

faktisk, vi er tæt på at ramme det, som IEA vil kalde

for en ”smooth transition”. Nemlig at nedskalering af

investeringer i olie og gas skal times med massive

investeringer i vedvarende energi.

Vi skal omstille vores energiforsyning på en

ansvarlig og fornuftig måde, hvor vi både når vores

klimamål og samtidig sikrer en stabil forsyning af

energi, som almindelige mennesker kan betale.

Som klima-, energi- og forsyningsminister er min

opgave at se det samlede klima- og energipolitiske

billede. Og det er jeg glad for, at IEA også er

opmærksomme på.

Tak for ordet.

Side 13/13