KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/10-23 om et nyt gasfelt i Nordsøen (KEF alm. del - samrådsspm. A

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 4. oktober 2023 vedr.

miniudbudsrunde i Nordsøen

Center

Undergrund, viden og adfærd

Kontor

Undergrund og forskning

Dato

3. oktober 2023

J nr.

2022-4131

/ SEMAD

Samrådsspørgsmål AD

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har

Theresa Scavenius og Peder Hvelplund stillet ministeren

følgende samrådsspørgsmål AD:

Samrådsspørgsmål AD:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan beslutningen om at

åbne et nyt gasfelt i Nordsøen med miniudbuddet for Elly-

Luke er i overensstemmelse med Danmarks internationale

klimaforpligtelser, herunder IEA’s konklusion om, at der

ikke er plads til nye, fossile projekter i scenarier, hvor den

globale temperaturstigning begrænses til 1,5 grader? Der

henvises til rapporten »Net Zero by 2050 A Roadmap for

the Global Energy Sector« fra IEA fra oktober 2021”

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 4/10-23 om et nyt gasfelt i Nordsøen (KEF alm. del - samrådsspm. A - tidligere AD i folketingsåret 20222)

Ministerens svartale:

[Indledning]

Bare en faktuel rettelse til indledningen.

Nordsøaftalen åbner ikke mulighed for forlængelse

efter 2050. Så der var en faktuel smutter i den lange

intro.

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Grundlaget for regeringens olie- og gaspolitik er

Nordsøaftalen 2020 og reglerne i

undergrundsloven.

Jeg vil gerne indledningsvis sætte lidt flere ord på

Nordsøaftalen.

Aftalen stod på to ben.

Som det ene ben i aftalen blev der indført en

endegyldig 2050-slutdato for al olie- og

gasproduktion. En meget vigtig beslutning.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at baseret på data

fra Statistical Review of World Energy 2023, er der i

grove træk over 55 olieproducerende lande og over

55 gasproducerende lande. Sammenholdes det tal

med ministeriets kendskab til lande i regi af

alliancen Beyond Oil and Gas, der har indført en

lovfæstet slutdato på linje med Danmark, er vi nået

frem til, at kun 4 andre lande med olie eller

gasproduktion har en tilsvarende slutdato.

Danmark har derfor taget et vigtigt skridt i den

samlede kamp for at udfase olie og gas globalt.

Side 2/11

Derudover aflyste Nordsøaftalen fremtidige statslige

udbudsrunder. De nu aflyste udbudsrunder var et

udtryk for, at staten og den til en hver tid siddende

regering med Folketingets politiske opbakning aktivt

inviterede virksomheder til at byde på områder med

det endemål at få produceret fund. Det er nu fortid.

Som det andet ben i aftalen blev der fastlagt stabile

vilkår mod 2050. Målet var at opretholde produktion

og investeringer og give branchen tid til at omstille

og lukke ned.

I aftalen var det også en forudsætning og

forventning, at der kunne gives og komme nye

tilladelser. I aftalen står, og nu læser jeg op – og det

er fra selve aftaleteksten:

”Det er forventningen, at der vil være øget interesse

for minirunder og naboblokproceduren i en

situation, hvor der ikke længere iværksættes

udbudsrunder

”

I Nordsøaftalen var det et iboende element, at der

iværksættes en minirunde, hvis der modtages en

ansøgning, der opfylder undergrundsloven og falder

inden for rammerne af den politiske aftale. I aftalen

står, og nu læser jeg op igen:

”såfremt den siddende minister agter at træffe en

beslutning vedr. tildeling, der ikke følger hensigten i

Energistyrelsens redegørelse efter § 6 i

undergrundsloven, skal det først drøftes med

forligskredsen. Hensigten i redegørelsen er baseret

på en faglig vurdering ud fra kravene i

undergrundsloven og udbudsbetingelserne”

”

–

citat

slut.

Side 3/11

Ansøgningen og minirunden var dermed en

forventet følge af aftalen, og der var en

forhåndsforståelse af, at en sådan ansøgning ville

blive godkendt, hvis den dukkede op. Aftalen er

som bekendt indgået af den daværende S-regering

sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti. Mit eget parti eksisterede ikke dengang,

men har tiltrådt aftalen i forbindelse med

regeringsdannelsen, helt i tråd med de gængse

parlamentariske spilleregler.

Jeg hører ingen af partierne i aftalekredsen være

uenige med mig i den tolkning af Nordsøaftalen. På

mit møde med partierne i sidste uge hørte jeg en

fortsat bred opbakning til aftalen, selvom dele af

aftalekredsen var skeptiske over for den nu aflyste

minirunde.

Lad mig også slå fast. Den ansøgning vi modtog,

som nu ikke længere eksisterer, ændrer ikke på den

danske klimapolitik:



Den ændrer ikke på et urokkeligt punktum for

udvinding af olie og gas

senest

i 2050.



Det ændrer ikke på en ambition om, at Danmark

senest i 2030 vil være 100 procent

selvforsynende med grøn gas.



Og det ændrer heller ikke på at vi skal nå

klimamålene for 2025, 2030, 2045 og 2050, som

det fremgår af regeringsgrundlaget.

[Internationale klimaforpligtelser - IEA]

Parisaftalen, som 1,5-gradersmålsætningen

stammer fra, siger ikke noget specifikt om olie- og

gasproduktion. Aftalen lader det være op til de

Side 4/11

enkelte lande, hvordan de ønsker at bidrage til den

fælles målsætning. EU har vedtaget et højt

klimamål for 2030 på mindst 55 procent reduktion.

Det mål er meldt ind til FN som en del af EU’s

bidrag til Parisaftalen - den såkaldte NDC, som EU

indsender på vegne af alle 27 medlemslande.

Danmark er med vores målsætning om 70 procent

reduktion i 2030 gået forrest i EU.

I regeringen tager vi Danmarks nationale og

internationale klimaforpligtelser samt IEA’s

rapporter meget seriøst.

Derfor vil jeg også tage udvalget igennem nogle af

IEA’s mest centrale udmeldinger fra 2021,2022 og

nu i 2023.

I 2021 sagde IEA med Net Zero rapporten som

spørgerne henviser til, at der ikke var behov for

udvikling af yderligere nye olie- og gasfelter ud over

dem, der allerede var truffet investeringsbeslutning

om i 2021 i deres Net Zero scenarie. Scenariet er i

overensstemmelse med målet om at begrænse den

globale temperaturstigning til 1,5 grader. Scenariet

beskriver således en

mulig

vej for at nå

temperaturmålet.

Det er vigtigt at fremhæve, at rapporten er udgivet

inden krigen i Ukraine, og de deraf følgende

forsyningsmæssige udfordringer, som de globale

energimarkeder for olie og gas har gennemset.

I oktober 2022 udgav IEA flagskibsrapporten

World

Energy Outlook.

I rapporten skildres det historiske

Side 5/11

pres, som krigen og energikrisen har lagt på det

globale energimarked. IEA pegede i rapporten på,

at den geopolitiske kontekst havde ændret sig siden

Net Zero rapporten fra 2021.

IEA konkluderede, at det nye energilandskab

betyder, at et reduceret olie- og gasoutput fra

Rusland vil skulle erstattes selv i Net Zero

scenariet. Med andre ord vil russisk energi skulle

substitueres med anden produktion.

Den 26. september 2023 udgav IEA en opdateret

Net Zero rapport. Ved udgivelsen betonede IEA, at

roadmappet ikke udgør den eneste vej frem. IEA

skrev, at der selv i Net Zero scenariet kræves

fortsatte investeringer i eksisterende olie- og

gasaktiver samt allerede godkendte projekter.

Dette er nødvendigt for at imødekomme

efterspørgslen og undgå skadelige prisstigninger i

forbindelse med omstilling af energisektoren. Selv

inden for Net Zero scenariet vurderer IEA en

forventet efterspørgsel efter olie og gas i 2050.

Frem mod IEA’s offentliggørelse af den nye

flagskibsrapport

World Energy Outlook 2023,

har

IEA i september 2023 været ude at sige, og nu

citerer jeg:

”And even as demand for fossil fuels falls, energy

security challenges will remain as suppliers adjust

to the changes. The peaks in demand we see

based on today’s policy settings don’t remove the

need for investment in oil and gas supply, as the

natural declines from existing fields can be very

steep” – citat slut.

Side 6/11

IEA er således opmærksomme på, at der selv i en

kraftig grøn omstilling er forsyningsmæssige

kompleksiteter man skal have sig for øje fx i lyset af

EU's meget kraftige reduktion i importen af russisk

energi.

Deres fremskrivninger fører fx til en kraftig

koncentration af olie- og gasproduktion i

Mellemøsten.

Konkret er IEA’s vurdering, at Net Zero scenariet vil

føre til en højere afhængighed af OPEC-

producenter, som i det scenarie vil producere cirka

52 procent af olieudbuddet i 2050. Det vil være den

højeste andel nogensinde og en markant stigning

fra cirka 35 procent i 2021. Det kan man så have

politiske holdninger til, om det er et ønske

scenarium.

Under alle omstændigheder vil jeg understrege, at

der kan være flere veje til Net Zero som følge af

politiske afvejninger i forhold til energisikkerhed og

danske og europæiske geopolitiske interesser. Som

klima-, energi- og forsyningsminister er min opgave

at se det samlede klima- og energipolitiske billede.

[EU-efterspørgsel]

Lad mig derfor komme ind på situation i EU.

EU vil selv med en ambitiøs europæisk klimapolitik i

en lang årrække efterspørge gas.

Ser vi fx på Polen, så forstår vi fra den polske

pendant til Energinet, at de venter en stigning i

gasforbruget fra cirka 18 milliarder kubikmeter i

2021 til mellem 25-27 milliarder kubikmeter i 2028

Side 7/11

for at de kan arbejde med at udfase kul. Polen

bruger endvidere gas til at understøtte en stigende

mængde fluktuerende grøn energi.

Eller ser vi på Tyskland, så oplyser Energinet, at

Tyskland i en årrække forventes at fastholde et højt

gasforbrug, da de både gør sig fri af a-kraft og kul.

Både Polen og Tyskland bruger således gas som et

overgangsbrændsel i den grønne omstilling.

[Aktuel europæisk forsyningssituation]

Mere generelt kan vi se, at forsyningssituation i EU i

stigende grad er påvirket af globale

omstændigheder.

Fakta er, at for få år siden udgjorde gas fra Rusland

omkring 40 procent af EU’s gasimport. I første

halvår af 2023 har rørført russisk gas udgjort cirka

8-9 procent.

EU er lykkedes med at kompensere for den gas,

der ikke længere importeres fra Rusland, gennem

en øget import af flydende naturgas – LNG - og en

reduktion i forbruget af gas.

EU og IEA forventer, at der i kølvandet på Kinas

genåbning efter COVID-19 kan opstå udfordringer

med at sikre tilstrækkelige mængder LNG til

Europa. Reelt er Europa i konkurrence om LNG

med Japan, Sydkorea og i stigende grad Kina.

Europa kan potentielt stå i en fremtidig situation,

hvor man bliver nødsaget til at skrue yderligere op

for gasimport fra lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Side 8/11

Derfor, som jeg har sagt i medierne, så vil det være

forkert at sige til folk, at Europa er ude af

energikrisen på et, to eller tre år. Det er også forkert

at sige, at Europa ikke er afhængig af energiimport.

Det er også baggrunden for, at jeg har beskrevet

det som en strukturel krise, fordi man ikke kan

udbygge vedvarende energi med et fingerknips.

Ud over forsyningsudfordringerne er der også to

klimafordele ved nordsøgas.

Energistyrelsen har oplyst mig, at LNG formentlig

har et i størrelsesordenen dobbelt så stort

klimaaftryk som dansk produceret naturgas.

Dertil kommer, at IEA peger på, at lande som

Pakistan og Bangladesh, med lavere betalingsevne-

og villighed for LNG end for eksempel Europa, i

2022 har måtte reducere deres LNG-import

betydeligt.

Dette giver nye klimaproblemer, da disse lande så

tilvælger kul til elproduktion, hvilket er langt mere

klimabelastende end LNG.

Når alt det er sagt, så er jeg naturligvis helt enig i

analysen af, at vi på længere sigt skal løse Europas

energiafhængigheder med grøn energi. Men indtil

Europa er fuldt forsynet med grøn energi, vil en stor

del af vores europæiske naboer være afhængige af

gas.

[Danmarks grønne bidrag til EU]

Når det handler om at bidrage til den grønne

omstilling i EU, hviler regeringen ikke på

Side 9/11

laurbærrene. Derfor vil jeg også tillade mig at indvie

udvalget i et lille udpluk af de mange skridt, vi har

taget.

I maj indgik regeringen en aftale om rammerne for

danmarkshistoriens største havvindsudbud.

Det kan potentielt sikre grøn strøm svarende til

mere end 14 millioner danske og europæiske

husstande eller til PtX-produkter såsom grøn brint.

Det var også i maj, at Danmark fik sin første aftale

om ejerskab af brintinfrastruktur, der - sammen med

en samarbejdsaftale med Tyskland om etablering af

et brintrør - er et vigtigt skridt på vejen mod, at

Danmark kan eksportere brint til Europa.

Og i september landede regeringen en aftale om

styrkelse af rammevilkårene for CCS, så vi kan nå

hele vejen til fuld fangst og lagring af CO2 i 2030.

Vores CO

lagre kan også bidrage med at lagre

europæisk CO

[Outro]

Danmark har meget ambitiøse klimamål, og vi

arbejder for ambitiøse europæiske klimamål. Vi er

ambitiøse på udbygningen af havvind – i en sådan

grad, at vi ønsker at producere grøn strøm i et

omfang, der overgår vores eget behov, og som vil

gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi.

Indtil vi er helt i mål med den grønne omstilling i

Europa, har vi med produktionen i Nordsøen

mulighed for at hjælpe Europa og vores allierede og

bidrage til den større indsats for at erstatte den

Side 10/11

russiske energi og afhængigheden af import fra

lande uden for Europa.

Produktion fra Nordsøen ændrer ikke klimamålene.

Det gør kun en forskel i forhold til, hvor de

gasforbrugende lande i Europa får gassen fra.

Og lad mig til allersidst gentage.

Minirunden er lukket.

Til spørgsmålet om, hvad hvis der nu kommer en ny

ansøgning til en minirunde, dertil må jeg konstatere,

at der i forligskredsen er uenighed om netop

minirunderne.

Vi er heller ikke vidende om, at der er nogen, som

er på vej med nye ansøgninger om minirunder. Hvis

nogen skulle finde på det en dag, så vil det være en

konkret vurdering i den situation.

Tak for ordet.

Side 11/11