Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2819074_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. februar 2024
J nr.
2024-410
Svar på KEF alm. del – spm. 196
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev den 9. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 196 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 196
Vil ministeren – evt. med inddragelse af uddannelses- og forskningsministeren – re-
degøre for reglerne for at teste atomreaktorer i Danmark, herunder testning af små
modulære reaktorer som der udvikles på i Danmark?
Svar
Flere ministerier har ressort på atomkraft. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har ressort på elforsyningsloven, Forsvarsministeriet har ressort på beredskabslo-
ven, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ressort på strålebeskyttelsesloven og
atomanlægsloven og Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for Dansk
Dekommissionering, der bl.a. varetager afviklingen (dekommissioneringen) af de nu-
kleare anlæg på det daværende Forskningscenter Risø. Sundhedsstyrelsen og Be-
redskabsstyrelsen udgør til sammen Danmarks nukleare tilsynsmyndigheder, der
skal inddrages ved behandling af ansøgninger om bygning og drift af nukleare anlæg,
og udøver tilsyn med nukleare anlæg for at sikre og opretholde den nukleare sikker-
hed.
Hvad angår elforsyningsloven, som hører under mit ressort, kan jeg oplyse, at § 11,
stk. 6, indeholder et generelt forbud mod etablering af nukleare produktionsanlæg
med henblik på elproduktion. Rækkevidden af dette forbud følger elforsyningslovens
anvendelsesområde, og forbuddet mod etablering af nukleare anlæg gælder derfor
som udgangspunkt anlæg, der etableres med henblik på elproduktion. Det vil af-
hænge af en konkret vurdering, om et testanlæg vil være omfattet af forbuddet i el-
forsyningsloven.
Jeg har – i overensstemmelse med spørgsmålet – anmodet uddannelses- og forsk-
ningsministeren om bidrag. Uddannelses- og forskningsministeren har oplyst, at der
ikke er lovgivning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der vedrører
test af atomreaktorer i Danmark.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Lars Aagaard
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1