Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2816421_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. januar 2024
J nr.
2024 - 398
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. januar stillet mig følgende
spørgsmål 193 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 193
Vil ministeren sikre, at alle typer af virksomheder – herunder også store virksomhe-
der – får frihed til at bidrage til den grønne omstilling ved at indgå i lokale VE-fælles-
skaber og nye industrienergifællesskaber?
Svar
VEII-direktivets hensigt med VE-fællesskaber har været at give mindre aktører nye
muligheder for et gennemføre VE-projekter. VE-fællesskabers hovedformål er at give
sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor de opererer, miljømæs-
sige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjene-
ste.
Folketinget har med implementeringen af VEII-direktivets bestemmelser om VE-fæl-
lesskaber bemyndiget klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler
om VE-fællesskaber ved bekendtgørelse. Bemyndigelsen gælder alene fastsættelse
af regler om de obligatoriske bestemmelser om VE-fællesskaber i VEII-direktivet. Da
direktivets bestemmelser om VE-fællesskaber angiver, at kun SMV’er (små og mel-
lemstore virksomheder) kan være medlemmer, er det således Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at store virksomheders deltagelse ikke er en del af
direktivets obligatoriske bestemmelser. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer
om at ændre lovgivningen.
Virksomheder har betydelige muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, og
der er rig mulighed for at virksomheder, inklusiv store virksomheder, kan iværksætte
grønne initiativer. Der er heller ikke noget, som forhindrer flere virksomheder i at gå
sammen om fælles tiltag, som kan bidrage til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1