Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2024
J nr.
2023 - 2441
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. december 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 170 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 170
Vil ministeren redegøre for, hvordan åben dør-ordningen på den ene side kan være
i strid med EU's statsstøtteregler, fordi opstillerne får fri råderet over et areal på ha-
vet, som har en stor økonomisk værdi, når ministeren på den anden side siger, at
markedet for havvind har ændret sig meget bl.a. grundet stigende priser og renter,
og »at i den periode, vi er i nu, er det lidt mindre økonomisk attraktivt«? Der henvi-
ses til artiklen »Minister: Skru ned for forventningerne til indtægt fra havvind« fra
Børsen, den 18. december 2023.
Svar
Den positive betalingsvillighed som demonstreret ved Thor-udbuddet, samt den
kraftigt stigende interesse for åben dør-ordningen, indikerer, at en række forskellige
markedsaktører nu anser det for kommercielt attraktivt at etablere havvindmøllepar-
ker uden statslig støtte. Uanset om de generelle økonomiske betingelser for at op-
sætte havvind varierer, skal de danske myndigheder sikre, at statsstøttereglerne
overholdes. Det betyder, at vi skal sikre, at der ikke gives en økonomisk fordel til
nogle virksomheder frem for andre ved hjælp af statsmidler.
Med en vederlagsfri tildeling af nye rettigheder til at opstille havvind inden for ram-
merne af åben dør-ordningen, kan det, trods rente- og prisstigninger, ikke udeluk-
kes, at der i statsstøtteretlig forstand gives økonomiske fordele ved hjælp af stats-
midler. Det skyldes, at visse virksomheder får eksklusiv adgang til et havareal på
baggrund af et først-til-mølle princip. Da virksomhederne agerer på et konkurrence-
udsat marked inden for EU, vurderes det, at nye åben dør-tilladelser opfylder alle
betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel 107, stk. 1.
Ved en konkurrenceudsættelse af retten til at udnytte havarealet vil det kunne ude-
lukkes, at tildeling af retten til at udnytte et areal kan indebære statsstøtte til opstil-
leren, ligesom de bud, der kommer ind, må forventes at reflektere den til enhver tid
aktuelle markedssituation.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1