Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2812005_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2024
J nr.
2023-2638
Theresa Scavenius har i brev af 20. december 2023 stillet mig følgende spørgsmål
167 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 167
Hvor stort er antallet af døde dyr i andre animalsk landbrug, som hører under kate-
gori 2-materiale, jf. art. 9, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske bipro-
dukter m.v.? Og i hvilket omfang indgår det i biobrændsel?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Det årlige antal af døde dyr, der klassificeres som kategori 2-materiale jf. Bipro-
duktforordningen, kendes ikke af Energistyrelsen, og der eksisterer heller ikke
umiddelbart en opgørelse af mængden opgjort i ton. Kategori 2-materiale omfatter
døde svin (inkl. pattegrise), dødt fjerkræ og døde heste, samt dele af døde drøvtyg-
gere (kvæg, får, geder). For drøvtyggere gælder, at klassificeringen af materialet
afhænger af, hvilken del af dyret, der er tale om. Hoved og ryggrad kategoriseres
som kategori 1-materiale (risikomateriale), hvorimod resten af dyret kategoriseres
som kategori 2-materiale. Det vurderes, at døde drøvtyggere i praksis udelukkende
behandles som kategori 1-materiale, idet det ikke kan svare sig at opdele materia-
let. Fedtfraktionen fra døde dyr, uanset om de tilhører kategori 1 eller kategori 2,
kan anvendes til produktion af biodiesel, og vurderingen er, at fedtfraktionen fra så
godt som alle døde produktionsdyr i Danmark også indgår i produktionen af biodie-
sel.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1