Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2811998_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2024
J nr.
2023-2638
Theresa Scavenius har i brev af 20. december 2023 stillet mig følgende spørgsmål
163 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 163
Såfremt at døde pattegrise fra dansk svineproduktion indgår i biobrændselsproduk-
tion, kan ministeren så redegøre for den økonomiske gevinst fra den mængde bio-
brændsel produceret på døde pattegrise?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Den økonomiske gevinst forbundet med biodieselproduktion baseret på døde pat-
tegrise vil afhænge af de samlede omkostninger ved indsamling og forarbejdning af
pattegrisene, samt betalingsvilligheden for de færdige produkter, herunder biodie-
selen.
Betalingsvilligheden for biodieselen vil bl.a. afhænge af nationale krav om anven-
delse af biodiesel i transportsektoren, herunder særskilte krav om anvendelse af
anden generations biodiesel. Betalingsvilligheden vil derfor variere mellem EU-
medlemslande.
Energistyrelsen har ikke kendskab til den økonomiske gevinst ved at indsamle
døde pattegrise fra dansk svineproduktion og anvendelsen af disse i produktionen
af biodiesel. Det vurderes imidlertid, at danske svineproducenter ingen økonomisk
gevinst har ved at producere døde pattegrise, da de betaler en afgift for at få dem
afhentet. For danske svineproducenter anses døde pattegrise derfor som et rest-
produkt, som det er omkostningstungt at komme af med.”
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1