Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2810099_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 19. december 2023 bedt
om min besvarelse af spørgsmål
KEF alm. del
spørgsmål 156
”Vil ministeren oplyse, om det er muligt for kommuner og virksomheder at ind-
melde forslag til energiparker i udpegede transportkorridorer, herunder i Ring
5-motorvejskorridoren? Der henvises til artiklen »Kommuner udfordrer staten
for at få mere grøn energi i hovedstadsområdet« fra www.dr.dk, den 5. decem-
ber 2023.”
Svar
Det fremgår af
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land
af 12. de-
cember 2023, at staten vil afvikle yderligere ansøgningsrunder i 2024 og 2025,
hvor kommuner, og eventuelt VE-opstillere, kan melde nye arealer ind med
henblik på udpegning til energiparker.
De gældende regler for planlægning i hovedstadsområdet i ”Fingerplanen
2019
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning”
indeholder en arealre-
servation til transportkorridorer. Transportkorridorerne skal sikre areal til
fremføringsmuligheder for infrastrukturanlæg i form af strækningsanlæg til
brug for hovedstadsområdets trafikbetjening og energiforsyning. Ved stræk-
ningsanlæg forstås anlæg, som har rør- eller ledningsføringer primært belig-
gende inden for korridoren. Det er vurderet, at VE-anlæg som udgangspunkt
ikke kan betegnes som sådanne strækningsanlæg.
Det kræver således en ændring af Fingerplanen, eksempelvis en ophævelse af
unødvendige arealreservationer, hvis der skal etableres energiparker inden for
transportkorridorens arealreservation.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 180263
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 12. januar 2024
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl