KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om opnåelse af klimamålene

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 274

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. september 2023

J nr.

2023 - 3254

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni 2023 stillet mig følgende

spørgsmål 274 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 274

Det fremgår af »Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025« af 7. maj

2021 og bemærkninger til klimaloven, at klimamålet for 2025 udtrykkes som et

gennemsnitsmål for 2024-2026. Er ministeren enig i den læsning af klimaloven, at

samme princip gør sig gældende i forhold 2030-klimamålet, og vil ministeren i

samme ombæring opklare, hvad mankoen for 2025-klimamålet er som følge af

»Klimastatus og -fremskrivning 2023« fra april 2023?

Svar

Danmarks klimamål er i aftaletekst og klimalov defineret som reduktionsmål i 2025

og 2030 i forhold til 1990:



”Aftaleparterne er enige om, at Danmark skal have en bindende klimalov med

et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990”,

jf. Af-

tale om klimalov af 6. december 2019.



”Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Enhedslisten er enige om, at der fastsættes et drivhusgasreduktionsmål på

50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990 som anbefalet af Klimarådet”,

jf. Aftale om

et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025 af 7. maj 2021.



”Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af driv-

husgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990”,

jf. §1 stk. 1 i klima-

loven.



”Formålet med denne lov er endvidere, at Danmark skal reducere udledningen

af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990”,

jf. §1 stk.

2 i klimaloven.

Det fremgår af bemærkningerne til Klimaloven, at vurderingen af, om Danmark har

nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere

udsving i enkeltår. Hensigten hermed var at tage højde for fx udsving i vejrforhold,

økonomisk vækst mv., der har betydning for de faktiske opgørelser i enkelte år, når

der foretages en bagudrettet vurdering.

De fremadrettede mankoopgørelser i fremskrivningen og effektberegninger inklude-

rer dog ikke ekstraordinært tilfældige udsving i fx 2025 som følge af fx vejrforhold,

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om opnåelse af klimamålene

fordi fremskrivningen og effektberegninger regnes med middelrette skøn med ud-

gangspunkt i bl.a. normalår. Der er derfor ikke behov for at korrigere for tilfældige

udsving.

I forlængelse heraf bemærkes, at både 2025- og 2030-målene er forhandlet på

baggrund af mankoopgørelser, der har taget udgangspunkt i beregninger ud fra et

punktmål. En ændring heraf til et gennemsnit vil således afvige fra det grundlag,

som aftalerne om 2025- og 2030-målet blev indgået på.

Derfor er der ligeledes generelt set taget udgangspunkt i reduktioner i årene 2025

og 2030, når der er lavet effektvurderinger af politiske tiltag og aftaler på tværs af

sektorer. Fx:



”I alt bidrager aftalen med en drivhusgasreduktion på 1,4 mio. ton CO

e i 2025

og 3,4 mio. ton i 2030”,

jf. Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni

2020.



”Aftalen skønnes samlet at medføre en CO

-reduktion på 1,0 mio. ton i 2025 og

2,1 mio. ton i 2030. Aftalen skønnes at medføre 775.000 grønne biler i 2030”,

jf. Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.



”Aftalen skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 1,2 mio. ton

e i 2025 og 1,9 mio. ton CO

e i 2030”,

jf. Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug af 4. oktober 2021.



”Med en CO

-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og 1,3 mio. ton i 2025 leverer

aftalen det største enkeltstående bidrag til vores klimamål i 2030, siden vi ved-

tog Klimaloven”,

jf. Aftale om Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni

2022.

Endelig bemærkes, at opgørelsen af Danmarks klimamål som punktmål samtidig

også er i overensstemmelse med anbefalingen fra Klimarådet, som inden aftalen

om klimalov i en rapport med anbefalinger hertil skrev: ”Målene

bør formuleres som

punktmål i forhold til udledningerne i 1990”.

Rapporten indeholder en analyse (ba-

seret på internationale erfaringer) af, om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte

danske klimamål som punktmål eller budgetmål. Klimarådet konkluderede, at

”Kli-

marådets vurdering er, at den øgede kompleksitet, som sådanne budgetter medfø-

rer, og de blandede erfaringer fra andre lande, vejer tungere end fordelene.”

På den baggrund er det min vurdering og tilgang, at det vil være mest i overens-

stemmelse med den hidtidige tilgang og hensigterne i aftalerne om 2025- og 2030-

målet og klimaloven, at forhandlingerne om 2025-målet og 2030-målet tager ud-

gangspunkt i effekter og mankoopgørelser ud fra et punktmål.

Klimarådet (oktober 2019)

Rammer for dansk klimapolitik – Input til en ny dansk klimalov

med globalt udsyn.

Side

2/3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om opnåelse af klimamålene

Det kan afslutningsvist oplyses, at reduktionsmankoen til 2025-målet på 50-54 pct.

reduktion ift. 1990 skønnes med Klimastatus og –fremskrivning 2023 til at være

0,5-3,7 mio. ton CO

e i 2025, når der tages højde for resultatet af CCUS-udbuddet.

Hvis reduktionsmankoen opgøres som et treårs gennemsnit over perioden 2024-

2026 skønnes mankoen til 1,0-4,2 mio. ton CO

e i gennemsnit i perioden 2024-

2026.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3