KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om opnåelse af klimamålene

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. december 2023

J nr.

2023 - 6184

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. december 2023 stillet mig

følgende spørgsmål 153 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Franciska Rosenkilde (ALT).

Spørgsmål 153

Ministeren skriver i svar på KEF alm. del – spørgsmål 274, folketingsåret 2022-23

(2. samling), at ”Det fremgår af bemærkningerne til Klimaloven, at vurderingen af,

om Danmark har nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år

for at minimere udsving i enkeltår”. Samtidig skriver ministeren, at ”De fremadrette-

de mankoopgørelser i fremskrivningen og effektberegninger inkluderer dog ikke

ekstraordinært tilfældige udsving i fx 2025 som følge af fx vejrforhold, fordi frem-

skrivningen og effektberegninger regnes med middelrette skøn med udgangspunkt

i bl.a. normalår. Der er derfor ikke behov for at korrigere for tilfældige udsving.” Vil

ministeren i forlængelse heraf:

Uddybe ovenstående forklaring på, hvorfor man ikke ser behov for at korrigere

for tilfældige udsving?

Bekræfte at vurderingen af, om Danmark har nået 2025-målet, vil blive opgjort

som et punktmål, og ikke som klimaloven foreskriver med et gennemsnitsmål

over perioden 2024-2026?

Uddybe den oprindelige baggrund for, hvorfor man valgte, at opgørelsesme-

toden for, hvorvidt Danmark har nået 2025-målet, skulle være gennemsnits-

mål?

Kommentere på udtalelsen fra Kenneth Andreasen, ekstern lektor i klima- og

energiret på Syddansk Universitet, om at »Såfremt udefrakommende forud-

sætninger i den årlige klimafremskrivning ændrer sig væsentligt, skal aftale-

parterne ifølge lovforslagets bemærkninger træde sammen og korrigere 2025-

målet«? Konkret ønskes svar på, om ministeren er enig i, at hvis man ønsker

at ændre et gennemsnitsmål til et punktmål, skal det aftales med aftaleparter-

ne og efterfølgende ændres i klimaloven? Der henvises til artiklen »En række

nye svar får partier til at rette hårdt angreb: Regeringen har pyntet på klima-

regnskab« fra www.berlingske.dk, den 23. oktober 2023.

Kommentere på Klimarådets udmelding om, at Klimarådet fortsat vil lægge

den oprindelige regnemetode om et treårigt gennemsnit til grund i deres vur-

dering af, om Danmark har nået sit klimamål i 2025, som fastlagt i klimalovens

bemærkninger. Der henvises til artiklen »En række nye svar får partier til at

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om opnåelse af klimamålene

rette hårdt angreb: Regeringen har pyntet på klimaregnskab« fra

www.berlingske.dk, den 23. oktober 2023.

Svar

For svar på en række af spørgsmålene henvises der til svar på alm. del spørgsmål

274. Som anvist heri er Danmarks klimamål i aftaletekst og klimalov defineret som

reduktionsmål i 2025 og 2030 i forhold til 1990.

Både 2025- og 2030-mål er forhandlet på baggrund af mankoopgørelser, der har

taget udgangspunkt i beregninger ud fra et punktmål. Der er ligeledes generelt set

taget udgangspunkt i reduktioner i årene 2025 og 2030, når der er lavet effektvur-

deringer af politiske tiltag og aftaler på tværs af sektorer. Der er derfor ikke ændret i

opgørelsesmetoden siden aftalernes indgåelse.

Hensigten med et gennemsnit er at minimere tilfældige udsving, der har betydning

for de faktiske opgørelser i enkelte år. Eksempelvis påvirker temperaturen udled-

ningerne fra jorde. Der er en naturlig variation i temperaturen, og tilfældige udsving

i temperaturen kan dermed påvirke vurderingen af, om Danmark opfyldte et kli-

mamål eller ej. Ved at tage et gennemsnit over flere år mindskes denne usikker-

hed. Vurderingen bagudrettet vil derfor bero på et gennemsnit af den til den tid

statistisk opgjorte drivhusgasudledning over tre år, hvilket vil kunne ske i 2028, hvor

der er data for 2024-2026.

Der er ikke i klimafremskrivningen inkluderet tilfældige udsving i fx vejrforhold, idet

der regnes med middelrette skøn med udgangspunkt i bl.a. normalår. Derfor er der

ikke korrigeret for tilfældige udsving ved at tage et gennemsnit over flere år, når

reduktionsmankoen for et fremtidigt klimamål udregnes på baggrund af skøn for

fremtidige drivhusgasudledninger i klimafremskrivningen.

I forhold til bemærkninger fra Kenneth Andreasen bemærkes det i forlængelse af

ovenstående, at regeringen ikke lægger op til at ændre opgørelsen af 2025- eller

2030-målet, hverken fsva. fremskrivningerne eller den bagudrettede opgørelse, og

samtidig bemærkes det, at regeringen har været transparent om tilgangen til opgø-

relsen af 2025-målet i forbindelse med igangværende forhandlinger om 2025-

målet, hvor ovenstående tilgang er fremlagt, og hvor der er fremlagt beregninger for

såvel gennemsnitsmål og punktmål.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2