Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2810866_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2024
J nr.
2023-2638
Theresa Scavenius har i brev af 15. december 2023 stillet mig følgende spørgsmål
150 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 150
Hvor mange brønde i den danske del af Nordsøen er »plugged-and-abandoned«?
Hvordan monitoreres disse, og sker der udslip fra disse forladte brønde?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Ifølge Energistyrelsens database er der 271 endeligt afviklede (plugged and aban-
doned) brønde i den danske del af Nordsøen. Når en brønd er endeligt afviklet mo-
nitoreres den ikke. Der er ikke kendskab til udslip fra nogen af de endeligt afviklede
brønde.
Ud over de endeligt afviklede brønde er der to brønde som har status som "Plug-
ged and abandoned net deflector". Det vil sige brønde, der er afviklede og lukkede
med barrierer i undergrunden (plugged), men hvor der fortsat er dele af brønden ef-
terladt over havbunden, som er dækket med en beskyttende struktur. Disse brønde
afventer endelig afvikling, hvor beskyttelsesstrukturen fjernes og brønden skæres
under havbunden med henblik på at genskabe havbunden, som den var, før der
blev boret.
Fra den ene af disse brønde er der konstateret en mindre udsivning af gas. Dette
forventes udbedret i forbindelse med den endelige afvikling af brønden. Energisty-
relsen er i dialog med operatøren om den teknisk mest hensigtsmæssige løsning.
Ved seneste inspektion i juli 2023 blev der målt en lille lækrate ved havbunden sva-
rende til ca. 0,2 gram per time.
Til baggrund kan nævnes, at der i november 2023 er indgået politisk aftale mellem
Europa-Parlamentet og Rådet om en ny metanforordning, der har til formål at måle,
kvantificere og overvåge metanlæk i energisektoren og træffe foranstaltninger til ef-
fektivt at adressere disse metanlæk. Forordningen indeholder bl.a. specifikke be-
stemmelser om håndtering af inaktive, midlertidigt lukkede og endelige afviklede
brønde og ventes at træde i kraft i 2024.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om, hvor mange brønde i den danske del af Nordsøen der er »plugged-and-abandoned«
2810866_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2