Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2024
J nr.
2023-2638
Theresa Scavenius har i brev af 15. december 2023 stillet mig følgende spørgsmål
144 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 144
Hvad er INEOS’ begrundelse for at gå udenom det etablerede olierør mellem
Hejre-feltet og Gorm E? Er en økonomisk begrundelse nok til at fravige under-
grundslovens sigte mod hensigtsmæssighed i forhold til ressourcer og udnyttelse af
eksisterende anlæg?
Svar
Jeg skal indledningsvist henvise til svar på spørgsmål 131.
Jeg har yderligere forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende,
som jeg henholder mig til:
”INEOS har i en årrække afsøgt de tekniske og økonomiske aspekter af forskellige
udbygningskoncepter for udbygning af Hejre-feltet. INEOS er på den baggrund
nået frem til, at det aktuelle udbygningskoncept (jf. INEOS’s ansøgning om udbyg-
ning af Hejre-feltet efter undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3), hvor Hejre produce-
res via det eksisterende anlæg på Syd Arne, opfylder deres tekniske og økonomi-
ske kriterier.
Energistyrelsen skal i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen bl.a. fore-
tage en vurdering af, om udbygningsplanen sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af
Hejre-feltets ressourcer. Her vil økonomiske og tekniske begrundelser (fx geologi-
ske, reservoirtekniske, anlægstekniske mv. begrundelser) være centrale. ”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1