Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2810813_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2024
J nr.
2023-2638
Theresa Scavenius har i brev af 15. december 2023 stillet mig følgende spørgsmål
136 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 136
Hvor nyt, uprøvet, risikabelt eller stort skal et projekt være, før ministeren og/eller
Folketinget skal inddrages i beslutningen om, hvorvidt det er risikoen værd både for
klimaet og for Danmarks omdømme som grønt foregangsland? 10 km dybt? Ultra-
HPHT (High Pressure/High Temperature)? 1.000 mio. m3 olie? Eller er det alene
op til Energistyrelsen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Det er ikke i undergrundsloven eller i kulbrintetilladelser meddelt efter under-
grundsloven fastsat, hvornår ministeren eller Folketinget evt. skal inddrages i for-
bindelse med godkendelse af ansøgninger om udbygning af felter efter under-
grundslovens § 10, stk. 2 og stk. 3. Energistyrelsen vil dog skulle inddrage Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets departement i alle sager af væsentlig betydning
for ministerområdet. Det er ikke på forhånd muligt at definere alle de situationer,
hvor sager vil have væsentlig betydning for ministerområdet. Energistyrelsen og
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement er, bl.a. for at sikre at mini-
steren involveres i alle sager af væsentlig betydning, i løbende kontakt og dialog
om verserende sager og problemstillinger.”
Derudover henviser jeg til svar på KEF alm. del spørgsmål 132.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1