Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2807948_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 13. december 2023 (KEF
alm. del
spørgsmål 127) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, om der med »Klimaaftale om mere grøn energi fra
sol og vind på land 2023« af 12. december 2023 kan gives en garanti for, at der
ikke etableres energiparker uden forudgående tilladelse fra de pågældende
kommuner?”
Svar:
Et bredt folketingsflertal ønsker en firedobling af Danmarks produktion af ved-
varende energi på land frem mod 2030, hvilket
Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023,
indgået den 12. december 2023 mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet,
har til formål at sikre gode rammevilkår for at kunne opnå. Det er en ambitiøs
målsætning, som kræver, at antallet af vindmøller og solceller øges væsentligt i
de kommende år.
Der er med aftalen ikke taget stilling til det statslige engagement i etableringen
af energiparker, idet der p.t. pågår en dialog med kommunerne om behovet
herfor. Af ovennævnte aftale fremgår det, at:
”En
afdækning af behovet for statslig overtagelse af ansvaret for den konkrete
planlægning og/eller myndighedsbehandlingen af miljøvurderinger og eventuelle
miljøtilladelser indgår i den igangværende dialog med kommunerne. Resultatet
af dialogen forelægges aftaleparterne i foråret 2024. Der vil derudover blive ta-
get endelig stilling til det statslige engagement i planlægningen og myndigheds-
behandlingen af miljøvurderinger m.v. samt eventuel yderligere finansiering
heraf.”
Indfrielse af målsætningen om en firedobling af grøn strøm inden 2030 er både
krævende og samtidig af stor samfundsmæssig betydning, hvorfor det kan blive
relevant med et større statsligt engagement fremadrettet for at sikre den for-
nødne hastighed i udbygningen af vedvarende energi. Det er dog hverken rege-
ringens ambition eller ønske, at etableringen af energiparker skal ske uden
kommunal opbakning.
Morten Dahlin
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 363295
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 9. januar 2024
/ Karin Ellen Kragshave